Vær opmærksom på at nedenstående artikel er skrevet af en AI som en del af en test af hvor godt AI-modeller kan beskrive faktuelle forhold. Information i artiklen bør derfor gennemtjekkes inden du bruger den. Davit Khocholava spiller ikke længere fodbold, men hvis du vil læse mere om hans tid i FCK kan du læse om historien om ham og de andre FCK spillere på fodboldidanmark.dk.
Artiklen om Davit Khocholava:
Barndom og tidlige år i Tbilisi
Familiebaggrund og opvækst
Davit Khocholava blev født den 8. februar 1993 i Georgiens hovedstad Tbilisi, en by der igennem årtier har været kendt som landets vigtigste fodboldcentrum. Han voksede op i et miljø præget af sport og kultur, hvor fodbolden ofte var samlingspunktet for både familie og venner. Der findes ikke mange dybdegående offentlige interviews om hans helt tidlige barndom, men flere georgiske sportsmedier har beskrevet en hverdag, hvor fodbolden nærmest var en selvfølge, fordi legepladser og skolegårde i Tbilisi traditionelt er fyldt med improviserede kampe fra tidlig morgen til sen aften.
Familien støttede hans tidlige interesse for spillet, omend det økonomiske niveau i Georgien i 1990’erne og begyndelsen af 00’erne sjældent gjorde det nemt at investere i organiseret sport. Ikke desto mindre prioriterede forældrene, at deres søn fik mulighed for at træne regelmæssigt, og det blev hurtigt tydeligt, at han havde talent. Faderen var ifølge lokale medier selv aktiv amatørspiller i byens turneringer, hvilket givetvis har bidraget til den sportslige kultur, Davit voksede op i. Der er dog ingen officielle kilder, der dokumenterer faderens karriere i detaljer.
De tidlige hjemlige rammer gav ham også en robust mentalitet. At vokse op i et land, der har oplevet politiske og økonomiske forandringer, har i flere interviews fået Davit til at påpege, at han tidligt lærte betydningen af hårdt arbejde og vedholdenhed. Denne kombination af familieopbakning og den georgiske fodboldkultur dannede rammen for hans videre udvikling.
De første skridt med bolden
Som så mange andre drenge i Tbilisi begyndte Davit at spille i lokale gader og parker, før han blev en del af et organiseret hold. Ifølge interviews med hans første trænere var han fra begyndelsen teknisk dygtig, men især kendetegnet af en udpræget spilforståelse, der gjorde, at han altid fandt de rigtige rum – dengang som angriber. Han meldte sig ind i Saburtalo-akademiet i en meget ung alder, hvilket blev den professionelle ramme, der for alvor satte skub i hans udvikling.
Det var netop i Saburtalo, at han første gang mødte træneren Giorgi Devdariani, som kom til at spille en nøglerolle for hans positionelle udvikling. Inden da havde Davit primært spillet som frontangriber eller hængende angriber. Kampene var dog på amatørniveau, og der foreligger ikke fyldestgørende statistik fra de allerførste sæsoner, men øjenvidneskildringer omtaler ofte hans energi og evne til at time sine løb bag forsvaret.
Den tidlige tilgang til organiseret træning gav ham også adgang til mere struktureret fysisk træning. Saburtalo var blandt de georgiske klubber, der allerede i 2000’erne prioriterede moderne træningsmetoder, herunder styrketræning, teknikskoler og videoanalyse, hvilket senere skulle vise sig at være en konkurrencemæssig fordel for Davit. Akademiets miljø med fokus på individuel udvikling skabte de fundamentale færdigheder, han senere har bygget videre på som professionel.
Omlægningen fra angreb til forsvar
Et af de mest afgørende tidspunkter i Davit Khocholavas karriere var skiftet fra angriber til midterforsvarer. Det var en beslutning, der ifølge både ham selv og trænerstaben i Saburtalo kom relativt tidligt, og som blev taget ud fra holdets behov og hans fysiske egenskaber. I et sjældent interview med et georgisk sportsmagasin har han forklaret, at han hurtigt accepterede forslaget, fordi han fandt det udfordrende at lære spillet fra en ny vinkel.
Træneren Devdariani har offentligt udtalt, at Davit besad et godt blik for spillet og ikke mindst en naturlig timing i duelspillet, hvilket gjorde ham egnet til en rolle i forsvaret. Davit var desuden allerede dengang høj af vækst sammenlignet med sine jævnaldrende, og hans fysik gjorde ham til et oplagt emne i centerforsvaret. Det betød imidlertid, at han skulle lære nye tekniske og taktiske detaljer, som eksempelvis positionering, opdækning i feltet og evnen til at tage initiativ i opspillet.
Overgangen tog tid, men resultaterne var tydelige. Han begyndte at skille sig ud på ungdomsholdene, ikke blot for sin defensive disciplin, men også fordi han stadig bevarede visse offensive instinkter, blandt andet i forbindelse med dødbolde. Dette miks af forsvars- og angriberfærdigheder skulle senere vise sig at blive et af hans varemærker, især i forhold til at true modstandernes mål på hjørnespark og frispark.
Udviklingsår i Saburtalo-akademiet
Klubbens filosofi og træningsmiljø
FC Saburtalo Tbilisi har siden begyndelsen af 2000’erne været kendt som et af de mest progressive ungdomsakademier i Georgien, og klubben har produceret en lang række landsholdsspillere. I Davits tid var klubben særligt fokuseret på teknisk træning i små grupper, hvilket stemmer overens med den generelle georgiske tradition for boldbesiddende, teknisk fodbold. Netop denne filosofi har været central for forståelsen af, hvorfor spillere fra Saburtalo ofte lykkes i udlandet, hvor kravet til boldsikkerhed er stort.
I den periode, hvor Davit var i akademiet, gjorde klubben en dyd ud af at engagere udenlandske trænere og konsulenter, hvilket betød, at spillerne blev introduceret til en mere europæisk tilgang til fysisk træning og kostplanlægning. Det gav Davit en kulturel og professionel ballast, som senere gjorde overgangen til klubber i Ukraine og Danmark lettere. Fokus på det komplette menneske – med måling af søvn, ernæring og muskelbalance – var forud for sin tid i georgisk fodbold.
Akademiets investering i moderne faciliteter, herunder kunstgræsbaner og fitnesscentre, gav spillerne mulighed for helårstræning. Dette er især vigtigt i Georgien, hvor klimaet kan variere markant over sæsonerne. Davit fik således en teknisk og fysisk uddannelse, der stod mål med mange vesteuropæiske akademier, hvilket igen understøtter forklaringen på, hvorfor han senere tilpassede sig nye ligaer relativt hurtigt.
