Danmarks.dk Kan du dufte den varme glasur og høre den sagte rytme af penselstrøg, der former blomsternes fine konturer? I mere end 250 år har Royal Copenhagen malet sig ind i danskernes hjerter – fra de allerførste kakkelovne på Den Kongelige Porcelænsfabrik til dagens eftertragtede kaffekopper på Instagram. Men hvor bliver de ikoniske, koboltblå mønstre egentlig malet i dag? Og hvordan lykkes det stadig at bevare samme håndværksmæssige perfektion, når produktionen er rykket tusindvis af kilometer væk fra Rådhuspladsen?
I denne guide løfter vi låget på porcelænets hemmeligheder og inviterer dig helt ind i værkstedet – fra Musselmalet Riflet til Dronning Margrethes jubilæumskrus. Vi viser dig
- hvor de erfarne malere i dag sætter de karakteristiske blå streger,
- hvilke trin hvert eneste stykke porcelæn skal igennem, før det får lov at bære de tre bølger,
- og hvordan du selv kan spotte ægte håndmalet Royal Copenhagen – både i butikkerne og hjemme i køkkenskabet.
Fra kongeligt monopolselskab til global designarv – tag med på rejsen og oplev historien, teknikken og de skjulte detaljer, der gør hver tallerken unik. Klik videre, og opdag hvorfor Royal Copenhagens blå penselstrøg fortsat er noget ganske særligt for danske boligejere – uanset om du lige har købt dit første stel, eller du arver mormors Musselmalede kaffestel.
Kort svar: Hvor bliver Royal Copenhagen malet i dag?
De ikoniske Musselmalede penselstrøg kommer i dag fra Royal Copenhagens egen fabrik i Thailand. Her sidder specialuddannede porcelænsmalere og udfører præcis den samme underglasur-teknik i koboltblå, som gennem mere end 200 år har gjort brandet berømt. Selve designudviklingen, mønstertegningerne og kvalitets-godkendelserne foregår fortsat på hovedkontoret i København, og alle færdige varer sorteres efter de samme skrappe A- og B-kriterier, som dengang produktionen lå i Danmark.
Flytningen til Thailand begyndte gradvist i 00’erne. Formålet var at sikre kapacitet, holde håndværket i live og imødekomme den voksende, globale efterspørgsel, mens de høje kvalitetskrav blev bevaret. Indtil da blev alt dekoreret i København på Den Kongelige Porcelænsfabrik – området der i dag hedder Porcelænshaven på Frederiksberg.
Royal Copenhagens “danske håndskrift” er altså stadig udviklet, kontrolleret og historiefortalt i Danmark, men selve penselstrøgene lægges nu i Asien. For den overordnede forklaring på skiftet – fra kongelig fabrik til et internationalt brand under Fiskars Group – se Wikipedia-artiklen “Royal Copenhagen” og Lex.dk-opslaget “Royal Scandinavia”.
Fra kongelig porcelænsfabrik til globalt håndværk: den korte historie
Royal Copenhagen blev født i 1775, da Enkedronning Juliane Marie udstedte privilegium til “Den Kongelige Porcellains Fabrique”. Fra dag ét var værket – dengang placeret ved Københavns gamle voldgrav – tænkt som et nationalt prestigeprojekt, der kunne måle sig med tidens fineste europæiske porcelæner. Den royale forankring ses stadig i logomærket: kronen, som peger direkte på kongehusets protektorat, og de tre bølger, der symboliserer Storebælt, Lillebælt og Øresund – Danmarks vigtige farvandsforbindelser.
