Hvem spiser dræbersnegle? Opdag naturens hemmelige jagere

Hører du også den bløde, natlige knitren i bedene og ser morgen efter morgen nye, hullede salatblade? Så er chancen stor for, at den slemt berygtede dræbersnegl – den iberiske skovsnegl – allerede holder fest i din have. Mens vi mennesker kæmper med håndplukning, ølfælder og sneglehegn, patruljerer en række sultne hemmelige jagere lige under radaren. Pindsvin snuser i skumringen, løbebiller ruster sig i mulden, og moskusænder klapper næbbet om selv de største, slimet sprællende banditter.

I denne artikel på Danmarks Hus & Have afdækker vi, hvem der egentlig spiser dræbersnegle, hvordan de gør det, og hvordan du kan forvandle din egen grund til et indbydende jagtterræn, uden at give sneglene endnu bedre vilkår. Fra bittesmå rovinsekter til fjerkræ med appetit på alt, der glider, fører vi dig gennem naturens egen værktøjskasse – og viser, hvordan din kamp mod dræbersneglen kan blive både mere effektiv og mere miljøvenlig.

Så spænd haveskoene, fyld kaffekoppen, og gør dig klar til at møde de allierede, du (måske) ikke vidste, du havde. Læs med og opdag naturens svar på det slimede problem – lige her i “Hvem spiser dræbersnegle? Opdag naturens hemmelige jagere”.

Hvorfor er dræbersneglen så svær at spise? Slim, bitterhed og smarte overlevelsestricks

Den frygtede dræbersnegl er i virkeligheden den iberiske skovsnegl (Arion vulgaris) – en invasiv art, der siden midten af 1990’erne har bredt sig til stort set hele Danmark. Tilnavnet kom i 1997, da en journalist beskrev biologistuderende Gunnar Hansens fund af sneglen som en “dræber” i køkkenhaverne. Navnet har hængt ved – og med god grund, for få andre haveskadedyr kan æde sig gennem salat, jordbær og prydplanter med samme fart.

Et skræddersyet forsvarssystem

• Ekstra meget slim – gør overfladen glat, så rovdyr har svært ved at få fat, og virker afskrækkende, fordi det smager bittert.
• Tyk hud og sejt kød – voksne snegle er hårde at bide igennem, især for mindre rovdyr som mus og småfugle.
• Bitterstoffer – kemiske stoffer i slim og krop får mange potentielle fjender til at spytte den ud igen.

Sådan genkender du den

Kendetegn	Beskrivelse
Hus	Ingen – helt nøgen krop
Farve	Fra orange over rødbrun (mest typisk) til næsten sort.
Unge individer	Ofte lyse med mørke sidebånd langs kroppen.
Forveksling	Rød og sort skovsnegl (Arion rufus/Arion ater). Men ser du mange snegle samlet i køkkenhaven, tyder det næsten altid på dræbersneglen.

Hvorfor vil rovdyrene helst undgå de voksne?

De fleste af havens naturlige rovdyr – pindsvin, tudser, løbebiller, visse fugle m.fl. – kan godt æde dræbersnegle, men de vælger sjældent de fuldvoksne.

1. For meget slim: Pindsvin og fugle får snuder og næb klistret til, hvis de prøver. Det koster energi at rense sig.
2. Smagen: Bitterstofferne signalerer “dårlig mad” – rovdyr lærer hurtigt at springe dem over, når der er andre, mere delikate byttedyr.
3. Størrelsen: En fuldvoksen snegl kan blive 10-15 cm lang. For små rovdyr er det simpelthen et for stort og sejt måltid.

Resultatet er, at æggene og de unge, bløde snegle i langt højere grad end de voksne ender som pindsvine-snacks eller løbebille-middage. Det er netop disse stadier, næste afsnit fokuserer på, når vi præsenterer naturens hemmelige sneglejægere.

Hvem spiser dræbersnegle? Mød de naturlige fjender i dansk natur

De fleste haveejere drømmer om en naturlig hær af sneglejægere. Herunder får du et hurtigt overblik over, hvem der faktisk går til bords med dræbersneglen – og hvad de hver især helst napper.