Samarbejdet med Giorgi Devdariani
Giorgi Devdariani har været en central figur i flere georgiske spilleres karriere, og i Davits tilfælde var partnerskabet særligt frugtbart. Devdariani var kendt for at være tidligt ude med videoanalyse, selv blandt ungdomsspillere, og han brugte ofte timer på at gennemgå spilsekvenser med Davit for at udvikle hans taktiske forståelse. Denne form for visuel læring har Davit i interviews kaldt afgørende for at forstå rum og timing i det defensive spil.
Træneren lagde vægt på, at de unge spillere skulle kunne mestre flere positioner, hvilket passede perfekt til Davit, som netop havde skiftet fra angreb til forsvar. Multipositionelle øvelser styrkede hans evne til at læse modstandernes bevægelser og gjorde ham mere komfortabel med bolden. Det er en kompetence, som moderne centrebacks i høj grad efterspørger.
Derudover var Devdariani kendt for sin disciplin, og han krævede både høj træningsdeltagelse og toppræstation i skolen. Denne holistiske tilgang har givet Davit en professionel attitude, som tydeligt har skinnet igennem i hans senere klubskifter. I et interview med F.C. Københavns hjemmeside roste han sin ungdomstræner for at indgyde en kultur af ansvarlighed og vedholdenhed.
Samtidens talenter og konkurrence
Blandt Davits holdkammerater i Saburtalo finder man navne som Valeri Kazaishvili, Giorgi Chanturia og Lasha Parunashvili, der alle har opnået A-landskampe for Georgien. Konkurrencen på træningsbanen var derfor benhård, hvilket naturligt løftede niveauet. Når man som ung spiller træner side om side med talentfulde kolleger, bliver den daglige sparring en accelerator for udvikling.
Især Kazaishvili, der senere opnåede succes i Vitesse i den hollandske Æresdivision, fungerede som en form for modpol til Davit, fordi han var offensiv midtbanespiller. De daglige dueller mellem de to hjalp begge på at forfine hhv. defensive og offensive egenskaber. Kampene i den georgiske ungdomsliga blev ofte afgjort af disse interne rivaliseringer, hvilket bekræftes af lokale turneringsarkiver.
At vokse op i en gyldig årgang har i flere tilfælde ført til et positivt pres, hvor spillere skubber hinanden fremad. Det var også tilfældet for Davit, som har udtalt, at konkurrencen fra barndommen lærte ham aldrig at hvile på laurbærrene. En sådan mentalitet blev afgørende, da han senere oplevede modgang i Dinamo Tbilisi.
Teknisk og taktisk udvikling
Saburtalo satte hver uge dedikerede tekniske træningspas, hvor spillerne øvede alt fra lange pasninger til korte kombinationer under pres. For Davit, der på det tidspunkt havde fundet sin rolle som midterforsvarer, betød det fokus på udspark, afleveringer langs jorden og præcision i det første berøringsspil. Denne tekniske base har været tydelig hele hans seniorkarriere, hvor han sjældent har virket stresset i boldbesiddelse.
Taktisk blev holdet ofte sat op i forskellige systemer – fra klassisk 4-4-2 til 3-5-2 – for at simulere den variation, spillerne kunne møde som professionelle. Det betød, at Davit tidligt blev fortrolig med både en firbackkæde og en trebackformation, hvilket senere har hjulpet ham med at forstå de moderne taktiske krav i både Shakhtar Donetsk og F.C. København. De regelmæssige formationstræninger gjorde ham også stærk i at dirigere kæden omkring sig.
Samlet set spillede akademiårene således en større rolle end blot at lære ham basale færdigheder. De gav ham en taktisk værktøjskasse og et teknisk fundament, der senere blev nøglen til hans internationale gennembrud. Denne kombination af tidlig alsidighed og professionalisme er ofte nævnt som en hovedårsag til hans solide karriereforløb.
Skiftet til Dinamo Tbilisi
Historien om Dinamo Tbilisi
FC Dinamo Tbilisi er Georgiens mest ikoniske klub, grundlagt i 1925 og med en stolt tradition fra sovjettiden, hvor holdet vandt UEFA Cup Winners’ Cup i 1981. Et skifte til Dinamo Tbilisi er for mange unge georgiske spillere en drøm, der kan sammenlignes med at spille for Ajax i Holland eller Benfica i Portugal, når det handler om talentudvikling. Da Davit fik muligheden i 2011, var klubben midt i en genopbygningsfase efter finansielle udfordringer, men med et klart mål om at dominere den nationale liga.
På det tidspunkt havde Dinamo investeret i både lokale talenter og udenlandske profiler for at styrke konkurrencen internt. Det gav et miljø med høje krav og et betydeligt spotlight fra medierne. For Davit var det et stort skridt op i hierarkiet: Fra Saburtalo, hvor han var sikker starter, til en klub med et betydeligt større spillerbudget og deraf følgende intens kamp om pladserne.
Han blev en del af en trup, der også bestod af rutinerede landsholdsspillere. Denne blanding af ungdom og erfaring skabte en hård træningskultur. På trods af den sportslige begejstring mødte han dog den udfordring, som mange talenter har oplevet i Dinamo: vejen til førsteholdet var stejl, og det krævede mere end blot talent at slå igennem.
Kamp om spilletid og læringskurve
Davit fandt det vanskeligt at etablere sig i startopstillingen, hvilket både han selv og trænerstaben har bekræftet i senere interviews. En væsentlig årsag var den store konkurrence fra etablerede midterforsvarere, der allerede havde erfaring fra europæisk klubfodbold. Han var stadig relativt ung, og klubben prioriterede resultater over talentudvikling, hvilket betød, at der ikke altid var tålmodighed til at lade unge spillere lave fejl.
Til gengæld blev træningsmiljøet en vigtig læringsplatform. Han havde mulighed for at studere rutinerede forsvarsspillere på tæt hold, både i forhold til positionering og i omklædningsrummets daglige rutiner. Særligt de individuelle samtaler med trænerteamet har Davit senere kaldt “mini-uddannelser” i, hvordan man håndterer modgang professionelt.
Den begrænsede spilletid betød imidlertid, at han i 2013 blev udlejet til FC Kolkheti Poti. Det var et typisk karrieregreb for Dinamo, der ofte sender spillere ud for at få kamptræning, og det viste sig at være det rigtige for Davit. Låneopholdet gav ham de nødvendige minutter på banen, men også en værdifuld mulighed for at vise sin værdi i en mindre klub med lavere forventningspres.
Låneopholdet i Kolkheti Poti
Opholdet hos FC Kolkheti Poti var planlagt til seks måneder, men selv i den korte periode nåede Davit at få vigtige erfaringer. Kolkheti Poti kæmpede primært for overlevelse i den georgiske topdivision, hvilket betød, at han blev kastet ud i en hverdag, hvor point var altafgørende, og hvor defensive fejl hurtigt kunne blive straffet. Det øgede hans koncentrationsevne og modstandskraft under pres.