Fra én fabrik til koncern – Hovednedslag i historien
- 1775-1880’erne – Den klassiske manufaktur
Produktionen foregår på fabrikken i København (nutidens Porcelænshaven på Frederiksberg). Håndmalede, underglasur-blå dekorationer – især Musselmalet – bliver hurtigt husets varemærke. - 1889 – De tre bølger registreres
Fabrikken indfører officielt bølgemærket som varemærke og kvalitetsstempel. - 1930’erne-1970’erne – International vækst
Eksporten vokser, men al maling og det meste produktion foregår fortsat i Danmark. - 1985 – Fusionen, der skaber Royal Copenhagen
Ifølge Wikipedia fusionerer Holmegaards Glasværker A/S med Den Kongelige Porcelænsfabrik A/S. Selskabet bliver paraply for flere design-virksomheder under navnet Royal Copenhagen A/S, senere Royal Scandinavia (kilde: Lex.dk). - 1990’erne-00’erne – Global produktion
Behovet for større kapacitet og konkurrencedygtige omkostninger får ledelsen til gradvist at flytte støbning, glasur og håndmaling til højt specialiserede værksteder i Thailand. Designerne, formgivere og kollektionschefer bliver på hovedkontoret i København. - 2012/2013 – Fiskars Group træder til
Royal Copenhagen frasælges Royal Scandinavia og overtages af finske Fiskars Group (formelt gennemført i 2013, jf. Wikipedia). Koncernstrukturen strømlines, og produktion i Thailand fastholdes for at sikre håndværkskompetencer og volumen. - 2023 – Samling af nordisk designarv
Lex.dk noterer, at søsterbrandet Georg Jensen igen indlemmes hos Fiskars. Dermed samles to af Danmarks stærkeste designnavne under samme ejerskab.
Hvorfor bliver der malet i thailand – Og ikke på frederiksberg?
Efter årtusindskiftet stod Royal Copenhagen over for to udfordringer:
- Kapacitet: Verdensmarkedet efterspurgte flere håndmalede dele, end den gamle byfabrik kunne levere.
- Håndværkets fremtid: Tilstrækkelig rekruttering af porcelænsmalere var vanskelig i Danmark, mens Thailand har en lang håndværkstradition og adgang til dygtige kunsthåndværkere.
Ved at etablere egen fabrik i Thailand kunne man uddanne nye malere efter samme underglasur-metode og samtidig holde priser og leveringstider konkurrencedygtige. Det kreative centrum – design, prototyper, kollektionsstyring og kvalitetskontrol – forblev i København for at sikre kontinuitet i det danske udtryk.
Den royale tråd i nutidens brandfortælling
Selv om produktionen er globaliseret, dyrker Royal Copenhagen fortsat sin danske identitet:
- Logoet med bølgerne og kronen pryder stadig bunden af hvert stykke porcelæn som garanti for oprindelse og kvalitet.
- Hofleverandør-status (indtil ordningen udfases i 2029, jf. DR) og samarbejder som H.M. Dronning Margrethes jubilæumskrus i 2025 binder huset tæt til kongehuset.
- Flagship-butikken på Amagertorv fungerer som levende showroom for dansk porcelænshistorie – selv når varerne er malet i udlandet.
Med andre ord er Royal Copenhagen i dag et globalt håndværk styret fra København, hvor hver blå penselstrøg stadig bærer 250 års kongelig historie – uanset om maleren sidder i Porcelænshaven anno 1880 eller på fabrikken i Thailand anno 2024.
Hvordan bliver Royal Copenhagen malet? Teknik, farver og brænding
Det karakteristiske dybblå mønster på et stykke Royal Copenhagen er resultatet af en underglasur-teknik, der har været praktiseret siden 1775. Metoden lyder enkel, men kræver år med finmotorisk træning og præcis kemisk kontrol. Her er processen trin for trin:
- Formning og første brænding (skærv)
Rå porcelænsmasse drejes, støbes eller trykpresses i gipsforme. Når emnet er tørret til såkaldt læderhård tilstand, rettes kanter og reliefdetaljer til. Herefter brændes det ved ca. 900 °C. Resultatet – en hvid, porøs skærv – er stærk nok til at blive håndteret, men suger stadig fugt fra penslen. - Håndmaling med koboltoxid
Porcelænsmaleren dypper en fin mårhårspensel i en vandig pasta af koboltoxid. Farven ser gråsort ud før brænding, men forvandles til den ikoniske kongeblå ved høj temperatur. Teknikken kræver:- En rytmisk penselføring – især i det klassiske Musselmalet, hvor de kurvede ranker skal ligge spejlret omkring resonanspunkter på kopper, tallerkner og terriner.