1. Pindsvin (Erinaceus europaeus)
   Spiser: især æg og helt unge snegle samt andre smådyr.
   Bemærk: Du må ikke flytte pindsvin ind i haven. De kan have unger, og flyttede pindsvin klarer sig dårligt. Hjælpen består i at gøre haven indbydende – fx ved at lade et hjørne være vildt og lave små huller i hegnet som faunapassager.
2. Tudser & frøer (brun frø, grøn frø, butsnudet frø, skrubtudse m.fl.)
   Spiser: mange æg og små snegle. Et lavt, fugtigt område eller havedam øger antallet markant.
3. Firben (fx markfirben og skovfirben)
   Spiser: mest unge snegle og andre små hvirvelløse på varme, tørre pletter i haven.
4. Løbebiller og andre jordlevende nyttedyr
   Spiser: store mængder snegleæg og nyslåede unger om natten.
   Tip: Undgå overdreven jordbearbejdning og læg kvas/sten, så billerne har skjulesteder. Det kan gøre en overraskende stor forskel.
5. Mus (især mark- og skovmus)
   Spiser: både æg og spæde snegle, ofte i komposten eller under brædder.
6. Fugle
   Spiser: arter der fouragerer på jorden – fx bogfinke, solsort, stær, husskade og råge – tager primært æg og små, bløde snegle. Jo flere åbne græsarealer med lidt fugt, desto bedre jagtmuligheder.
7. Tamfugle
   
   • Berberi-/moskusænder: tager dræbersnegle i alle størrelser. Et lille bassin, hvor de kan ”vaske” sneglene, booster deres indsats.
   • Høns: hakker især i små snegle tidligt på sæsonen, når temperaturen rammer ca. 8-10 °C.

Hvorfor ikke de voksne?
Voksne dræbersnegle er pakket ind i tykt, bittert slim, der frastøder mange rovdyr. Derfor retter naturens jægere fokus mod æg og unger – præcis dér, hvor indsatsen batter mest.

Fælles front giver resultater
Dræbersnegle bevæger sig frit mellem haver. Bolius anbefaler derfor, at naboerne koordinerer indsatsen: skab sammen gode levevilkår for rovdyrene og fjern snegleæg løbende. Når flere haver bliver attraktive for pindsvin, løbebiller og fugle, øges presset på sneglene markant.

Ænder og høns som sneglejægere: hvem, hvornår og hvordan

Dræbersnegle kan være hård kost for de fleste rovdyr, men visse tamfugle tager kampen op. Her får du overblikket over høns og moskus-/berberiænder – hvornår de er mest sultne på sneglene, og hvilke praktiske hensyn der følger med.

Høns – De tidlige specialister

• Føderelation: Høns hakker primært efter unger og små dræbersnegle. Den megen slim på voksne snegle afskrækker dem oftest.
• Bedste sæson: Forår og tidlig sommer, når temperaturen rammer ca. 8-10 °C, og de første unger myldrer frem (kilde: Bolius).
• Fordele:
  • Kan passes på selv mindre villagrunde.
  • Giver både æg og naturlig skadedyrsbekæmpelse.
  • Holder også larver og andre småskadedyr nede.
• Ulemper / hensyn:
  • Beskytter sarte bede – høns kan hurtigt skrabe planter op i jagten.
  • Kræver daglig lukning ind/ud af hønsehus samt rovdyrsikring mod ræv og mår.
  • Kræver kommunal tilladelse, hvis du bor i tæt byzone (tjek lokale regulativer).

Moskus- og berberiænder – Sneglejægere i alle vægtklasser

• Føderelation: Tager dræbersnegle i alle størrelser – de sluger dem gerne hele efter en hurtig “vask” i vand.
• Kræver vand: En havedam, et bassin eller blot en solid murerbalje fyldt med vand øger jagtlysten betragteligt, fordi ænderne skyller slimet af byttet.
• Egnede grunde: Store haver, gårdspladser eller landbrugsejendomme med udbredt snegleproblem.
• Fordele:
  • Meget effektive – kan rydde større arealer.
  • Kan kombinere sneglejagt med ukrudtsnedbidning mellem rækkerne.
• Ulemper / hensyn:
  • Våde fødder: Ænder plasker, graver mudderhuller og kan smadre nysåede bede.
  • Hygiejne: Store mængder afføring kræver hyppig rengøring – især nær terrasser og legeområder.
  • Lyd: Moskusænder er forholdsvis støjsvage, men hanner “puster” for at imponere – tjek nabohensyn.
  • Tilladelser: I flere kommuner gælder særlige afstands­krav til naboskel for vandfugle.