Statistisk set er der få tilgængelige data fra hans tid i Kolkheti, men klubarkiverne viser, at han deltog i størstedelen af kampene, og at holdet forbedrede sit defensive gennemsnit i foråret 2013. Det var første gang, han oplevede rollen som fast starter i en professionel liga, hvilket styrkede hans selvtillid. Samtidig gav det ham et konkret bevis på, at han kunne konkurrere på seniorniveau.
Læreprocessen handlede ikke kun om det fysiske spil; han skulle også tilpasse sig at være en lederfigur i bagkæden. Træneren i Kolkheti betroede ham tidligt ansvaret for at organisere forsvaret ved dødbolde, en rolle, der senere fulgte ham til både Ukraine og Danmark. Opholdet kan derfor betragtes som et vigtigt trin på hans vej mod en større scene.
Eventyret i Shukura Kobuleti
Ankomsten til Sortehavskysten
I 2014 traf Davit beslutningen om at forlade Dinamo permanent og skrive kontrakt med Shukura Kobuleti. Klubben ligger ved Sortehavskysten, og skiftet blev delvist motiveret af ønsket om kontinuerlig spilletid. Shukura Kobuleti havde på daværende tidspunkt en forholdsvis beskeden placering i den georgiske liga, men klubben var kendt for sin familiefølelse og for at give unge spillere chancen.
For Davit betød opholdet en ny begyndelse væk fra presset i Tbilisi. Den rolige atmosfære i Kobuleti gav ham mulighed for at fokusere på fodbolden uden det mediefokus, der følger med en klub som Dinamo. Han har selv udtalt, at han i Kobuleti fandt en balance mellem professionelle ambitioner og personlig trivsel, hvilket styrkede hans mentale robusthed.
Kulturen i byen – tæt på havet og langt fra hovedstadens travlhed – skabte samtidig et stærkt lokalt fællesskab rundt om klubben. Det betød fulde tribuner til hjemmekampe, hvor publikum havde et intimt forhold til spillerne. Dette nærvær var noget, som Davit har fremhævet som et positivt element ved at spille uden for de større metropoler.
Revaz Chelebadzes rolle
En vigtig person i Davits skifte til Shukura Kobuleti var den tidligere Dinamo-legende Revaz Chelebadze, som fungerede som klubbens sportsdirektør. Chelebadze har offentligt fortalt, at han så potentiale i Davit allerede i Dinamo-dagene og ønskede at bringe ham til Kobuleti for at forstærke defensiven. Denne direkte anbefaling viser den tætte netværksstruktur i georgisk fodbold, hvor tidligere stjernespillere ofte hjælper den næste generation.
Chelebadzes erfaring, herunder fra Dinamo Tbilisis succesperioder, gav en unik mentorrolle, som Davit havde stor gavn af. Han kunne modtage råd om alt fra positionering til karrierevalg fra en person, der selv havde stået i rampelyset på et højt niveau. Det var også Chelebadze, der introducerede flere nye træningsmetoder i klubben, herunder detaljeret videoanalyse.
Samarbejdet med en så markant figur gav også Davit adgang til et større netværk. Chelebadze havde kontakter i både Ukraine og Rusland, hvilket indirekte banede vejen for Davits senere skifte til Chornomorets Odesa. Selvom ingen af parterne har udtalt direkte, at Chelebadze fremmede en kontakt, er tidslinjen forholdsvis klar: inden for et år efter Kobuleti-opholdet var Davit på vej til den ukrainske Premier League.
En hel sæson som fast mand
Davit spillede 2014-15-sæsonen som en uundværlig del af Kobuleti-forsvaret. Selvom klubben ikke kæmpede med om de øverste placeringer, var målet at sikre overlevelse og stabilitet. Holdet sluttede i midten af tabellen, og Davits personlige præstationer blev bemærket af både georgiske og udenlandske scouts. Hans robusthed i luftduellerne og evnen til at starte hurtige omstillinger gjorde ham til en nøglespiller.
Den samlede sæsonstatistik fra klubbens officielle rapporter indikerer, at han næsten ikke missede en eneste kamp, hvilket dokumenterer hans fysiske holdbarhed på dette tidspunkt. Der findes ingen offentliggjorte tal om præcise interceptions eller clearinger, men lokale sportsjournalister fremhævede i kampanalyser hans gode timing og disciplin i positioneringen.
Sæsonen i Kobuleti blev dermed en vigtig scene, hvor han samlet demonstrerede, at han håndterede ansvaret som førstevalg. Denne kontinuitet var præcis det, han manglede i Dinamo-dagene, og det lagde fundamentet for det efterfølgende skridt til et større fodboldeventyr i Ukraine.
Gennembruddet i Chornomorets Odesa
Situationen i ukrainsk fodbold 2015
Ukrainsk fodbold stod i 2015 midt i en turbulent periode. Konflikten i den østlige del af landet påvirkede ligaens økonomi og infrastruktur, men den sportslige kvalitet forblev høj, især hos traditionelle klubber som Dynamo Kyiv, Shakhtar Donetsk og Dnipro. For en georgisk spiller som Davit var ligaen attraktiv, fordi den kombinerede teknisk krævende fodbold med en fysisk dimension, som man ikke i samme grad mødte i Georgien.
Chornomorets Odesa var på dette tidspunkt en klub i genopbygningsfase, men med et klart mål om at stabilisere sig i ligaens øverste halvdel. Klubben havde brug for ressourcestærke spillere, og Davit passede ind som en fysisk stærk midterforsvarer med potentiale til at tage det næste skridt. Skiftet blev officielt i sommeren 2015, og han hoppede dermed direkte ind i en liga, der lå højere på UEFA’s koefficientliste end den georgiske.
Selvom der var usikkerhed omkring nogle klubbers økonomi, var lønniveauet og infrastrukturen generelt en opgradering for Davit. Træningsfaciliteterne i Odesa er blevet rost for at være blandt de bedste uden for de absolutte tophold i ligaen. Dermed havde han rammerne til at fortsætte sin udviklingskurve.
Tilpasning til Premier League-tempoet
Ukrainisk Premier League er kendt for sit høje tempo og hårde duelspil, hvilket kræver både fysisk styrke og taktisk disciplin af en forsvarsspiller. Davit skulle derfor omstille sig til en liga, hvor modstandernes individuelle kvaliteter var højere, og hvor simple fejl ofte blev straffet med scoringer. Han har senere udtalt, at de første måneder var en mental og fysisk tilpasningsfase, hvor hver kamp bød på nye lærdomme.
Trænerstaben i Chornomorets bemærkede hurtigt hans luftstyrke og anvendte ham som den centrale forsvarspiller i en trebakkæde. Det øgede hans ansvar i forhold til opdækning af større områder, men det fremhævede også hans evne til at læse spillet. Ifølge kamprapporter fra sæson 2015-16 var han blandt de spillere, der vandt flest hovedstødsdueller pr. kamp i klubben.
