Danmarks.dk Føler du dig helt tryg i din egen kælder? Mange danske husejere forbinder underetagen med ekstra opbevaringsplads, viktualierum eller måske et hyggeligt hjemmeværksted. Men under gulvet kan der lure en usynlig trussel: radon – en lugtfri og radioaktiv gas, der siver op fra undergrunden og ind i boligen, hvor den kan øge risikoen for lungekræft.
Hvis du allerede har hørt om radon, har du sikkert også bemærket de forskellige anbefalinger, grænseværdier og tekniske tiltag, der kan få ethvert gør-det-selv-hjerte til at slå en ekstra gang. Skal man bare åbne vinduet lidt oftere, eller er tiden inde til at installere et radonsug? Spørgsmålet bliver kun mere presserende, hvis kælderen allerede bruges som gæsteværelse, teenagehule eller hjemmekontor.
I denne guide zoomer vi ind på radon netop i kældre og gulve mod jord – dem, der typisk er hårdest ramt. Vi gennemgår, hvorfor gassen opstår, hvordan du måler den korrekt, og hvornår et radonsug er den mest effektive (og økonomisk fornuftige) løsning. Til sidst ser vi på pris, installation og drift, så du kan træffe det rigtige valg for både din bolig og din families sundhed.
Læs med og få svar på det spørgsmål, der måske allerede spøger i baghovedet: Har mit hus brug for radonsug i kælderen?
Hvad er radon – og hvorfor er kældre særligt udsatte?
Radon er en lugtfri, farveløs og radioaktiv ædelgas, som naturligt dannes, når uran i undergrunden henfalder. Gassen siver konstant op gennem jordlagene – og hvis den finder vej ind i vores huse, kan den ophobes i koncentrationer, der udgør en sundhedsrisiko.
Sådan finder radon vej ind i huset
- Revner og sprækker i betongulve, fundamenter eller kældervægge.
- Samlinger mellem elementer og omkring gulvafløb.
- Rør- og kabelgennemføringer, hvor tætningen er mangelfuld.
- Porøse byggematerialer (f.eks. letklinkerblokke), der tillader diffusion.
Selv mikroskopiske utætheder er tilstrækkelige, fordi der normalt er undertryk i huset i forhold til jorden. Når vi opvarmer boligen, skabes et ’skorstenseffekt’, der nærmest suger jordluften – og radon – ind nedefra.
Hvorfor er kældre og gulve mod jord mest udsatte?
- Tæt på kilden: Radon koncentreres i de første jordlag; jo kortere vej, desto større indtrængning.
- Lav ventilation: Kælderrum udluftes sjældent lige så effektivt som opholdsrum i stueplan.
- Konstruktionens alder: Huse opført før midt-1990’erne mangler ofte radonmembran og har flere utætheder.
- Brugsmønster: Når kældre i dag indrettes til hobbyrum, kontor eller teenageværelse, opholder vi os længere tid i det højeste radonmiljø.
Sundhedsrisikoen ved radon
Når radon nedbrydes, dannes små radioaktive partikler, der kan sætte sig i lungerne. Langvarig indånding øger risikoen for lungekræft markant – især for rygere, men også for ikke-rygere. Sundhedsstyrelsen estimerer, at radon hvert år medvirker til 300 lungekræfttilfælde i Danmark.
Danske pejlemærker for radon i indeluft
| Radonniveau | Vurdering / krav |
|---|---|
| < 100 Bq/m³ | Målsætning i Bygningsreglementet (BR18) og Sundhedsstyrelsens anbefaling. |
| 100 – 200 Bq/m³ | Bør reduceres. Start med tætning og forbedret ventilation – fortsæt med radonsug hvis niveauet ikke falder. |
| > 200 Bq/m³ | Kræver markante tiltag, typisk radonsug eller andre aktive systemer. |
At kende radonniveauet i netop din bolig er derfor første skridt – og særligt vigtigt, hvis du har kælder eller gulve direkte mod jord. Resten af artiklen guider dig til at måle korrekt og vurdere, om et radonsug er den rigtige løsning for dit hus.
Har dit hus brug for radonsug? Sådan vurderer du behovet
Før du bestiller et radonsug, er korrekte målinger nøglen til at vurdere, om behovet virkelig er der – og hvor akut det er.
Mål radon rigtigt
- Anvend sporfilm (små plastdåser med sporfilm), som registrerer radonniveauet over tid.
