Danmarks.dk Piskende regnskyl. Vandet, der står knæhøjt på plænen. Kælderen, der lugter fugtigt, før du får sat støvlerne på plads. Lyder scenariet bekendt? I takt med at klimaet giver os flere og voldsommere skybrud, er lokal regnvandshåndtering blevet en nødvendighed – ikke kun for kommuner, men også for dig som husejer.
Heldigvis findes der en usynlig helt, der kan gøre arbejdet for dig, mens den ligger stille og roligt under græsset: faskinen. Den ser du aldrig, men du mærker dens effekt, når det næste skybrud rammer, og vandet ikke vælter ind over terrassekanten.
I denne guide fra Danmarks Hus & Have dykker vi ned i alt fra hvad en faskine er, og hvordan den virker, til de regler, dimensioneringer og DIY-trin, du skal kende, før du kaster dig over spaden. Undervejs får du konkrete eksempler, jordnære tips og ikke mindst et par faldgruber, du gør klogt i at undgå.
Er du klar til at lære, hvordan du forvandler et regnproblem til en bæredygtig løsning – og samtidig giver kloakken en velfortjent pause? Så læs med videre.
Vigtig disclaimer og overblik
Før du giver dig i kast med at tegne eller grave: Materialet her på Danmarks Hus & Have er vejledende. Det kan hverken erstatte en faglig projektering eller juridisk rådgivning. Regler, normer og kommunale retningslinjer justeres løbende, så selv den bedste guide kan blive forældet.
Derfor anbefaler vi, at du som minimum gør følgende, inden du går i gang med en faskine:
- Kontakt din kommune og få de seneste krav – herunder DS 432 (Norm for afløbsinstallationer) og DS 440 / tilhørende vejledninger for nedsivning.
- Brug en autoriseret kloakmester, hvis der skal kobles fra eller til det eksisterende kloaksystem.
- Undersøg lokale jord- og grundvandsforhold, så du er sikker på, at nedsivning rent faktisk er mulig.
Artiklen baserer sig bl.a. på Bolius – “Bliv klogere på hvad en faskine er” (24-06-2024) og Wikipedia – “Faskine”, men du har stadig ansvaret for at sikre, at dit projekt lever op til gældende regler dér, hvor du bor.
Hvad er en faskine? Den skjulte helt mod oversvømmelser i haven
En faskine kan bedst beskrives som et skjult, underjordisk bassin til regnvand. I stedet for at lede tag- og overfladevand ud i det offentlige kloaksystem, samler den vandet midlertidigt og lader det langsomt sive ud i den omgivende jord. På den måde aflaster den både kloakken og din egen grund ved kraftige regnskyl – præcis derfor kalder mange den en miniudgave af et regnvandsbassin
eller et midlertidigt vanddepot
(Bolius).
Kernedefinition og formål
- Hulrum under jorden: typisk gravet ud i en dybde på 0,8 – 1,5 m.
- Fyldmateriale: sten, letklinker eller specialfremstillede plastkassetter.
- Funktion: midlertidig opmagasinering af regn- og overfladevand → langsom nedsivning → mindre risiko for oversvømmelse på egen grund og i nærområdet.
- Miljøeffekt: mere vand tilbageføres naturligt til grundvandet i stedet for at belaste renseanlæg.
Fra grenbundter til moderne nedsivningsanlæg
Historisk betød ordet faskine bundter af grene eller kæppe – brugt til f.eks. kystsikring eller forstærkning af diger. Den moderne faskine har samme basisprincip (skabe hulrum), men materialerne og formålet er et helt andet: at håndtere regnvand lokalt i villahaver, indkørsler og sommerhusområder (Wikipedia).