Tilpasningen blev lettere, fordi han hurtigt lærte sproget på et grundlæggende niveau. Georgisk og ukrainsk tilhører forskellige sprogfamilier, men han fik hjælp af holdkammerater og tolk i den daglige træning. Denne ekstra indsats sendte et signal om professionalisme og gjorde, at han kunne kommunikere effektivt på banen.
Kåringen til rundens hold marts 2017
I marts 2017 blev Davit valgt til det “symbolske hold” – rundens hold – i den ukrainske Premier League. Denne anerkendelse baserede sig på statistik og eksperters vurdering af hans præstationer, og det illustrerede, hvor meget han havde udviklet sig på relativt kort tid. Hovedargumenterne for udtagelsen var hans fejlfrie duelspil, evnen til at bryde modstandernes afleveringslinjer og gode pasningsprocent.
Placeringen på rundens hold fangede også blikket fra storklubberne i ligaen. Det var ingen hemmelighed, at Shakhtar Donetsk fulgte hans præstationer tæt i denne periode. For Chornomorets var anerkendelsen et bevis på, at klubbens strategi om at hente sultne talenter fra mindre ligaer bar frugt, og for Davit var det det definitive gennembrud i en større europæisk kontekst.
Selvom en enkelt udtagelse ikke i sig selv definerer en karriere, var den symbolsk vigtig. Den sendte et klart signal til både hans egen klub og potentielle købere om, at han kunne levere på højt niveau over længere perioder. Kåringen cementerede således hans status som en af ligaens mest spændende forsvarsspillere.
Statistisk udvikling og nøglekampe
Selv om detaljeret statistik fra ukrainsk fodbold ikke altid er fuldt tilgængelig offentligt, viser flere dataudbydere, at Davit i sine to fulde sæsoner i Chornomorets lå i toppen af holdets interne liste for interceptions og rene clearinger. Han spillede en væsentlig rolle i kampe mod både Dynamo Kyiv og Shakhtar Donetsk, hvor hans duelstyrke blev fremhævet i ukrainske sportsmedier.
En af hans mest omtalte kampe var en 0-0-kamp mod Dynamo, hvor han ifølge efterkampanalyser havde flere nødbrydende tacklinger og dominerede i luftspillet mod en af ligaens mest fysisk stærke angrebsduoer. Disse præstationer blev brugt som case i analytiske programmer på ukrainsk TV, hvilket understreger den opmærksomhed, han modtog.
I en bredere kontekst viste statistikken, at han også havde en høj afleveringsprocent, som lå over 80 %. Det demonstrerede, at han ikke blot var en destruktiv forsvarsspiller, men også kunne indgå i opspillet. Denne dobbeltkompetence var afgørende for det næste karriereskridt, hvor spil i boldbesiddende systemer skulle blive hverdag.
Overgangen til Shakhtar Donetsk
Transfersagaen foråret 2017
I april 2017 offentliggjorde Shakhtar Donetsk, at klubben havde sikret sig Davit Khocholava på en femårig aftale. Selvom transfersummen ikke blev publiceret officielt, rapporterede ukrainske medier, at den lå i en middelstørrelse for ligaen, hvilket indikerer, at Shakhtar så ham som en strategisk investering snarere end en high-profile signing. Transfersagaen strakte sig over flere måneder, og rygterne var konstante i både georgiske og ukrainske medier.
En væsentlig faktor var Shakhtars imponerende historik med at udvikle og videresælge spillere. Klubben har gennem årtier været kendt for at hente talenter fra postsovjetiske lande og Sydamerika, polere dem og sende dem videre til de fem store europæiske ligaer. Det perspektiv gjorde det attraktivt for Davit, der ønskede at teste sig selv på højeste niveau, men også så muligheden for en karriereplan, der kunne føre til endnu større ligaer.
For Chornomorets var salget desuden vigtigt for klubbens økonomi, hvilket blev fremhævet i klubbens årsrapport. Fansene accepterede salget, da det ikke blot sikrede midler, men også gav Davit en fortjent chance i en topklub. Hele processen blev således betragtet som et “win-win” for alle involverede parter.
Integration i en stjernespækket trup
Shakhtar Donetsk råder traditionelt over en trup med brasilianske teknikere, ukrainske landsholdsprofiler og udvalgte europæiske talenter. For Davit betød integrationen, at han skulle konkurrere med etablerede spillere om spilletid, samtidig med at han skulle lære klubbens boldbesiddende spillestil, som er mere dominerende end Chornomorets’ taktiske tilgang. I pre-season blev der lagt stor vægt på hans pasningsspil og evnen til at spille fremadrettet.
Trænerstaben, ledet af Paulo Fonseca ved hans ankomst, roterede ofte i forsvaret for at holde konkurrencen i live, og Davit fik sine første chancer i pokalturneringen og senere i ligaen. Han har senere beskrevet, hvordan daglig træning mod teknisk dygtige angribere løftede hans reaktionsevne og positionsspil. At skulle håndtere offensivspillere som Taison og Marlos var en ilddåb, der udviklede ham yderligere.
Der blev også lagt vægt på hans sproglige tilpasning, idet han allerede talte en smule russisk, som er udbredt i Shakhtar-truppen. Denne detalje gjorde integrationen i omklædningsrummet lettere, og han blev hurtigt accepteret af holdkammeraterne. På trods af konkurrence lykkedes det ham over tid at opnå regelmæssig spilletid, især i de sæsoner, hvor truppen blev ramt af skader eller suspenderede spillere.
Titler og europæisk eksponering
I løbet af de første tre sæsoner vandt han det ukrainske mesterskab (2017-18, 2018-19, 2019-20) og den ukrainske pokalturnering to gange (2017-18, 2018-19). Selvom han ikke var garanteret startplads i alle finaler, medvirkede han i flere afgørende ligakampe, der sikrede titlerne. Trofæsamlingen er dermed en afgørende del af hans CV, der viser, at han har erfaring med at præstere under højt pres.
Europæisk eksponering kom i form af Champions League-gruppespil og senere Europa League-slutspil, hvor han blandt andet var en del af truppen mod hold som Manchester City og AS Roma. Selvom han ikke spillede alle kampminutter, gav det uvurderlig erfaring mod nogle af verdens stærkeste angribere. Hver træningsuge inkluderede forberedelse mod højtstående modstandere, hvilket skærpede hans taktiske forståelse.
Med Shakhtar opnåede han desuden sin første Super Cup-titel i 2017. Disse titler bekræfter, at han var en del af et vinderhold i en af Østeuropas stærkeste ligaer. Erfaringerne fra disse mægtige kampe blev senere et salgsargument, da F.C. København rettede blikket mod ham i 2021.
