Hvor i al verden gemmer Bonderøven sig egentlig, når kameraerne slukkes? Hvis du nogensinde har siddet foran fjernsynet og ladet dig suge ind i Frank Ladegaard Erichsens rolige univers af hestekræfter, hø og håndlavet mørtel, er du ikke alene. Tusindvis af danskere drømmer om at finde nøglen til den idylliske gård, hvor tiden synes at gå lidt langsommere, og hvor aftensmaden ofte hentes direkte i køkkenhaven.
I denne artikel løfter vi forsigtigt låget til netop det spørgsmål: Hvor bor Bonderøven? Vi zoomer ind på Kastaniegården i Revn ved Grenaa på Djursland – men vi gør det med respekt for det hegn, der skærmer familien fra nysgerrige blikke. Undervejs dykker vi ned i gårdens forvandling fra Kejsergården til Kastaniegården, de gamle håndværk, den kompromisløse selvforsyning og TV-succesen, der har gjort Frank til hele Danmarks landsbysnedker og grøntsagsguru.
Så spænd seletøjet – ikke for at køre til Djursland uden invitation, men for at lade dig inspirere af de værdier og det håndelag, der har bygget et helt liv op omkring naturen. Hemmeligheden bag idyllen er måske ikke et GPS-koordinat, men derimod en måde at bo, bygge og tænke på, som du kan tage med hjem til din egen have – helt uden at overskride nogen skel.
Kort svar: Hvor bor Bonderøven?
Kort fortalt: Frank Ladegaard Erichsen – bedre kendt som “Bonderøven” – bor på den lille landejendom Kastaniegården i landsbyen Revn lige uden for Grenaa på Djursland i Østjylland.
- Lokationen er veldokumenteret i både Billedbladet og Wikipedia.
- Den præcise adresse deles ikke offentligt – og bør heller ikke opsøges – af hensyn til familiens privatliv.
- Både Alt for Damerne (2021) og Ekstra Bladet (2019) beskriver, at nysgerrige besøgende igennem årene er mødt uanmeldt op – noget familien høfligt men bestemt frabeder sig.
Med andre ord: Bonderøven bor på Kastaniegården i Revn ved Grenaa på Djursland. Nyd programmet og idéerne hjemmefra, og respekter skellet om, at gården er et privat hjem – ikke et udflugtsmål.
Kastaniegården: Navnet, beliggenheden og familien bag
Da Frank Ladegaard Erichsen i sin tid overtog den lille firlængede gård i landsbyen Revn, bar den navnet Kejsergården. Det passede egentlig dårligt til Franks jordnære idealer – og slet ikke til det store hestekastanjetræ, der troner midt på gårdspladsen og sætter sit præg på både skygge, fuglesang og efterårsfarver. Familien besluttede derfor hurtigt at omdøbe stedet til Kastaniegården; et nyt navn, men med rødder bogstaveligt talt plantet i gårdens egen muld.
Kastaniegården ligger i Revn, få kilometer vest for Grenaa på Djursland. Her mødes kystnære enge, bølgende marker og små landsbysamfund, som stadig har køer på græs og hø i laderne. Det er netop den type stille, lavloftede landskab, hvor en traktorlyd på lang afstand udgør dagens breaking news, og hvor man kan dufte havet, selv om man står midt mellem kornmarker.
Bag stalddøren bor Frank sammen med sin hustru, Theresa Maria Jessing, og parrets to børn, Johan og Alma. Familien er omdrejningspunktet for både tv-programmet og gårdens daglige rytme – men først og fremmest er de fire helt almindelige mennesker, der prioriterer privatliv, ro og plads til at være sammen uden kamera.
For at forstå Franks begejstring for livet på landet er det værd at kende lidt til hans baggrund:
- Opvokset på en gård i Agerskov i Sønderjylland, hvor han tidligt lærte værdien af jord under neglene.
- Har bygget bjælkehytter i de norske fjelde, hvilket gav ham kærligheden til håndholdt værktøj og solide naturmaterialer.
- Har arbejdet som hyrde i Lapland, hvor stilheden og rytmen med dyr og natur blev en øjenåbner for det enkle liv, han senere søgte på Djursland.
Alt i alt er Kastaniegården mere end en tv-kulisse: Det er summen af et gammelt træ, en kystnær egn og en familie, der har valgt at indrette sig på egne præmisser – i respekt både for traditionerne og for det nære fællesskab omkring spisebordet.