- Målingen skal foregå i fyringssæsonen (ca. oktober-april), hvor vinduer typisk er lukkede, og trykforskellen mellem hus og jord er størst.
- Lad sporfilmene ligge i min. 60 sammenhængende dage – kortere målinger giver usikre resultater.
- Placer mindst én sporfilm i alle opholdsrum i kælderen (hvis de bruges) og én i stueplan. Flere målepunkter (to pr. plan) giver et mere nuanceret billede.
- Efter eventuelle tiltag (tætning, ventilation, radonsug) skal du lave en kontrolmåling med samme metode.
Hvilke huse er i risikozonen?
Selv uden måling kan visse forhold indikere øget radonrisiko. Tjek især:
- Ældre gulvkonstruktioner fra før der blev lagt radonspærre (typisk før midt 1990’erne).
- Utætheder i gulv, fundament og omkring rørgennemføringer.
- Lokal geologi: høj radonforekomst i undergrunden, fx granitområder som Bornholm, dele af Midtjylland og Søhøjlandet.
- Kælder som opholdsrum (soveværelse, børneværelse, hjemmekontor) – her opholder man sig mange timer dagligt.
Beslutningsstigen – Hvornår er radonsug nødvendigt?
- Under 100 Bq/m³ – ingen tiltag nødvendige.
Hold dog øje ved ombygning eller ændret brug af kælder. - 100-200 Bq/m³ – reducér niveauet.
- Tætning af revner og rørgennemføringer i gulv og vægge.
- Forbedret ventilation: mekanisk udsug eller øget udluftning.
- Gentag måling efter 6-12 måneder.
- Over 200 Bq/m³ – markante tiltag nødvendige.
- Hvis tætning + ventilation ikke får niveauet under 100-200 Bq/m³, er radonsug den mest effektive løsning.
- Radonsug kan også være førstevalg, hvis konstruktionen tydeligt indikerer høj tilstrømning (store revner, løst kapillarbrydende lag, gulv mod bar jord).
Sammenfattende: Målinger over 100 Bq/m³ bør bringes ned. Får simple tiltag dig ikke under grænsen, er radonsug det sikre skridt, der giver en varig og kontrollerbar reduktion af radonniveauet.
Hvad er et radonsug – og hvilke løsninger findes?
Et radonsug er i al sin enkelhed et lille ventilationsanlæg, der skaber undertryk i jorden umiddelbart under husets betondæk. Undertrykket standser den naturlige opadgående luftstrøm, så den radonholdige jordluft i stedet ledes ud i det fri gennem et rør.
Systemet består typisk af:
- Sugpunkt – et hul (Ø 100-150 mm) borer igennem betondækket, evt. flere hvis huset har store gulvflader eller indvendige skillevægge.
- Rørføring – plast- eller stålrør (oftest Ø 75-110 mm) føres fra sugpunktet til ventilatoren og videre op gennem ydermur eller tagrum.
- Radonventilator – monteres på loft, i skunk eller udvendig på facaden. Den sørger for et konstant sug (typisk 20-100 Pa) og drives af 20-100 W afhængigt af model.
- Udmunding – røret skal ende mindst 40 cm over tagfladen og placeres, så afkastluften ikke suges ind via vinduer, ventilationsindtag eller skorsten.
Forskellige løsninger – Hvad passer til din kælder?
- Aktivt sug (med ventilator)
Det mest udbredte og effektive. Ventilatoren kører kontinuerligt og reducerer radonniveauet med 50 – 90 %. Kræver el-tilslutning og giver en mindre driftsomkostning, men effekten er stabil hele året. - Passivt sug
Udnytter termisk opdrift i det lodrette rør – helt uden strøm. Kan være tilstrækkeligt i nybyggeri med tæt konstruktion, men i ældre kældre er effekten ofte begrænset. En passiv løsning kan dog let opgraderes med en ventilator senere. - Radonbrønd
En perforeret plast- eller betonbrønd graves ned uden for huset og forbindes til et udsugningsrør. Fordelen er minimal indgriben i gulvkonstruktionen; egner sig især, hvis der allerede etableres dræn eller omfangsdræn. - Sug fra dræn- eller kapillarbrydende lag
Har huset et veldrænet lag (fx singels eller lecanødder) under gulvet, kan dette lag anvendes som fordelingsnet, så ét eller få sugpunkter dækker hele huset. - Sug fra krybekælder eller tomrum under gulv
Hvis der er et sammenhængende hulrum, kan ventilatoren placeres direkte her. Løsningen er enkel, men kræver at gulvets underside er tæt, så radon ikke siver op andre steder.