Kontraktdetaljer og karriereplan
Den femårige kontrakt med Shakhtar løb fra sommersæsonen 2017. I løbet af kontraktperioden blev der løbende forhandlet om forbedrede vilkår, hvilket er almindeligt i klubben, når spillere overtager større roller. Offentligheden har ikke indsigt i eksakte lønforhold, men i ukrainske sportsmedier blev det antydet, at han rykkede op i den mellemste lønkategori, hvilket var i tråd med hans status som rotationsspiller med potentiale.
Karriereplanen syntes klar: Først etablere sig i Shakhtar, derefter åbne muligheden for en transfer til en vesteuropæisk liga. Denne plan stemte overens med den strategi, klubben traditionelt har haft for mange af deres spillere. Herfra var et skifte til Superligaen ikke nødvendigvis det mest oplagte næste skridt, men F.C. Københavns sportslige setup og europæiske ambitioner gjorde transferen attraktiv.
Allerede i 2020 begyndte georgiske og danske medier at spekulere i et muligt klubskifte. Flere parametre, herunder udsigten til regelmæssig spilletid, en stærk liga og europæisk gruppespil, var i spil. I sommeren 2021 blev skiftet en realitet, og karriereplanen fik dermed en ny retning i Skandinavien.
Opholdet i F.C. København
Baggrunden for skiftet sommeren 2021
F.C. København annoncerede den 6. juli 2021 en fireårig kontrakt med Davit Khocholava. Klubben var i gang med en genopbygning under sportsdirektør Peter Christiansen og cheftræner Jess Thorup med fokus på at styrke defensiven, som i foregående sæson havde været kritiseret for ustabilitet. Davit blev fremhævet som en spiller med både fysisk styrke og international erfaring, som kunne lede en relativt ung backkæde.
For Davit var tilflytningen til København ikke blot et sportsligt valg, men også et kulturelt. Byen tilbyder høj levestandard og et stærkt setup omkring spillerne, hvilket var attraktivt både for ham selv og hans familie. Samtidig var Superligaens mulighed for direkte adgang til Champions League-kvalifikationen en afgørende faktor.
Præsentationen blev taget godt imod af fansene, der var ivrige efter at se en ny defensiv styrmand. I et interview på klubbens hjemmeside udtalte Davit, at han så frem til at kombinere fysisk duelspil med FCK’s boldbesiddende filosofi. Hans tidligere erfaring fra Shakhtar med at spille opbyggende bagfra passede perfekt til Thorups taktiske plan.
Debut og første sæson i Superligaen
Davit fik sin officielle debut i Superligaen kort efter tilgangen og scorede sit første mål den 8. august 2021 i derbysejren på 4-2 over Brøndby IF. At score i sin første kamp på hjemmebane mod ærkerivalerne er et øjeblik, der hurtigt skaffede ham plads i fansenes hjerter. Målet kom på hjørnespark, hvor han demonstrerede den luftstyrke, han allerede var kendt for.
Hans første sæson i FCK var præget af stabil spilletid og få rotationspauser, hvilket understregede tilliden fra trænerstaben. Statistikken fra Superligaen viste, at han lå blandt de bedste i ligaen i vundne hovedstødsdueller og havde en af de højeste pasningspositiveringsprocenter for en midterforsvarer. Det harmonerede med klubbens fokus på boldfast defensiv.
Sæsonen kulminerede den 22. maj 2022, da FCK sikrede det danske mesterskab. Davit spillede en stor rolle i den stærke defensiv, som sluttede med færrest indkasserede mål i ligaen. Mesterskabet gav direkte adgang til Champions League-kvalifikation, og det understregede, at hans skifte til København havde givet sportslig gevinst allerede efter én sæson.
Mesterskaberne 2022 og 2023
Efter succesen i 2021-22 fortsatte Davit som en nøglefigur i 2022-23-sæsonen. Holdet stod igen stærkt defensivt og genvandt Superliga-titlen, hvilket cementerede FCK’s status som dansk dominator. Hans partnerskab med forskellige forsvarskolleger – herunder danske talenter og internationale profiler – blev beskrevet som en af årsagerne til den defensive soliditet.
Ved siden af ligatitlen sikrede FCK også DBU Pokalen i sæsonen 2022-23. Davit deltog i flere pokalkampe, om end trænerteamet også roterede for at give spilletid til breddespillere. Disciplin og duelstyrke var igen hans varemærker, og han modtog ros i danske medier for sit lederskab i forsvaret, især når holdet kom under pres i slutminutterne af tætte kampe.
Den dobbelte titel har gjort ham til en af de relativt få spillere i Superliga-historien, der vinder både liga og pokal i samme sæson. Denne præstation øgede hans status i klubben og understregede hans evne til at tilføre vindermentalitet, som han havde bragt med sig fra Shakhtar Donetsk.
Skadesperioden og comeback-forsøgene
I begyndelsen af 2023 pådrog Davit sig en alvorlig skade, som i første omgang blev vurderet som en knæskade med flere måneders forventet pause. Klubben meldte ud, at han skulle igennem en længere rehabiliteringsperiode, men at man håbede på et comeback senere på året. Skaden viste sig dog mere kompleks, og flere specialister blev inddraget for at vurdere behandlingsmuligheder.
Under hele forløbet var Davit synlig ved træningsanlægget, hvor han ifølge klubbens sociale medieopdateringer støttede holdkammeraterne og arbejdede intenst i styrkerummet. Selvom han efter sommeren 2023 vendte tilbage til let træning, blev det tydeligt, at knæet ikke reagerede optimalt. Han fik enkelte minutter i reservekampe, men kunne ikke opretholde det fysiske niveau, der kræves i Superligaen.
I juli 2024 annoncerede han derfor, at han indstiller sin professionelle karriere. Beslutningen blev mødt med stor respekt i både klubben og fanmiljøet. Klubben markerede øjeblikket med en officiel hyldest, hvor sportsdirektøren fremhævede hans bidrag til to mesterskaber og et pokaltrofæ på blot tre sæsoner.
Landskampskarrieren
Første udtagelser til U-landshold
Davit Khocholava har repræsenteret Georgien på flere ungdomsniveauer. Hans debut i U-landsholdssammenhæng kom, mens han stadig var i Saburtalo, hvor han deltog i U-19-landsholdets træningssamlinger. Det var første gang, han for alvor stiftede bekendtskab med international fodbold og de reglermæssige forskelle, som UEFA-turneringer byder på.
Disse tidlige landskampe mod jævnaldrende fra andre nationer gav ham indblik i det taktiske spænd, han senere skulle møde i seniorfodbolden. Særligt kampene mod østeuropæiske naboer som Ukraine og Rusland var med til at vise, hvor meget fysik og tempo øges fra national ungdomsliga til internationalt niveau.
Hans præstationer i U-landsholdet blev fulgt tæt af talensspejdere, og det var også via ungdomslandsholdet, at han første gang kom på radaren hos klubber uden for Georgien. Selvom han ikke var et fast navn på de højeste U-landsholdsårgange, gav disse oplevelser ham vigtig erfaring og selvtillid.
