Blod, ære og en kvindes uforsonlige mod. Ridley Scotts storslåede middelalderdrama The Last Duel tvinger os helt ind i arenaen, hvor liv og ry sættes på spil – bogstaveligt talt. Når Matt Damon løfter sværdet som den hæderkronede ridder Jean de Carrouges, og Adam Driver møder ham som den karismatiske, men berygtede Jacques Le Gris, gnistrer lærredet af rå brutalitet og følelsesmæssige nuancer. I midten står Jodie Comer som Marguerite, den modige kvinde der tør tale højt i et samfund, hvor stilhed forventes. Og så er der Ben Affleck som den magtfulde greve Pierre d’Alençon – blond, kalkulerende og med egne spil på brættet.
I denne artikel dykker vi ned i det stjernebesatte cast, blænder op for kulissen bag kameraet og stiller skarpt på de tematiske lag, der gør The Last Duel til meget mere end ”bare” sværd og rustninger. Hvem er egentlig hvem blandt de mange adelige og præster, og hvad betyder duelens udfald – ikke blot for karaktererne, men for hele middelalderens idé om retfærdighed?
Gør dig klar til et lynkursus i filmens medvirkende, produktionens imponerende maskinrum og den historiske kontekst, som Ridley Scott mesterligt væver sammen. Uanset om du er Ridley-fan, historieentusiast eller blot nysgerrig på, hvordan #MeToo-tematikken kan sættes i scene i 1300-tallets Frankrig, er der masser at hente lige her. Slå følge – og lad os tage det første skridt mod den sidste duel.
Medvirkende i The Last Duel: Hvem spiller hvem?
I Ridley Scotts historiske epos er rollelisten spækket med både Hollywood-stjerner og erfarne karakterskuespillere fra Europa. Her får du et hurtigt overblik over, hvem der gestalter filmens nøglefigurer – og hvem du ellers kan spotte i de middelalderlige kulisser.
Fire i front: Filmens bærende ansigter
- Matt Damon som Sir Jean de Carrouges
Den hårdtslående ridder er filmens moralske omdrejningspunkt. Damon giver Jean en stoisk værdighed og et glimt af sårbarhed, mens han kæmper for ære, familie og retfærdighed. - Adam Driver som Jacques Le Gris
Driver indtager rollen som den charmerende væbner, hvis ambitioner og begær sender ham på kollisionskurs med sin gamle ven. Skuespilleren balancerer magnetisk karisma med mørk tvetydighed. - Jodie Comer som Marguerite de Carrouges
Britiske Comer leverer et nuanceret portræt af kvinden, hvis mod sætter hele handlingen i bevægelse. Hun skildrer Marguerites indre styrke i et samfund, hvor kvinders stemmer sjældent bliver hørt. - Ben Affleck som Greve Pierre d’Alençon
Affleck spiller den magtfulde og udskejende greve, der med kynisk humor og politisk spil trækker i de tråde, som til sidst fører til den sidste duel.
Markante biroller, der sætter aftryk
- Harriet Walter – Nicole de Carrouges: Jean de Carrouges’ stolte mor, der beskytter slægtens ry.
- Marton Csokas – Crespin: ridderkollega til Jean, der agerer rådgiver og meddeler af kongelige bekendtgørelser.
- Alex Lawther – Kong Charles VI: den unge, ustabile konge, hvis ord er lov.
- Željko Ivanek – Le Coq: en juridisk embedsmand, der styrer retssagens formalia.
- Michael McElhatton – Bernard de Latour: dommer og kirkefader, som presser Marguerite i forhøret.
Øvrige medvirkende – Hurtigt overblik
- William Houston – Herold ved duellen
- Oliver Cotton – Jean de Carrouges III
- Nathaniel Parker – Sir Robert de Thibouville
- Tallulah Haddon – Marie
- Aurélien Lorgnier – Carrouges’ præst
- Bryony Hannah – Alice
- Thomas Silberstein – Referent, retspaladset
- Ian Pirie – Henri
- Daniel Horn – Herold fra Argentan
- Sam Hazeldine – Thomin Dubois
- Clive Russell & Julian Firth – kongens onkler
- Zoé Bruneau – Lady Marie Chamaillart
- Adam Nagaitis – Adam Louvel
- Serena Kennedy – Dronning Isabeau
- John Kavanagh – Le Gris’ præst
- Brontis Jodorowsky & Peter Hudson – dommere (magistrater)
- Bosco Hogan – præst ved duellen
- …og mange flere statister, riddere, domstolsfunktionærer og hoffolk, der sammen vækker 1300-tallets Frankrig til live.