Hvornår giver tamfugle mest værdi?

Sæson	Dræbersneglens stadier	Høns	Moskus-/berberiænder
Forår (8-15 °C)	Unger, små voksne	Top­effektiv	Effektiv
Sommer	Alle størrelser	Middel – vælger de små	Top­effektiv
Efterår	Store voksne & æglægning	Lav – mange høns fravælger store snegle	Høj – god til at begrænse æg­produktionen

Praktiske tip til fredelig sameksistens mellem grøntsager og fugle

1. Brug flytbare trådhegn eller små drivhustunneller over sarte afgrøder, mens fuglene patruljerer.
2. Placér vandbassin 5-10 m væk fra køkkenhaven, så ænderne skyller snegle dér og ikke oven i salaten.
3. Saml snegle i spande om aftenen og præsenter dem som foder foran høns/ænder, så de lærer byttet at kende.
4. Rengør regelmæssigt for at undgå lugtgener og flueplage – især hvis du efterlader opsamlede snegle som lokkemad.

Plus/minus kort fortalt

• + Naturlig bekæmpelse uden gift – støtter samtidig biodiversitet i haven.
• + Får noget igen: æg, kød eller selskab.
• − Kræver daglig pasning (fodring, lukning, vand- og rengøringsopgaver).
• − Kan beskadige bede og skabe lådne plamager af mudder og afføring.

Overvej derfor, om fuglehold passer til netop din grund og dit snegletryk, og husk at afstemme indsatsen med naboerne – en koordineret strategi gør det sværere for dræbersneglene at søge tilflugt i nabohaverne.

Gør haven til et paradis for rovdyr – uden at give sneglene bedre vilkår

Vil du have pindsvin, frøer, tudser, løbebiller og fugle på patrulje i stedet for slimede dræbersnegle? Så skal du designe haven, så rovdyr trives – uden at give sneglene ekstra fordele. Følg de fem trin herunder.

1. Byg boliger til de nyttige jagere

• Vildt hjørne: Lad et hjørne gro til med blade, staudetoppe og højt græs. Her kan pindsvin sove og løbebiller gemme sig (Bolius).
• Kvasbunke: Stabl grene og kvas i en luftig bunke. Det giver tørre, sikre hulrum til pindsvin og skjul for tudser og biller (Bolius).
• Faunapassager: Sav små huller (ca. 13 x 13 cm) nederst i hegn, så pindsvin kan vandre frit mellem haverne i stedet for at blive flyttet – det overlever de sjældent (Bolius).

2. Tilsæt vand – Men uden at holde det vådt for sneglene

• Mindre havedam eller vandfad: Frøer og tudser yngler her, og moskusænder kan vaske sneglene ren for slim før måltidet (Bolius).
• God placering: Læg vandet solrigt, så jorden omkring forbliver lun og ikke bliver konstant fugtig – derved tiltrækkes rovdyr, ikke snegle.

3. Forsegl sneglens buffet: Kompost & haveaffald

• Lukket kompostbeholder eller indhegnet kompost med sneglehegn forhindrer snegle i at lægge æg i det lune affald (Bolius).
• Ryd op løbende: Fjern rådne æbler, visne salathoveder og andet snask – det er både føde og barselshjem for dræbersnegle (Idenyt).

4. Trim terrænet – Men bevar variationen

• Klip græsset jævnligt, så det ikke står højt og fugtigt. Fladt, solbeskinnet græs tørre hurtigere og afskrækker snegle (Idenyt).
• Luft mellem planterne: Udtynd tætte bede og fjern ukrudt; tæt underskov holder på fugt og skygge – snegle elsker begge dele (Idenyt).
• Pas på overdrivelse: Store pletter bar, tør jord kan friste dig, men Bolius advarer: Metoden virker dårligt i regnvejr og fjerner gemmesteder for nyttedyr.

5. Drop giftbomben – Vælg målrettet, skånsom indsats

• Begræns kemien: Brede sneglegifte slår også hjælperne ihjel, især løbebiller. Brug kun jernfosfat dér, hvor du ser snegle, og dæk kornet til.
• Undgå metaldihyd: Ulovligt i Danmark og farligt for pindsvin og fugle (Bolius).
• Primær strategi: Habitatforbedringer, manuel indsamling og koordineret indsats med naboerne. Kemiske midler er sidste udvej.