Valg af løsning
Løsningen vælges på baggrund af:
- Radonmålinger (hvor højt er niveauet i kælder/stueplan?)
- Gulvkonstruktion og eksisterende dræn/kryberum
- Mulighed for rørføring til tag og placering af ventilator (støj)
Husk tætning og andre detaljer
- Tætning af revner og rørgennemføringer i gulv og vægge øger effekten og kan i nogle tilfælde halvere behovet for ventilatorens kapacitet.
- Støj & vibration: Vælg en lav-db ventilator (typisk <40 dB) og montér gummiophæng. Placér den helst på loft eller udvendig mur, ikke i beboede rum.
- Udmunding skal føres over tag, minimum 40 cm over tagflade og mindst 1,0 m fra åbninger.
- Kontrolmåling foretages 1-3 måneder efter idriftsætning for at sikre, at radonniveauet er faldet til under 100 Bq/m³.
Når radonsuget er korrekt dimensioneret og kombineret med nødvendige tætninger, vil de fleste enfamiliehuse opleve en markant og varig reduktion af radon – oftest ned på 30-60 Bq/m³, hvilket ligger behageligt under den danske målsætning.
Økonomi, etablering og drift – sådan kommer du i mål
Hvad koster det?
- Etablering: En standardinstallation med 1-2 sugpunkter, rørføring gennem kældervæg og ventilator over tag koster typisk 15.000 – 40.000 kr.
- Ekstraomkostninger: Flere sugpunkter, vanskelig adgang, tykke fundamenter eller behov for boring gennem klaplag kan hæve prisen med 5.000-15.000 kr. pr. ekstra punkt.
- Drift: Ventilatorer ligger oftest på 20-100 W. Med en elpris på 3,0 kr./kWh giver det en årlig udgift på ca. 300 – 1.200 kr.
Sådan foregår etableringen – trin for trin
- Forundersøgelse og dimensionering
Radonkonsulenten gennemgår måleresultater, kælderkonstruktion, adgangsforhold og strømforsyning for at fastlægge antal sugpunkter og ventilatortype. - Placering af sugpunkt
Det optimale sted er midt i kælderen eller ved den højeste radonkoncentration – gerne et sted med eksisterende klinkegulv eller betondæk for let reetablering. - Boring og etablering af sugehul
Et hul på 100-150 mm skæres gennem gulvet. Under betonen graves der 20-40 cm ned i det kapillarbrydende lag for at skabe et lille hulrum, som ventilatoren kan trække på. - Rørføring til det fri
PVC- eller PE-rør (ø75-110 mm) føres enten op gennem et eksisterende skakt eller ud gennem kældervæggen og videre til tagudhænget. Rørene skal isoleres, så kondens ikke samler sig. - Montering af ventilator
Ventilatoren placeres uden for bygningen – typisk på loftet, i udhus eller på ydervæg – for at undgå støj i opholdsrum. Udmundingen skal ende mindst 40 cm over tagfladen og 1 m fra vinduer/ventiler. - Elektrisk tilslutning
En autoriseret elektriker etablerer fast strømtilslutning og eventuelt potentielt frakoblingsafbryder til service. - Kontrolmåling
1-3 måneder efter idriftsættelse lægges nye sporfilm for at dokumentere effekten. Ligger niveauet stadig over 100 Bq/m³, justeres suget eller der suppleres med tætning/ekstra sugpunkt.
Vedligehold, levetid og hvornår du bør reagere
- Levetid: En kvalitetsventilator holder som regel 10-15 år. Rør og fittings kan forventes at holde længere.
- Løbende tjek: Kontroller hver 6. måned, at ventilatoren kører, og at der ikke er knækkede rør eller løse samlinger. Brug evt. et manometer eller en simpel røgprøve til at bekræfte undertrykket.
- Tegn på problemer: Øget radonniveau ved stikprøvemåling, mislyde fra ventilatoren, vibrerende rør eller synligt kondensvand i rørene.
- Når du skal tilkalde fagfolk: Hvis radonniveauet stiger over 100 Bq/m³, hvis ventilatoren lyder mærkeligt eller er stoppet, eller hvis der opstår fugt/skimmel omkring sugpunktet.
Med de rigtige forberedelser, en professionel installation og løbende kontrol får du et radonsug, der typisk reducerer koncentrationen med 50-90 % – og holder styr på radonniveauet i mange år frem.