Det nye stuehus og gamle håndværk: Sådan er gården bygget op
På Kastaniegården er mursten og mørtel ikke bare byggematerialer – de er fortællinger om tid, tålmodighed og troen på det gammeldags håndværk. Det mærkes særligt i stuehuset, som familien flyttede ind i efter et maraton af et byggeprojekt, der begyndte helt tilbage i 2011.
En kalkovn midt i køkkenhaven
- 2011: Frank murede sin egen kalkovn op af kampesten og genbrugssten. Formålet var at brænde skaller og muslingekalk til hjemmelavet kalkmørtel, så huset kunne rejses uden moderne cement.
- Kalkbrændingen er i sig selv et minidrama: ovnen skal holdes på cirka 900 °C i op mod 24 timer, hvorefter den hvide, nybrændte kalk slukkes i vand. “Det er som at se sne lande på bunden af en gryde,” har Frank begejstret beskrevet processen.
- Resultatet er en mørtel, der lader bindingsværket og de massive munkesten “ånde” – præcis som på 1800-tals gårdene, han lader sig inspirere af.
Bindingsværk, strå og snedkerlavet romantik
Selve stuehuset er et lappetæppe af klassiske materialer:
- Bindingsværket er skåret af egetræ hentet i nærliggende skovlodder. Bjælkerne blev tappet sammen med håndsave og stemmejern, uden brug af metalbeslag.
- Vægfelterne er udfyldt med hjemmestøbte lermursten og pudset med den egenbrændte kalkmørtel, som giver væggene et varmt, levende spil.
- Stråtaget er lagt af rør hentet i Randers Fjord, fastsyet med kærvepinde af pil – en teknik, der holder taget tæt og samtidig isolerer overraskende godt.
- Vinduer & døre er snedkerlavede og linoliemalede i jordfarver, så huset falder i ét med Djurslands læhegn og gule marker.
“er du færdig snart?” – Den mest gentagne replik
“Det spørgsmål er nok det, der har naged mig mest,” har Frank grinet, når venner, tv-hold eller forbipasserende spurgte til byggeriets slutdato.
I perioder stod bjælkeskelettet blottet i årevis, mens andre opgaver – kalvninger, høst, foredrag – krævede hænderne. Netop den langsomme rytme forklarer, hvorfor huset føles gammelt, selv om det er nyt: hver sten, lægte og låge er sat, når tiden og materialerne var til det.
Et hus, der dufter af skov og bål
| Materiale | Oprindelse | Hvorfor det valg? |
|---|---|---|
| Eg til bindingsværk | Lokal skov | Holdbarhed og naturlig resistens mod råd |
| Kalkmørtel | Egen kalkovn | Åndbare vægge, historisk autenticitet |
| Strå til tag | Randers Fjord | Isolering, CO₂-neutralt og udskifteligt |
Helheden er mere end summen af dele: Stuehuset er blevet selve ikonet på Kastaniegårdens filosofi om at bygge i og med naturen. Når familien tænder op i masseovnen af munke- og nonne-sten på en kold vinterdag, mærker de varmen fra både ilden og alle de timer, der ligger indmuret i væggene.
Så næste gang du ser Frank lime en lerklining op på DR, kan du huske, at kalken måske er brændt lige uden for kameravinklen, og at svaret på “Er du færdig?” altid vil være: Først når det føles rigtigt i både hænder og hjerte.
Selvforsyning i praksis: Hvor meget producerer de selv – og hvorfor?
Frank og Theresa valgte bevidst at dreje hverdagen væk fra forbrug og hen mod enkelhed, naturforbundethed og praktisk kunnen. Som Frank formulerer det i et DR-interview: ”Vi fandt vores kerneværdier – og byggede livet op omkring dem.” Selvforsyning er derfor et middel til livskvalitet, ikke et religiøst mål i sig selv.
Selve regnestykket ser sådan ud:
- >100 % kød – der er ofte mere, end familien kan spise, så noget foræres væk eller sælges lokalt.
- ~60 % mejeriprodukter – når køerne er i mælk, leverer de det meste af ost, smør og yoghurt.
- >90 % grønt og korn – køkkenhaven, frugttræerne og de små kornagre dækker næsten hele behovet.
Resten – kaffe, krydderier, lidt chokolade og reservedele – købes uden dårlig samvittighed. Pointen er ikke at score et perfekt nul i indkøbskurven, men at skabe en hverdag, der giver mening og overskud. Hele filosofien hviler på en mental omstilling: Når man skruer ned for forbruget og op for færdighederne, frigøres både tid og penge, som kan bruges på familie, håndværk og dyrene på gården.