Med disse justeringer bliver haven et fristed for naturens egne sneglejægere – og et mareridt for dræbersneglene.

Brug sneglenes favoritmenu som lokkemad – og hjælp rovdyrene på vej

Vil du lokke dræbersneglene frem i lyset, gælder det om at servere deres yndlingsretter, men på dine præmisser. Så kan du både samle dem ind og give havens naturlige jægere et let måltid.

1. Hvad står øverst på sneglemenuen?

• Bløde, lave grøntsager: salat, jordbær, squash og bønner.
• Spæde skud og urteblade: fx koriander, basilikum og persille – krydderurter afgiver kraftig duft, som sneglene lynhurtigt finder.
• Andre favoritter: ærter, gulerødder og kål (især unge planter).
• Sneglene navigerer primært via lugt, så alt der lugter godt (for dem), er potentielt lokkemad.

2. Anlæg en “madplads” – Sådan gør du

• Vælg et fugtigt, skyggefuldt hjørne med begrænset udsigt til solen – sneglene foretrækker høj luftfugtighed.
• Læg en lille bunke salatblade (Idenyt) eller prøv kattemad, rugbrød eller nedfaldsfrugt med let gæring (Bolius). Den syrlige, gærede lugt tiltrækker ekstra mange.
• Placér gerne lokkemaden tæt på kvasbunke, stendynge eller havedam, så pindsvin, løbebiller, tudser og ænder nemt kan nå buffeten.
• Dæk evt. “buffeten” med en flad sten eller et bræt hævet 1-2 cm – det giver skygge og mindsker udtørring.

3. Det bedste tidspunkt at høste på

Dræbersneglene er mest aktive i tusmørket og de første mørke timer. Gå på runde sidst på aftenen eller ved daggry, hvor sneglene endnu ikke har søgt skjul.

4. Sikker indsamling og skånsom aflivning

• Brug engangshandsker eller en grilltang. Slimet er klæbrigt, svært at vaske af og kan bære E. coli-bakterier (Bolius).
• Afliv hurtigt: klip eller hug lige bag hovedet. Det er den metode, Dyrenes Beskyttelse og Bolius anbefaler som mest humane.
• Husk æggene! De er mælkehvide, runde perler i klumper på 20-30+ i jordoverfladen eller under brædder. Knus dem med fingre eller spade.

5. Ølfælder – Ekstra lokkemiddel med måde

• Brug en lav beholder med 0,5-1 cm øl; så tiltrækkes sneglene af gærlugten, men drukner ikke (Bolius).
• Tjek fælden dagligt, fjern sneglene og afliv dem som beskrevet.
• Hav et øje på fælden: den kan også tiltrække nyttige snegle med hus.

6. Fælles front: Lad rovdyrene gøre resten

Når du regelmæssigt lægger lokkemad det samme sted, lærer havens pindsvin, løbebiller, tudser, frøer, fugle og ænder, at her er servering. På den måde får de:

• Let adgang til unge dræbersnegle, der endnu ikke har udviklet det tykke slimlag.
• En stabil fødekilde, som øger chancen for, at de bliver i din have og formerer sig.

Kombinér madpladserne med de habitatforbedringer, vi gennemgik tidligere: kvasbunker, vand og skjul. Så arbejder du sammen med naturen, og kampen mod dræbersneglene bliver både mere effektiv – og langt mindre svedig.

Kend dræbersneglens livscyklus og kendetegn – timing er alt for rovdyr og haveejere

• Oktober-februar: De voksne Iberiske skovsnegle dør når frosten sætter ind, men ungdyrene overvintrer i jorden, under blade eller i lun kompost. Vend komposten en dag med frost – så forstyrrer du deres vinterhi.
• Marts-april (ca. 8-10 °C): Unge snegle tør frem. Lige nu er de små, tynd-slimede og attraktive for pindsvin, løbebiller, tudser m.fl. Fjern dem manuelt eller lad havens rovdyr tage for sig.
• Maj-juni: De første æg lægges i klumper af 20-30 styk i fugtig jord, under brædder eller i kompost. Knus synlige æg – de er hvide, runde og gelé-agtige.
• Juli-september: Sneglene er nu voksne, op til 7-13 cm lange, producerer ekstra slim og er bitre. Naturlige fjender går uden om dem, så indsatsen bør rettes mod æg og unge snegle, som fortsat klækkes gennem sensommeren.
• Sensommer (sidst i august-september): Sidste store æglægning. Indsaml eller udsæt løbebiller (skjulesteder) for at begrænse næste års bestand.