Materialetyper og hulrumsprocent
| Materiale | Eksempel | Hulrumsprocent* | Fordele | Ulemper |
|---|---|---|---|---|
| Stenfyld | Singels 32-64 mm | 20-30 % | Billigt, let at skaffe | Tungt, kræver stor udgravning |
| Letklinker | Leca® | ≈ 50 % | Let at håndtere, bedre volumen end sten | Kan komprimere lidt over tid |
| Plastkassetter | Modulblokke | > 90 % | Størst vandvolumen pr. m³, kompakt | Dyrere materialepris |
*Hulrumsprocent = hvor stor en del af faskinen der reelt er plads til vand.
Placering og afslutning
- Nedgravning: Faskinen placeres på egen grund min. 5 m fra huset (standardkrav ved beboelse med kælder) – altid i samråd med kommunen.
- Overdækning: Minimum 30-40 cm jord ovenpå, så den kan betrædes og tilsås med græs. Undgå tung belægning (fx indkørselsfliser) direkte ovenpå.
- Ingen gene for naboer: Udstrømmende vand må ikke påvirke naboens grund eller føre til opstuvning i skel.
Kort sagt er en faskine den skjulte helt, der arbejder under overfladen for at holde din have – og byens kloakker – tørre, når regnen styrter ned.
Sådan virker en faskine: opbygning, materialer og vigtige komponenter
En faskine virker som et midlertidigt vanddepot: Regnvand fra tagrender, terrasser eller indkørsel ledes via et tilløbsrør ned i en sandfangsbrønd. Her bundfælder sand, blade og snavs, så de ikke stopper hulrummet. Fra brønden strømmer det rensede vand videre til selve faskinen, hvor det opmagasineres og langsomt siver ud gennem sider (og til en vis grad bunden) til den omgivende jord.
De fem nøglekomponenter
- Faskinehulrum – fyldt med sten, letklinker eller plastkassetter.
- Geotekstil/fiberdug – omslutter faskinen og forhindrer, at fine jordpartikler trænger ind.
- Tilløbsrør & sandfangsbrønd – sikrer ensartet vandtilførsel og frasorterer groft materiale.
- Udluftning – nødvendig hvis vandet ledes ind i bunden; forhindrer luftlåse.
- Overdækning – mindst 30-40 cm jordlag for at beskytte mod frost og belastning.
Materialer og hulrumsprocenter
- Plastkassetter – hulrumsprocent >90 %: Størst effektiv volumen, kompakt udgravning.
- Letklinker (LECA) – ca. 50 %: Let at håndtere, men kræver større gravevolumen.
- Sten/singels 32-64 mm – 20-30 %: Billigt og nemt, men fylder mest.
Jo højere hulrumsprocent, desto mere rent vandvolumen kan lagres i samme hul.
Form og hydraulik
Nedsivningen sker hovedsageligt via siderne, fordi bunden lettere slammer til. Derfor er en lang, smal faskine (fx 0,5 m bred rende) ofte mere effektiv end et kort, dybt “hul”. Mere lodret sideflade = større udsivningsareal (kilde: Bolius).
Fald, frost og rørføring
- Fald før sandfang: min. 20 ‰ (2 cm/m).
- Fald efter sandfang: min. 10 ‰ (1 cm/m).
- Tilløbsrør og sandfangs vandspejl bør ligge frostfrit, typisk ca. 0,75 m under terræn.
Overdækning og belastning
Læg altid mindst 30-40 cm jord (græs, blomsterbed el.lign.) over faskinen, og undgå tung belægning som indkørsel eller terrassetegl direkte ovenpå. Det beskytter konstruktionen og bevarer infiltrationsevnen (Bolius & Wikipedia).
Hvornår giver en faskine mening? Fordele, ulemper og typiske scenarier
En faskine er ikke et universalmiddel, men under de rette forhold kan den være den mest effektive (og billigste) måde at slippe af med regnvand på egen grund. Her er de typiske scenarier, hvor en faskine giver god mening:
- Ny tagflade, ny bygning – fx garage, carport, orangeri eller sommerhus. Det kan være både dyrt og uhensigtsmæssigt at føre et langt stik til eksisterende kloak, især i sommerhusområder uden offentlig regnvandsledning.