Det lavteknologiske islæt er tydeligt overalt. Heste spiller stadig en rolle – ikke mindst hoppen Solveig, der trækker vogn og harve, når markerne skal passes. Markerne gødes med husdyrgødning, grøntsagerne opbevares i jordkuler, og brødet bages i den brændefyrede ovn, hvor brændet kommer fra egen skov. Sådan bliver ”løsningerne hentet i naturen,” som Frank siger – en håndgribelig påmindelse om, at energi, mad og materialer kan findes lige uden for døren, hvis man lærer at se dem.
At være (næsten) selvforsynende kræver planlægning, men også accept af sæsonernes rytme. Når kålene bugner i efteråret, spiser familien kål; når mælkeflowet daler om vinteren, er der flere retter med tørrede bønner. Det er fleksibiliteten frem for fanatismen, der holder glæden ved lige og bevarer de samme værdier, der oprindeligt trak dem til Kastaniegården: ro, nysgerrighed og fællesskab omkring det, man selv skaber.
Kort sagt: Selvforsyning på Kastaniegården handler ikke om at lukke verden ude, men om at vælge til – de råvarer, de projekter og den livsrytme, der giver mest mening for familien. Resten – fra kaffebønner til inspirationstørstne TV-seere – hentes udefra med åbent sind, så længe det kan balancere med kerneværdierne indenfor hækken.
Fra Bonderøven til Frank og Kastaniegården: TV-rejsen og hvor du kan se med
Når du tænder for Bonderøven – som i dag officielt hedder “Frank og Kastaniegården” – ser du reelt en lang tv-fortælling om det samme sted: Kastaniegården i Revn ved Grenaa på Djursland.
Fra niche-slot til national folkeeje
- 2008: Programmet får premiere på DR2. Tilgangen er enkel: seeren følger Frank Erichsen, der forsøger at gøre en tilgroet ejendom selvforsynende med gammelt håndværk som kompas.
- 2011: Seertallene er blevet så høje, at DR flytter formatet til DR1’s prime time. Dermed bliver “Bonderøven” en af public service-kanalens mest stabile seermagneter.
- 2008-i dag: Der er nu produceret over 20 sæsoner (Wikipedia). Hvert afsnit dækker oftest én eller to konkrete projekter – fra smedning af beslag til bygning af et helt stuehus.
- 2021: DR og produktionen omdøber programmet til “Frank og Kastaniegården” (Alt for Damerne, 2021). Skiftet lægger vægten på stedet snarere end øgenavnet og giver familien lidt mere luft til at være netop en familie – ikke en turistattraktion.
Bag kameraet – Så meget (og så lidt) filmrullen ruller
Ifølge et interviewsvar til Billedbladet bruges der i gennemsnit omkring fem optagedage pr. program. Resten af tiden arbejder Frank og Theresa som alle andre gårdejere: de sår, høster, murer, passer dyr og lægger børn i seng. Det forklarer den særlige ro i serien – kameraet er kun på, når der faktisk sker noget håndgribeligt.
Hvor kan du følge med lige nu?
- DRTV (app og web) har de seneste sæsoner liggende gratis on-demand.
- Lineær tv: Sendetidspunkter ændrer sig fra sæson til sæson – tjek DR’s programoversigt.
- Bøger: Frank har udgivet flere titler om selvforsyning, byggeri og jordforbindelse; de fungerer som dybdegående makker til tv-fortællingen.
Bemærk: Oplysninger om sæsonnumre, udsendelsesdage og platforme er historiske snapshot (2019-2021). DR kan flytte eller re-brande indholdet når som helst. Kernen er dog uforandret: Man følger familien Erichsen-Jessings projekter, udført på Kastaniegården i Revn ved Grenaa – håndværk for håndværk, sæson for sæson.
Respekt for hegnet: Adressen er ikke offentlig, og der er ikke åbent hus
Selv om de fleste af os føler, at vi “kender” Kastaniegården fra tv, er gården ikke et oplevelsescenter men et helt almindeligt hjem. Frank og Theresa har flere gange fortalt, at fremmede dukker op for at kigge ind over hækken, fotografere – eller ligefrem slå sig ned med termokanden i indkørslen. Ifølge Alt for Damerne stiger den uanmeldte trafik særligt i skoleferierne, og familien må ofte bede folk om at vende bilen (Alt for Damerne, 2021).