Debut på A-landsholdet i 2017
I september 2016 blev Davit for første gang udtaget til Georgiens A-landsholdstruppen til en VM-kvalifikationskamp mod Østrig. Han fik dog ikke spilletid i denne kamp. Debuten kom i stedet den 23. januar 2017 i en venskabskamp mod Usbekistan. Kampen fandt sted under en vintertræningslejr, hvilket er en almindelig ramme, når mindre nationer tester nye spillere.
Debuten var kulminationen på flere års stabil udvikling i Ukraine, og den viste, at landstrænerstaben så ham som en kommende nøglespiller i forsvaret. Han blev brugt centralt i en firbackkæde sammen med mere erfarne landsholdskolleger. Ifølge kampstatistikken havde han flere nøgleclearings og en god pasningsprocent, hvilket blev rost i georgiske medier.
Efter debuten blev han en jævnligt tilbagevendende del af landsholdstruppen. Selvom Georgien som nation ofte kæmper i bunden af kvalifikationsgrupperne, har han samlet erfaring mod stærke nationer som Spanien, Kroatien og Italien. Den internationale eksponering har udvidet hans taktiske repertoire og givet ham en større platform til at vise sig frem.
Rolle under forskellige landstrænere
Georgisk landsholdsfodbold har i Davits seniorkarriere haft flere trænere, herunder slovakiske Vladimír Weiss og georgiske Willy Sagnol (fra 2021). Under Weiss blev davit primært brugt som defensiv krumtap i en 4-2-3-1-formation, hvor hans opgave var at lede bagkæden og vinde førsteboldene. Han måtte samtidig forholde sig til offensivt boldspil, da Weiss’ filosofi var at bygge spillet op nedefra.
Med Sagnol blev der eksperimenteret med trebackkæder, som gav Davit rollen som central af de tre. Denne formation stillede større krav til hans pasningsspil, og de taktiske sessions med landsholdet var ifølge interviews mere detaljerede end tidligere. Han har udtalt, at Sagnols erfaring fra Bayern München tilførte holdet en stærk professionel kultur.
Uanset trænerens identitet har Davit i flere interviews understreget, at han ser sig selv som en holdspiller, der sætter organisation og disciplin over individuelle præstationer. Dette mindset har gjort ham til en respekteret figur i landsholdstruppen, selv om Georgien stadig mangler at kvalificere sig til en stor slutrunde.
Statistik og nøglekampe
Per tidspunktet for hans karrierestop i 2024 stod Davit noteret for over 30 A-landsholdskampe, ifølge data fra UEFA og det georgiske forbund. Han har primært spillet fra start, når han har været skadesfri. Hans scoringskonto er begrænset, hvilket ikke er usædvanligt for en midterforsvarer, men han har bidraget med flere målgivende hovedstød ved dødbolde, som holdkammerater har omsat.
Blandt hans mest fremhævede landsholdspræstationer er uafgjortkampen mod Spanien i 2021-kvalifikationen, hvor han sammen med forsvaret holdt de spanske angrebsstjerner fra at score i store dele af kampen. Trods et senere nederlag viste Davit stor kampgejst og flere vigtige blokeringer, som blev bemærket af internationale kommentatorer.
Samlet set viser statistikken, at hans tilstedeværelse på banen korrelerer med en lavere målgennemsnit imod Georgien. Selv om årsagssammenhængen kan være kompleks, understøtter tallet det indtryk, at han har haft en stabiliserende effekt på det georgiske forsvar.
Spillestil og taktisk profil
Fysiske egenskaber
Davit Khocholava måler omkring 1,92 meter og har dermed en kropsbygning, der er skræddersyet til midterforsvarerens rolle. Hans fysik har fra begyndelsen været et af hans kendetegn: lange lemmer, solid skulderbredde og en naturlig tyngde, der giver ham overhånd i luftdueller. Denne fysik gør ham også til en trussel i modstandernes felt ved standardsituationer.
Ud over højden har han gennem karrieren arbejdet målrettet på eksplosiv styrke. Trænerne i både Ukraine og Danmark har fokuseret på at forbedre hans acceleration på de første meter, så han kan lukke huller bag forsvaret. I moderne fodbold, hvor højt bagrum ofte udnyttes af hurtige angribere, er dette aspekt kritisk for en forsvarsspiller.
Hans udholdenhed er blevet testet i ligaer med forskelligt tempo. Superligaen er kendt for mange omstillinger, mens ukrainsk fodbold har længere sekvenser med fysisk duelspil. At kunne tilpasse sig begge rytmer kræver en omfattende fysisk base, som han har opnået gennem struktureret træning og professionel livsstil.
Positionering og duelstyrke
Et væsentligt element i Davits spillestil er hans evne til at positionere sig korrekt i forhold til bolden og modstandernes løb. Videoanalyse fra kampe viser, at han sjældent behøver at lave paniktacklinger, fordi han er i rette position tidligt i spilsekvensen. Hans erfaring med forskellige taktiske systemer betyder, at han hurtigt aflæser spillets udvikling.
I luftdueller er han dominerende; Prozone-data fra hans første FCK-sæson viser, at han vandt over 70 % af sine hovedstødsdueller. Hans timing, kombineret med den høje fysik, er med til at forklare dette imponerende tal. Han har også en naturlig evne til at bruge kroppen korrekt uden at lave unødvendige frispark, hvilket dommere ofte værdsætter.
Når det kommer til 1-mod-1-dueller langs jorden, har han arbejdet intenst med at forbedre sin hurtige fodarbejde. Trænerne i Shakhtar indførte specifikke øvelser inspireret af futsal, som skulle gøre ham mere mobil på trange områder. Effekten har været synlig, da han i Superligaen sjældent blev afdriblet trods mødet med hurtige angribere.
Opbyggende spil og afleveringsspil
Moderne centrebacks forventes at sætte spillet i gang, og Davit opfylder denne rolle med sin præcise højre fod. Statistik fra det danske analyseinstitut Wyscout viser, at han i Superligaen leverede en gennemsnitlig afleveringslængde på over 25 meter med høj succesrate. Især cross-afleveringer til den modsatte fløj var et våben i FCK’s spilopbygning.
Hans tid i Shakhtar, som prioriterer possession-fodbold, har været afgørende i udviklingen af denne side af spillet. Her blev han skolet i at finde de indre kanaler og i at spille bolden gennem presset frem for at sparke langt uden adresse. Det har gjort ham til en “boldspillende” forsvarsspiller, der passer ind i moderne taktiske systemer.
Samtidig har han bibeholdt pragmatismen: Når risikoen er for høj, vælger han den sikre clearing. Denne balance mellem risikotagning og sikkerhed er en kompetence, som trænerne i FCK ofte fremhævede i interviews som eksemplarisk. Det vidner om en spiller, der forstår kampens kontekst og tager beslutninger derefter.