- Gentagne vandpytter og oversvømmelser på grunden, fordi det lokale kloaksystem er underdimensioneret. En faskine aflaster systemet ved at gemme vandet midlertidigt under jorden.
- Krav om separatkloakering/LAR. Flere kommuner pålægger husejere at håndtere regnvand lokalt – her er faskinen en af de mest gennemprøvede LAR-løsninger (kilde: Bolius).
Fordele
- Aflaster kloaknet og renseanlæg, hvilket mindsker risikoen for kælderoversvømmelser ved skybrud.
- Miljøgevinst: Øger den naturlige nedsivning til grundvandet – og effekten forstærkes, når flere naboer installerer faskiner.
- Relativt enkel og billig løsning sammenlignet med nye kloakstik og tilslutningsbidrag.
Ulemper og begrænsninger
- Kræver løbende vedligehold: rens sandfanget og tagrender én gang årligt.
- Højt grundvand sætter faskinen ud af spil – der skal være “tør” jord omkring hulrummet.
- Lerjord betyder lav infiltration; her skal faskinen dimensioneres markant større for at virke.
- Mange kommuner forbyder nedsivning af regnvand fra zink- eller kobbertage uden forbehandling, pga. tungmetaller (kilde: Bolius).
Hvis faskinen ikke er nok …
Man kan kombinere eller erstatte faskinen med andre LAR-elementer:
- Regnbed – dekorativ beplantning der midlertidigt oversvømmes; god til synligt udtryk og biodiversitet.
- Regnvandstønder – opsamler vand til havevanding; aflaster faskinen ved mindre byger.
- Grønt tag – forsinker afstrømning, men kan sjældent klare selve skybruddet alene.
Overvej ofte en kombination for den bedste helhedsløsning – og husk altid at afstemme idéen med kommunen, før du går i gang.
Love, regler og afstandskrav: DS 432/DS 440, kommunale praksisser og dokumentation
Overordnede krav, du altid skal opfylde
- Faskinen skal placeres på din egen matrikel og må ikke medføre skader eller gener for naboer.
- Kun rent regnvand må ledes til anlægget. Afløb fra terrasser, indkørsler m.v. er tilladt, men du skal kunne redegøre for alle vandkilder over for kommunen.
- Dimensionering skal ske efter DS 432 – Norm for afløbsinstallationer og de kommunale krav til ekstremregn (ofte 10-, 20- eller 30-års hændelser).
- Anlægget må ikke modtage større vandmængder, end det er projekteret til, og skal placeres, så afstandskrav i DS 440/SBI-vejledninger er overholdt.
Vigtige afstandskrav (kilde: Bolius / teknologisk institut)
Overholdelse af afstande er afgørende for både bygningssikkerhed og beskyttelse af grundvandet:
- 25 m til drikkevandsboringer (lovkrav).
- 25 m til åbne vandløb, søer eller hav.
- 5 m til beboelseshus – med eller uden kælder (lovkrav).
Kan i visse tilfælde reduceres til 2 m, hvis terrænet falder væk fra huset, huset er nyt, eller der er etableret fugtspærre. - 2 m til bygninger uden beboelse – uanset om de har kælder.
- 2 m til skel.
Kommunen kan godkende 0,5-1 m ved gunstige jordbundsforhold og minimal risiko.
Kommunale særregler og materialeforbud
Mange kommuner forbyder nedsivning af vand fra zink- eller kobbertage samt zinktagrender/-nedløb pga. risiko for metaludvaskning. Tjek de lokale LAR-retningslinjer, før du projekterer.
Dokumentation og myndighedsproces
- Forhåndsdialog med kommunen: Indsend situationsplan, der viser placering, rørføring og afstande. Få skriftlig accept, før du graver.
- Nybyg/tilbygning: Faskinen skal indgå i byggesagsmaterialet (tegninger, beregninger og beskrivelse af drift).