Tilsammen sikrer det stærke ensemble, at hvert perspektiv i den dramatiske historie – fra kongesalens intriger til kamppladsens støv – føles levende og vedkommende.
Bag kameraet: instruktør, produktion og nøgletal
Ridley Scott – manden bag ikoniske værker som Gladiator og Blade Runner – svinger denne gang instruktørstokken over The Last Duel. Med sin velkendte sans for historiske detaljer og storslåede billeder bringer han 1300-tallets Frankrig til live i et drama, hvor intensitet og nærkamp er lige så vigtige som finere hofintriger.
Filmen er skabt i et transatlantisk samarbejde mellem 20th Century Studios, Ben Affleck og Matt Damons eget Pearl Street Films samt Scotts eget Scott Free Productions. Kombineret giver de tre selskaber både finansiel tyngde og kreativ frihed til at realisere Ridley Scotts ambitiøse vision.
På producentsiden finder vi et stærkt hold: Nicole Holofcener (som også medforfatter på manuskriptet), Matt Damon, Ben Affleck, James Flynn, Morgan O’Sullivan, Kevin J. Walsh, Ridley Scott selv og Jennifer Fox. Deres samlede erfaring spænder fra arthouse-komedier til Oscar-vindende storfilm, hvilket sikrer både autenticitet og publikumsappel.
Genrer: Historie, drama, action
Oprindelsesland: USA
Originalt sprog: Engelsk
Premiere: 13. oktober 2021
Varighed: 153 minutter
Talte sprog i filmen: English, Français, Română, Pусский
Handling, kontekst og temaer i The Last Duel
Handlingen udspiller sig i det feudalopdelte Nordfrankrig i slutningen af 1300-tallet, hvor to riddere – Jean de Carrouges og Jacques Le Gris – i begyndelsen kæmper side om side under kong Karl VI’s faner. Venskabet smuldrer gradvist, efterhånden som Le Gris vinder gunst hos grev Pierre d’Alençon og tiltusker sig de privilegier, Carrouges mener at have krav på. Den personlige konflikt forstærkes, da Jean gifter sig med den velhavende Marguerite de Thibouville og dermed blander både land, titel og politisk kapital ind i forholdet til sin gamle ven.
Vendepunktet kommer, da Marguerite anklager Le Gris for et brutalt overgreb, begået mens Carrouges er bortrejst i kongens tjeneste. I en tid hvor en kvindes ord sjældent vægter tungere end en mægtig adelsmands, vælger hun alligevel at tale højt – velvidende at falsk vidnesbyrd kan straffes med døden, og at hendes egen fremtid afhænger af, om mændene omkring hende tror på hendes fortælling.
For at rense både hustruens navn og sin egen ære appellerer Carrouges direkte til tronen og opnår tilladelse til Frankrigs sidste officielt sanktionerede judicielle tvekamp. Resultatet er “the last duel” – en dødelig brydekamp med lanser, sværd og dolke, hvor Gud formodes at lade retfærdigheden sejre gennem den overlevende part. Taber Carrouges, brændes Marguerite på bålet som løgner; vinder han, erklæres hendes ord sandfærdigt bevis.
Ridley Scott lader historien folde sig ud i tre kapitler – Carrouges’, Le Gris’ og Marguerites perspektiv – inspireret af middelalderlige kronikker og retsdokumenter. Grebet understreger filmens centrale tema: subjektiv sandhed. Hver version maler de samme hændelser i forskelligt lys og minder seeren om, hvor skrøbelig historisk “sandhed” kan være, når den filtreres gennem køn, status og personlig ambition.
Filmen kredser om ære og retfærdighed: En ridderkultur, hvor mandlig stolthed sættes højere end menneskeliv, konfronteres med et retssystem, der kun lige er ved at bevæge sig fra hævn til lov. Samtidig blotlægges de magtstrukturer, som gør vold mod kvinder til et socialt – ikke blot personligt – anliggende. Marguerites kamp for at blive hørt bliver således en tidlig fortælling om kvinders mod til at tale sandheden, uanset prisen.
Visuelt kombinerer Scott storladne slagmarker, borgsale og isnende vinterlandskaber med intimt retsdrama. Resultatet er et historisk drama, der forener byzantinsk hofpolitik med hårdtslående action – og som kulminerer i en knugende, minutiøst koreograferet duel, hvor hver klingeslag bærer vægten af et menneskeliv og et samfunds moralske grundvold.