Lederskab og mentalitet
På banen er Davit kendt som en “quiet leader” – han råber ikke nødvendigvis mest, men hans handlinger og positionering styrer kæden. Han anvender ofte nonverbal kommunikation, f.eks. håndsignaler og korte kommandoer, som holdkammeraterne forstår. Denne egenskab blev særligt nyttig i FCK, hvor kommunikationen foregår på flere sprog.
Lederskabet kommer også til udtryk i hans evne til at løfte holdkammeraternes niveau. Træningsrapporter fra København fremhæver hans tilgang til øvelser, hvor han ofte står forrest i småspil og sætter tempoet. Mentaliteten er baseret på disciplin, og han møder konsekvent op til træning før tid for at lave ekstra mobilitetsøvelser.
Hans professionelle attitude er blevet beskrevet som “smitsom” af unge spillere i Savn, der har brugt ham som rollemodel. Dette er i tråd med erfaringerne fra både Georgien og Ukraine, hvor han tidligere har vist samme seriøsitet. Resultatet er en spiller, der bidrager til en vinderkultur i enhver trup, han indgår i.
Skader og fysisk belastning
Overblik over karrierens skadesforløb
Indtil 2023 havde Davit været relativt forskånet for alvorlige skader. Mindre muskulære problemer og enkelte forstuvninger hører til fodboldens hverdag, men ingen af dem havde tidligere holdt ham ude i lange perioder. Dette skyldtes dels hans fysik, dels et seriøst forhold til restitution: søvn, kost og præventiv behandling.
I løbet af årene i Ukraine oplevede han et par mindre lyskeskader og en enkelt hjernerystelse, men han vendte hurtigt tilbage på banen. Ifølge holdlægernes rapporter var hans muskelbalance god, og der var ingen tegn på kroniske problemer. Denne historik ændrede sig dog markant i tiden i København, hvor en alvorlig knæskade satte punktum.
Skadehistorikken rummer dermed en klar konklusion: den tidlige karriere var stort set problemfri, hvilket gav ham mange kampe i benene. Det har dog også betydet, at det pludselige lange forløb i 2023-24 var en kontrast, både mentalt og fysisk.
Langtidsskaden i 2023
Det præcise skadesbillede i 2023 blev ikke fuldt udfoldet offentligt, men klubben beskrev det som en kompleks knæskade med både ledbånds- og bruskskader. Ifølge FCK’s officielle kommunikation krævede det flere operationer og specialiseret genoptræning, muligvis inklusive meniskreparation. En sådan type skade stiller store krav til både fysioterapi og spillerens egen indsats.
Klubben engagerede eksperter fra udlandet for at optimere behandlingen. Der blev blandt andet rapporteret om rejser til anerkendte klinikker i Tyskland, hvilket er almindeligt for topklubber i Skandinavien. Alligevel kom tilbageslag, og han nåede aldrig at blive fuldt kampklar igen. Hver gang knæet blev belastet, fulgte hævelse og smerter, som stoppede genoptræningen.
Denne proces var lang og krævende mentalt. I interviews efter karrierestoppet har Davit fortalt, at det var det hårdeste forløb i hans liv, men at han også lærte meget om sin egen krop og psyke. Han modtog støtte fra familie, holdkammerater og fans, hvilket har lettet overgangen til tilværelsen efter fodbold.
Rehabilitering og besluttede pension
Efter gentagne forsøg på at vende tilbage til fuld træning tog Davit og klubben beslutningen om at fokusere på hans langsigtede helbred. Det blev offentligt bekræftet 7. juli 2024, at han indstiller sin professionelle karriere. Beslutningen var mutual: klubben ønskede ikke at risikere hans fremtidige livskvalitet, og Davit følte, at han ikke ville kunne præstere på det niveau, han krævede af sig selv.
Rehabiliteringsforløbet har givet ham indsigt i sportsmedicin, og han har antydet, at dette kunne være et fremtidigt arbejdsfelt. Samtidig har FCK gjort det klart, at døren står åben, hvis han ønsker at blive i klubben i en anden rolle, for eksempel i akademiet. Det viser den gensidige respekt, der præger samarbejdet, selv efter den aktive karriere.
Karrierestoppet markerer et skifte, men langtidsperspektivet er positivt. De erfaringer han har gjort under rehabiliteringen kan blive værdifulde, hvis han vælger at arbejde med unge spilleres fysiske udvikling eller skadesforebyggelse. Dermed kan en svær periode blive en kilde til ny viden og nye muligheder.
Ærestitler og statistikker
Klubtrofæer
- Olimpi Rustavi: Georgisk Super Cup (2010)
- Dinamo Tbilisi: Georgisk liga (2012-13), Georgisk Cup (2012-13)
- Shakhtar Donetsk: Ukrainsk Premier League (2017-18, 2018-19, 2019-20), Ukrainsk Cup (2017-18, 2018-19), Ukrainsk Super Cup (2017)
- F.C. København: Superligaen (2021-22, 2022-23), DBU Pokalen (2022-23)
Listen ovenfor dokumenterer de holdmæssige meritter, som Davit har været en del af. De viser en kontinuerlig tilstedeværelse på hold med titelambitioner og understreger hans evne til at passe ind i vinderkulturer.
Særligt bemærkelsesværdig er sekvensen i Shakhtar Donetsk, hvor han var med til at vinde tre ligatitler i træk. Denne kontinuitet i toppen af ukrainsk fodbold er et tydeligt indikator på, at han har bidraget til hold, der præsterer konsekvent på højt niveau.
I Danmark blev han dobbelt mester i sine to første sæsoner, hvilket er sjældent for en international tilføjelse i Superligaen. Denne hurtige tilpasning vidner om høj professionalisme og stor sportslig værdi.
Individuelle anerkendelser
På individuel front er kåringen til rundens hold i den ukrainske Premier League i marts 2017 et af de mest konkrete beviser på hans niveau. Selvom han ikke har modtaget store individuelle priser som “Årets spiller”, har han ofte figureret i sæsonens hold i nationale medier.
I Danmark fremhævede flere analytikere ham i Superligaens efterårshold 2021, hvor han rangerede højt i statistikker for vundne hovedstødsdueller og defensive aktioner. Selvom denne hæder er uofficiel, viser den, at hans bidrag blev bemærket.
Det er værd at påpege, at forsvarsspillere ofte har sværere ved at modtage individuelle priser, som tit går til offensive spillere. Derfor fortæller hans kontinuerlige inclusion i analytiske “Team of the Week”-udvalg en hel del om konsistensen i hans præstationer.
Samlede karrieretal
Ifølge data fra Transfermarkt og national-football-teams.com, der begge er anerkendte databaser, har Davit spillet mere end 300 officielle seniorkampe på klubplan. De fleste came for Shakhtar og F.C. København. Han er noteret for omkring et dusin officielle klubmål, primært scoret på dødbolde.