Kvikguide til artskendskab

• Farve: Fra orange til næsten sort; de fleste voksne er rødbrune. Unge er oftest lysere med mørke sidebånd.
• Hus: Mangler – i modsætning til vinbjergsnegle.
• Tæthed: Finder du mange snegle samme sted, er det som regel dræbersnegle – røde & sorte skovsnegle lever sjældent så tæt.
• Sikker artsbestemmelse: Brug Miljøstyrelsens digitale “sneglenøgle” (link i kilder). Så undgår du at udrydde fredelige skovsnegle.

Reproduktionsfakta

Hver dræbersnegl er tvekønnet og kan i løbet af én sæson lægge op til ca. 400 æg. Det forklarer, hvorfor én uopdaget snegl hurtigt bliver til hundredevis – og hvorfor timing er altafgørende for en effektiv indsats.

FAKTA │ Navn & udbredelse
• Tilnavnet “dræbersnegl” blev opfundet af journalist Gunnar Hansen i 1997 efter fund i en dansk villahave.
• Arten – den iberiske skovsnegl (Arion vulgaris) – er i dag udbredt i størstedelen af Danmark, særligt i villahaver og på landbrugsjord med fugtige hjørner.

Nematoder, sneglegift og andre hjælpemidler: sådan beskytter du rovdyr og natur samtidig

Selv den mest naturvenlige have kan indimellem få brug for et ekstra skub mod de slimet kryb. Her er, hvordan du bruger hjælpemidler uden at spænde ben for pindsvin, tudser og løbebiller.

Nematoder – Mikro-jægere i vandkanden

• Hvad er det? Phasmarhabditis hermaphrodita er en parasitisk rundorm, der trænger ind i dræbersneglen gennem et mikroskopisk hul bag kappen og udsender bakterier, som sneglen ikke tåler.
• Målgruppe: Husløse snegle; altså dræbersnegle – men også andre nøgensnegle som agersnegle kan blive ramt. De skader ikke pindsvin, fugle, kæledyr eller mennesker.
• Brug dem rigtigt: Vand opløsningen ud i lun, fugtig jord (15-20 °C) – helst tidligt forår eller sensommer, hvor unge snegle dominerer.
• Forventninger: Feltforsøg viser lovende, men endnu ikke entydige, resultater. Se nematoder som et supplerende værktøj – ikke et mirakelmiddel.

Sneglegift – Kun når alt andet glipper

• Lovlige midler: Indeholder jernfosfat. Kornene får sneglen til at stoppe med at spise, hvorefter den kravler bort og dør i jorden.
• Skånsom dosering: Strø smalt – fx i en revne mellem to fliser eller under et bræt – så vinbjergsnegle og andre fredelige arter ikke lokkes til.
• Hvad du ikke må bruge: Metaldehyd er forbudt at sælge i Danmark og giftigt for pindsvin, fugle og små hunde.
• Husk balancen: Hver snegl, der forgiftes, er et måltid færre til havens rovdyr. Brug derfor kun gift, hvor plagen er massiv, og andre midler ikke slår til.

Ølfælder – Lokke, tjekke, aflive

• Gærlugten tiltrækker både dræbersnegle og andre arter. Sæt derfor fælden i et hjørne, du kan overskue hver dag.
• Fyld kun 0,5-1 cm øl i bunden. Sneglene tiltrækkes, men drukner ikke – du kan efterfølgende aflive dem skånsomt (klip/hug bag hovedet).
• Drukning af hvirvelløse dyr er lovligt, men Bolius anbefaler metoden som sidste udvej af dyrevelfærdshensyn.

Tre grundregler, før du åbner pengebogen

1. Forbedr habitatet først: Kvasbunker, vand og uforstyrret jord giver føde og skjul til de naturlige fjender.
2. Saml snegle manuelt: Brug handsker/redskaber i tusmørket, klip æggene og koordiner indsatsen med naboerne.
3. Forebyg i køkkenhaven: Fjern rådne plantedele, luk komposten, klip græsset og skab lys & luft mellem planterne – så bliver gift unødvendig forbløffende ofte.

Tip: Brug altid mindst indgribende metode først. Det gavner både naturens egne jægere og din pengepung – og du står stærkere næste forår, når kampen mod den slimet invasionshær starter forfra.