- Kontrollerede skygger – farven lægges i flere lag: et hurtigt, tyndt forløb til konturer og et dybere strøg i blade og blomster for at skabe dybde.
- Hurtig tørring – maleren arbejder på fugtigt gods; derfor skal stregerne sættes i den rigtige rækkefølge for ikke at “løbe”.
En elev bruger typisk 2-3 år på at lære kun at male borter; først derefter rykker vedkommende videre til fulde motiver og antikvariske restaureringer.
- Glasering og slutbrænding
Det malede emne dyppes i en flydende klar glasur, som lægger sig som en tynd, mælkehvid hinde. Under slutbrændingen (ca. 1.230 °C) smelter glasuren og bliver glasklar, mens koboltoxiden reagerer kemisk og danner den intense blå farve under glasuren. Resultatet er:- En glat overflade, hvor dekorationen er fuldstændigt indkapslet og dermed ekstremt slidstærk.
- Små individuelle forskelle – håndens mikrovariationer i farvemætning og penseltryk forsvinder ikke, men bliver indflettet i glasuren og gør hvert stykke unikt.
Efter afkøling gennemgår hver genstand en manuel sortering. Kun den højeste kvalitet får lov at bære de tre bølger og malerens personlige signatur på undersiden – ægthedsmærker, der ifølge Lex.dk har været standard siden slutningen af 1800-tallet. Ridser man glasuren hen over bølgerne (2. sortering), er det altid gjort af fabrikken som en bevidst markering af mindre skønhedsfejl.
Med andre ord: Selvom produktionen i dag foregår i Royal Copenhagens specialiserede værksteder i Thailand, er fremgangsmåden – og den lange, tålmodige uddannelse bag hvert penselstrøg – uforandret siden tiden på Frederiksberg. Det er derfor, de tre bølger stadig opfattes som et løfte om, at traditionen lever.
Stempler, bølger og signaturer: Sådan ser du, at det er håndmalet
Når du vender en tallerken eller kop fra Royal Copenhagen om, befinder du dig i et lille mikrokartotek af information. Undersiden rummer både fabrikkens officielle stempler og malerens helt personlige fingeraftryk – bogstaveligt talt. Sådan læser du tegnene:
- Stempel + formnummer
Det trykte (eller præget) stempel fortæller, hvilken form og serie emnet tilhører. På nyere produktioner vil du ofte se ordet “Royal Copenhagen” skrevet i en cirkel sammen med et formnummer, fx “1101”. Nummeret bruges internt til at identificere selve porcelænskroppen – praktisk, hvis du skal bestille en erstatning eller tjekke, om låget passer. - De tre bølger
Under stemplet finder du tre håndmalede, koboltblå bølger. Ifølge Wikipedia symboliserer de Danmarks tre store farvande – Storebælt, Lillebælt og Øresund – og har været varemærke siden 1775. Bølgerne males stadig i hånden, og små rytmemæssige udsving i bølgelinjen afslører malerens bevægelse. - Malerens signatur og dekorationsnummer
Helt tæt på bølgerne ligger et eller flere håndskrevne tegn, typisk et to- eller trecifret tal og en signatur bestående af initialer eller et lille symbol. Tallet angiver selve dekorationens nummer (hvilket mønster, farvevariant m.m.), mens signaturen er porcelænsmalerens personlige “autograf”. For samlere er det her, magien findes: kender du maleren, kan du datere og værdisætte stykket mere præcist. - Ridse = 2. sortering
Ser du én lang lod- eller vandret ridse i glasuren hen over bølgerne, er varen 2. sortering. Ridsen laves på fabrikken og betyder, at delen har en mindre skønhedsfejl – typisk et mikronik, farveplet eller en skævhed, der ikke påvirker funktionen. Lex.dk oplyser, at udslagsprisen ofte ligger 30-50 % under første sortering, hvilket har gjort 2. sortering til et populært jagtområde for prisbevidste købere.