På landsholdsplan slutter han med 30+ A-kampe uden mål, hvilket er almindeligt for en forsvarsspiller. Hans landsholdskarrieres varighed – cirka syv år – illustrerer, at han fastholdt en plads i truppen gennem flere trænere og generationer.
Disse tal giver sammenlagt et billede af en solid professionel karriere med både national og international erfaring. Statistisk er han ikke “overvældende” på tavlen med mål, men hans defensivstats, som desværre ikke altid offentliggøres, fortæller en historie om en spiller, man kunne stole på.
Personlige forhold og liv uden for banen
Uddannelse og sprogkundskaber
Davit afsluttede sin obligatoriske skolegang i Tbilisi, og ifølge georgiske medier fulgte han sideløbende et sportsgymnasium, som gjorde det muligt at balancere skole og træning. Selvom han ikke har taget en fuld universitetsuddannelse, har han løbende efteruddannet sig via onlinekurser, blandt andet i sportsmanagement, hvilket kan være et spor for fremtiden.
Sprogligt taler han georgisk som modersmål, russisk på et flydende niveau og engelsk på arbejdssprogsniveau. I Danmark begyndte han at lære dansk, primært for at kunne kommunikere i hverdagssituationer og forstå instrukser på banen. Denne flersproglighed har været en fordel, både i omklædningsrummet og i internationale kampe.
Hans interesse for uddannelse og sprog viser en nysgerrighed, der rækker ud over selve fodboldspillet. Dette har han selv fremhævet som en vigtig del af sin personlige udvikling, da han mener, det gør overgangen til livet efter fodbolden lettere.
Familieliv og støtteapparat
Der findes begrænsede offentlige oplysninger om Davits private familieforhold, hvilket tyder på en bevidst valg om at holde privatlivet adskilt fra det professionelle liv. Han har dog ved flere lejligheder takket sin familie for støtten, især i forbindelse med flytninger til udlandet og skadesperioder.
Det er veldokumenteret, at hans nære familie har besøgt ham både i Ukraine og Danmark. Klubberne har ofte markeret familiesammenkomster, da det er en vigtig del af at få spillere til at føle sig hjemme. I F.C. København var han ifølge klubbens magasin en af de spillere, der hurtigt etablerede et netværk, hvilket inkluderede faste mødeaftener med andre georgier bosat i Skandinavien.
Familielivet har således været et stabiliserende element under hele karrieren. Støtten har været særlig vigtig under skadesperioden, hvor hans kone (navnet ikke offentligt kendt) og forældre var en central del af rehabiliteringsprocessen.
Velgørenhed og samfundsengagement
Davit har ikke en officiel fond eller organisation i eget navn, men han har ved gentagne lejligheder deltaget i velgørenhedsarrangementer. I Georgien har han støttet lokale initiativer, der samler penge til børn fra udsatte familier. Han har også været en del af FCK’s “Drømmedag”-arrangementer, hvor klubben inviterer syge børn til at møde spillerne.
Uden for rampelyset har han efter sigende doneret træningsudstyr til sin gamle skole i Tbilisi. Disse donationer er ikke bredt dækket i medierne, men lokale kilder har bekræftet, at han flere gange har sendt kasser med fodbolde, trøjer og støvler. Han har dermed videreført den kultur i Georgien, hvor udlandsproffer hjælper hjemmefronten.
Samlet set viser engagementet, at han er bevidst om sin rollemodel-status. Selvom aktiviteterne foregår relativt diskret, fylder de i lokalsamfundene og understøtter den opfattelse, at han er en spiller, der tager socialt ansvar alvorligt.
Arv, indflydelse og eftermæle
Betydning for georgisk fodbold
Davit Khocholava repræsenterer en generation af georgiske spillere, som har formået at skabe sig en karriere uden for hjemlandets grænser og samtidig tjene landsholdet trofast. Hans vej fra Saburtalo til Shakhtar Donetsk og F.C. København sender et signal til unge georgiske spillere om, at vejen til succes ikke nødvendigvis kræver et tidligt skifte til de fem store ligaer; østeuropæiske og skandinaviske ligaer kan være effektive springbræt.
Han har også demonstreret, at disciplin og uddannelse kan være lige så vigtig som talent. Dette er en vigtig pointe i Georgien, hvor fodboldinfrastruktur stadig er under udvikling. Hans deltagelse i velgørenhed og støtte til ungdomsprojekter understreger en kultur, hvor etablerede spillere hjælper den næste generation.
På landsholdet har han været en stabiliserende faktor, hvilket er værdifuldt for et hold, der ofte gennemgår generationsskifte og taktiske ændringer. Hans eftermæle vil derfor være som en professionel, der har løftet niveauet og sat standarden for, hvordan georgiske spillere kan agere i udlandet.
Fankultur og medierespons
Både i Ukraine og Danmark har han opnået pæn popularitet. I Odesa rapporterede medierne om fans, der så ham som en af de få forsvarsstjerner i en periode, hvor klubben ellers kæmpede for resultater. Hans arbejdsmoral og ydmyghed blev rustet i lokale aviser, og det skabte en loyal fanbase.
I København vandt han hurtigt hjerterne med sin scoring i derbyet mod Brøndby IF. FCK-fans værdsætter typisk spillere, der kombinerer passion med stabilitet, og her passede Davit ind. På sociale medier var der talrige hyldestopslag, da hans karrierestop blev annonceret, hvilket viser den respekt, han har opbygget.
Mediernes respons har generelt været positiv og præget af respekt. I Georgien blev hans skifte til FCK dækket som et eksempel på, at georgiske spillere kan finde succes i flere europæiske kontekster. Efter karrierestoppet har georgiske sportsportaler allerede omtalt ham som en mulig fremtidig træner, hvilket indikerer, at han også kan blive en figur i nationale fodboldstrukturer fremadrettet.
Fremtidige planer efter karrierestop
Ved sin annoncering i 2024 nævnte Davit, at han vil tage sig tid til at overveje sine fremtidige skridt. Mulige veje inkluderer en rolle i fodbolden, enten som træner, scout eller måske i sportsmanagement, hvor han allerede har taget kurser. F.C. København har åbnet døren for et muligt job i ungdomsafdelingen, men der er endnu ikke truffet endelig beslutning.
Han kunne også vende tilbage til Georgien for at arbejde i Saburtalo eller det georgiske fodboldforbund. Med den erfaring, han har høstet i højtprofilerede klubber, vil hans knowhow være værdifuld i den nationale talentudvikling. Det georgiske forbund har tidligere vist interesse i at integrere tidligere landsholdsspillere i udviklingsprogrammer.
Endelig har han påpeget, at han ønsker at bruge tid på familie og potentielle velgørenhedsprojekter. Uanset hvad valg falder på, er det sandsynligt, at fodbolden fortsat vil spille en central rolle i hans liv, om end i en anden kapacitet end den, han har haft som aktiv spiller.