- Tilslutning/afbrydelse af eksisterende kloak: Skal udføres og kvalitetssikres af autoriseret kloakmester. Gem kloakmesterens kontrolskemaer som dokumentation.
- As-built-materiale: Efter udførelse bør du ajourføre situationsplan og gemme fotos af konstruktionen, før den tildækkes.
Tip: Gem al korrespondance med myndighederne – det letter både forsikringssager og et evt. fremtidigt hussalg.
Kilder: Bolius – “Bliv klogere på hvad en faskine er” (24-06-2024) • Wikipedia – “Faskine” • DS 432 / DS 440 (gældende udgaver, 2026).
Dimensionering og jordbund: infiltrationstest, hulrumsprocent og konkret regneeksempel
- Beregn det tilledte areal
Tag summen af tagflader, indkørsel, terrasse m.m. der skal afvandes (m²). - Mål jordens sugeevne (k-værdi)
Udfør en infiltrationstest på stedet (se næste afsnit). - Vælg fyld og kend hulrumsprocenten
• Singels 32-64 mm: 20-30 %
• Letklinker: ca. 50 %
• Plastkassetter: >90 % - Dimensionér volumen og form
Brug DS 432, kommunens regnvandskrav og sikre dig, at anlægget kan rumme ekstreme regnhændelser i 2026-klimaet. Justér længde, bredde og dybde, så du får et stort sideareal (vand siver mest effektivt gennem siderne).
2. Infiltrationstest – Kort fortalt
(Metode beskrevet af Teknologisk Institut – tilpas altid lokale vejledninger):
- Grav mindst to prøvehuller på ca. 25 × 25 cm og >30 cm dybe med min. 5 m indbyrdes afstand.
- Læg 5 cm grus i bunden, fyld vand til 20 cm over gruset og hold niveauet i 30 min.
- Herefter måles sænkningen af vandspejlet hver 10-15 min. i yderligere 30-60 min.
- Omregn faldet til ledningsevne k (m/s). Værdier <10-6 m/s betyder, at jorden er tæt (ler) og faskinen skal være stor – eller projektet opgives ved højt grundvand.
3. Materialevalg og hulrumsprocent
- Singels: Billigt, men lav hulrumsprocent (20-30 %) → kræver stor udgravning.
- Letklinker (leca): Let at håndtere, ca. 50 % hulrum.
- Plastkassetter: Over 90 % hulrum giver maksimalt vandvolumen i kompakt hulrum, men er dyrest.
Høj hulrumsprocent reducerer faskinens fysiske størrelse markant.
4. Geometriske tommelfingerregler
- Lange, smalle render (fx 0,5 m bredde) giver stor lodret sideflade og dermed høj infiltration.
- Undgå meget dybe konstruktioner, hvis grundvandet står højt.
- Mindst 30-40 cm jorddækning og ingen tung trafik direkte ovenpå.
5. Konkret regneeksempel
Bolius’ eksempel (tagflade 150 m², k = 10-6 m/s):
| Fyldmateriale | Tagareal pr. m³ faskine | Nødvendigt volumen | Eksempel på længde* ved 0,5 m bredde |
|---|---|---|---|
| Singels | ≈ 7 m² | ≈ 21 m³ | ≈ 42 m |
| Letklinker | ≈ 12 m² | ≈ 13 m³ | ≈ 26 m |
| Plastkassetter | ≈ 20 m² | ≈ 7,5 m³ | ≈ 15 m |
*Forudsat dybde 1 m.
6. Husk normer og lokale krav
Følg altid DS 432 (afløbsinstallationer) og DS 440/SBI-vejledninger for nedsivning. Mange kommuner har skærpede dimensioneringskrav baseret på ekstreme regnhændelser – kontakt teknisk forvaltning, før du lægger dig fast på volumen.
Wikipedia minder om, at faskinens størrelse altid skal afstemmes mellem tilledt vandmængde og undergrundens evne til at modtage vandet.