Sådan spotter du håndmalingen
Et Musselmalet blad ligner ved første øjekast det næste – men kig tættere:
- Mikrovariationer i linjer: De koboltblå penselstrøg varierer minimalt i tykkelse og længde. Zoomer du ind (eller kører neglens kant hen over), vil du mærke bittesmå ophobninger af pigment, hvor penslen har sat af eller løftet.
- “Feathering” i bladfyld: I fyldte felter ser du ofte en svag, fjerlet overgang mellem lys og mørk blå. Det skyldes håndens tryk og fortæller, at farven ikke er jævnt silketrykt på – sådan et gradient-spil fås kun med pensel og underglasur.
- Spejltest: Hold to identiske dele op mod hinanden. Er blomsten på den ene en anelse rundere eller har bladnerverne en ekstra forgrening, er de håndmalede. Maskintryk giver millimeterpræcis kloning.
Underglasur vs. Overglasur – Hvorfor det betyder noget
Royal Copenhagens blå dekorationer males inden glaseringen. Når den klare glasur smelter ved omkring 1.370 °C, synker koboltoxidet ned i porcelænet og forsegles. Resultat: Farven kan næsten ikke slides af, selv efter årtier i opvaskemaskine.
Nogle producenters “blåtryk” lægges oven på færdigglaseret porcelæn og fikseres ved lavere temperatur. De holder fint i hverdagen, men motivet ligger som en tynd film, der ved hårdt slid kan blive mat eller skalle af i kanten. Derfor er underglasur-håndmaling stadig guldstandarden for samlere og restauranter.
Købs- og samlerinteresse – Tre hurtige tommelfingerregler
- Se efter signaturen: Visse malere – fx de tidlige Flora Danica-specialister – er blevet små kultnavne. En tydelig autograf kan øge værdien markant på auktioner.
- Vær ikke bange for 2. sortering: Fejlen er ofte usynlig for det utrænede øje, og ridsen sikrer, at du ikke betaler førstesorteringspris uforvarende.
- Tjek ægthedsmarkører ved brugtkøb: Mangler bølgerne eller er de trykt i stedet for malet, kan du stå med en kopi. Kombinationen af stempel, håndmalede bølger, signatur og ridse (hvis relevant) skal alle være til stede for et ægte stykke Royal Copenhagen.
Uanset om du arver farmors frokoststel eller jagter sjældne årstalstallerkener, er bunden af porcelænet din bedste ven. Lær at afkode stempler, bølger og signaturer – så er du rustet til både at nyde kaffen og gøre en klog investering.
250 år med blå penselstrøg: Dronning Margrethes jubilæumskrus og den royale arv
I 2025 rundede Royal Copenhagen 250 år, og jubilæet blev markeret med et særligt krus, som H.M. Dronning Margrethe selv havde en kreativ hånd med i. Motivet – to koboltblå fisk – stammer fra et akvarelskitseark, som dronningen malede på et ophold i Sydfrankrig, og blev herefter overført til porcelænet i tæt dialog med brandets egne porcelænsmalere. Resultatet er et lille stykke historie, hvor kongehusets kunstneriske tradition møder den klassiske underglasur-teknik.
“Jeg har altid været betaget af det dybe, levende blå, der ligger i Royal Copenhagens porcelæn. Det passer smukt til fiskene, som nærmest bevæger sig, når glassuren smelter omkring dem.”
H.M. Dronning Margrethe i Kristeligt Dagblad, 15.01.2025
Fakta om jubilæumskruset
- Pris: 799 kr. (vejledende), solgt i et begrænset oplag fra januar til december 2025.
- Forhandlere: Royal Copenhagens egne butikker og webshop samt Magasin, Illum og Illums Bolighus.
- Anvendelse: Tåler både kaffe, te og en tur i opvaskemaskinen – eller som dekorativ holder til pensler og blyanter på skrivebordet.