Installation og vedligehold: trin-for-trin, gør-det-selv, kloakmester og typiske fejl
- Placering: Vælg et sted med naturligt fald væk fra bygninger og så tæt som muligt på regnvandsbrønden. Husk afstandskrav til fundament, skel, vandløb mv.
- Undersøg undergrunden: Tjek eksisterende kabler, kloakledninger og dræn, så du ikke graver noget over.
- Myndigheder: Indtegn faskinen på situationsplanen og indsend den til kommunen. Ved ny- eller tilbygninger skal den med i byggesagen.
- Materialevalg: Beslut om du vil bruge plastkassetter, letklinker eller singels – valget påvirker både hulrumsprocent og udgravningens størrelse.
2. Udgravning og opbygning
- Afmærk arealet – læg 10-15 cm til i alle retninger til fiberdug og omfyld.
- Grav typisk mindst 1 m dybt (afhængigt af frostfri dybde og rørtilslutning). Stamp bund og sider let.
- Læg et lag fiberdug (geotekstil) i udgravningen. Dugen skal omslutte faskinen helt for at holde jordpartikler ude.
- Anbring plastkassetter eller fyld op med det valgte materiale. Lodretstående kassetter giver størst sideareal til nedsivning.
- Fold fiberdugen ind over toppen og luk samlingerne omhyggeligt.
- Dæk med min. 30-40 cm jord. Afslut med græs, perlegrus eller let belægning – ingen tunge køretøjer ovenpå.
3. Rørføring, sandfang og frost
- Installer en sandfangsbrønd før faskinen. Vandspejlet bør ligge ca. 0,75 m under terræn (= frostfri dybde).
- Før tilløbsrøret med fald 20 ‰ (2 cm/m) fra nedløbsrør til sandfang, og 10 ‰ (1 cm/m) fra sandfang til faskine.
- Tilløbsrøret skal ligge i frostfri dybde (~0,75 m). Særligt vigtigt, hvis du har kælder.
- Tilsluttes rør i bunden af faskinen, skal der etableres en simpel udluftning (fx en Ø50 mm slange, der føres op i et bed) for at undgå luftlåse.
4. Gør-det-selv eller kloakmester?
Som husejer må du gerne selv grave ud, lægge faskine og trække nye regnvandsrør frem til eksisterende kloaksystem. Al afpropning eller omkobling på det eksisterende kloaknet skal udføres af en autoriseret kloakmester. Sørg for skriftlig dokumentation til kommunen – det kan blive guld værd ved ejerskifte.
5. Drift og vedligehold
- Rens tagrender og nedløbsrør 1-2 gange om året.
- Fej terrasser og indkørsel, hvis de leder vand til faskinen – blade og grus øger risikoen for tilstopning.
- Tøm sandfangsbrønden mindst én gang årligt. Brug en spand eller en vådstøvsuger.
- Visuel inspektion: Tjek brønde for revner og sætninger. Vandet skal løbe frit, når du hælder en spand vand i nedløbsrøret.
6. Typiske fejl – Og hvordan du undgår dem
| Fejl | Konsekvens | Forebyggelse |
|---|---|---|
| Manglende sandfang | Hurtig tilstopning af faskinen | Altid sandfangsbrønd – og husk årlig tømning |
| For lille volumen eller højt grundvand |
Overløb og lokale oversvømmelser | Lav infiltrationstest & følg kommunens dimensioneringskrav |
| Utilstrækkeligt rørfald eller manglende frostfri dybde |
Stående vand i rørene – risiko for ispropper | Overhold 20/10 ‰ fald og min. 0,75 m dybde |
| Nedsivning fra zink/kobbertag uden tilladelse |
Ulovlig installation – påbud om ændring | Kontakt kommunen før projektering |
Kilde: Bolius – “Bliv klogere på hvad en faskine er” (24-06-2024) samt Wikipedia-artiklen “Faskine”.