- Teknik: Underglasur i kobolt; hvert krus er håndmalet, signeret af maleren og bærer de tre bølger som ægthedsmærke.
Krusets popularitet skyldes ikke kun dronningens penselstrøg, men også den 250-årige fortælling om Danmarks royale porcelæn. Siden enkedronning Juliane Marie skabte Den Kongelige Porcelænsfabrik i 1775, har kongehuset været en nøglefigur: fra Flora Danica-stellets næsten eventyrlige tilblivelse til nutidige designsamarbejder som dette krus.
Royal Copenhagen bærer fortsat titlen som kongelig hofleverandør – en ordning, DR Nyheder mindede om vil blive udfaset i 2029 – men båndet til hoffet står urokkeligt stærkt i brandfortællingen. Hver gang dronningen, kronprinsen eller en af slottets tjenere dækker op med de håndmalede tallerkener på Amalienborg eller Christiansborg, cementeres forbindelsen mellem den blå farve, de tre bølger og den danske krone.
Jubilæumskruset er derfor mere end et samlerobjekt: Det er et levende bevis på, at det royale håndværk stadig trives – også selvom selve penselstrøgene i dag lægges på en fabrik i Thailand. Det internationale setup sikrer kapacitet, men designbeslutninger, kvalitetskrav og den kunstneriske sparring, som dronningen netop deltog i, foregår fortsat i København. På den måde fortsætter historien om blå penselstrøg ind i næste kvart årtusind.
Sådan oplever du håndværket: butiksbesøg, udstillinger og hvad du kan kigge efter
Selv om de ikoniske penselstrøg i dag lægges af uddannede malere i Thailand, kan du stadig opleve Royal Copenhagens håndværk helt tæt på herhjemme – både med egne øjne og hjemme ved køkkenbordet:
- Besøg flagship-butikken på Amagertorv 6 i København
Butikken fungerer som brandets levende showroom, hvor alle aktuelle kollektioner – fra Musselmalet til Elements – præsenteres side om side. Spørg personalet om:- Håndmalingsdetaljer: de viser gerne, hvordan man spotter forskellene i penselstrøg.
- Vedligehold: hvorfor underglasur-tallerkener tåler opvaskemaskine, mens guldkanter ikke gør.
- Kulturoplevelser: butiksvinduet danner hvert december ramme om de traditionsrige juleborde, senest dækket af H.M. Dronning Margrethe i 2003 (DR, 15.1.2025).
- Se porcelæn i kongelige rammer
Det oprindelige Flora Danica-stel fra 1700-tallet – selve juvelen i dansk porcelænskunst – er udstillet på Amalienborgmuseet og Christiansborg Slot og dækkes kun ved statsbesøg. Et must, hvis du vil forstå, hvorfor de tre bølger i bunden er mere end et logo. - Tjek dit eget stel derhjemme
Brug vores guide om stempler og signaturer (se afsnittet “Stempler, bølger og signaturer”) og kilderne fra Lex.dk:- Tre håndmalede bølger = ægthed.
- Malersignatur og dekornummer = hvem har malet, og hvilken variant er det?
- Rids hen over bølgerne = 2. sortering – en lille fejl, men ofte 30-50 % billigere.
- Små variationer i blomster og streger afslører, at netop din tallerken er unik.
- Forvent kvalitet – også når malingen foregår i udlandet
Alle dele gennemgår stadig den historiske sortering i 1. og 2. kvalitet, underglasur-processen er uændret, og kun dele, der klarer de interne tests, får de tre bølger og sendes til Danmark. Ser du bølgerne, kan du regne med samme slidstyrke som dengang porcelænet blev malet på Frederiksberg.
Kort om organisationen i dag: Royal Copenhagen ejes siden 2013 af finske Fiskars Group, mens designudvikling, arkiv og brandledelse stadig ligger i København (kilde:Wikipedia /Lex.dk). Globalisering sikrer kapacitet – den danske designarv sikrer sjælen.