“Tv-eksponering er ikke en adgangsbillet til vores privatliv,” understregede Theresa, da hun i 2019 bad folk lade børnene og hjemmet være i fred (Ekstra Bladet, 2019).
Allerede samme år skrev Billedbladet, at der ikke er åbent hus på Kastaniegården, uanset hvor meget man brænder for selvforsyning og bindingsværk. Det gælder stadig.
Før du svinger ind ad grusvejen – Husk disse tommelfingerregler
- Respekter hegn, låger og privatvej-skilte.
- Fotografer ikke hverken gårdspladsen eller familiens børn uden udtrykkelig tilladelse.
- Ingen uanmeldte besøg. Kastaniegården modtager hverken turister, skoleklasser eller “lige en hurtig kigger”.
- Vis hensyn i landsbyen Revn – tænk på naboer og landtrafik, hvis du kører forbi.
Vil du opleve ånden fra kastaniegården?
Der er heldigvis mange andre måder at blive inspireret på:
- Følg programmerne på DR’s platforme. Her får du det tætteste kamera-kig uden at forstyrre nogen.
- Deltag i et foredrag. Frank holder jævnligt oplæg om selvforsyning og gammelt håndværk – helt offentligt og med god tid til spørgsmål.
- Lån eller køb bøgerne. De rummer både opskrifter, byggeteknikker og tankerne bag det enkle liv.
- Udforsk Djursland. Regionen har masser af kyststier, små museer og lokale gårdbutikker, hvor du kan opleve natur, kultur og håndværk – uden at krydse andres privathegn.
Bottom line: Kastaniegården ligger i Revn ved Grenaa, og det forbliver den mest præcise adresse, offentligheden har brug for. Ved at holde afstand giver vi familien den ro, der netop gør stedet så inspirerende for os alle andre.
Oplev ånden uden at forstyrre: Foredrag, bøger og Djursland-tips i stedet
Du behøver ikke trille hele vejen ned ad Revns små grusveje for at mærke stemningen fra Kastaniegården. Her er tre konkrete – og helt lovlige – måder at tage Bonderøvens idéer med hjem, uden at åbne lågen til familiens private gårdsplads.
1. Mød frank på neutral grund
- Foredrag og events
Frank rejser jævnligt landet rundt som foredragsholder om selvforsyning, gammelt håndværk og værdibaseret hverdagsliv. Tjek hans seneste turnéplan via Wikipedia eller arrangørernes egne sider. Her kan du stille spørgsmål, købe bøger og få en signatur – alt sammen under ordnede, offentlige forhold. - Bøgerne fra Kastaniegården
Saml praktiske tips og inspiration fra Franks udgivelser om have, høns og håndkraft. Bøgerne er typisk rigt illustrerede med billeder fra gården, så du kommer helt tæt på uden at forstyrre. - DR’s tv- og netunivers
Serien – nu under navnet “Frank og Kastaniegården” – kan streames på DR TV. Supplér med DR-artiklen “Find dine kerneværdier og lev efter dem” (2017) for de bagvedliggende tanker.
2. Oplev djursland – Uden at banke på hos frank
- Nationalpark Mols Bjerge – tag vandrestøvlerne på og nyd et af Danmarks mest varierede istidslandskaber.
- Kyststierne ved Grenaa – hop i havkajakken eller følg cykelruten langs Kattegat for samme vind i håret, som Frank mærker, men med god afstand til privaten i Revn.
- Glasmuseet Ebeltoft, Gammel Estrup Herregårdsmuseum eller Kattegatcentret – kulturelle nedslag, der giver dig hele paletten af lokalhistorie, håndværk og natur.
- Gårdbutikker og lokale fødevaremarkeder – smag dig igennem Djurslands honning, most og øko-kød, og test dine egne selvforsyningsdrømme derhjemme.
3. Husk: Kastaniegården er et hjem, ikke en turistattraktion
Alt for Damerne (2021) og Ekstra Bladet (2019) har flere eksempler på nysgerrige, der parkerer i indkørslen eller knipser billeder af børnene. Familien beder indtrængende om ro – og det er netop hemmeligheden bag idyllen. Derfor er dit bedste svar på spørgsmålet “Hvor bor Bonderøven?” fortsat: Kastaniegården i Revn ved Grenaa på Djursland – punktum.
Lad dig inspirere på afstand, dyrk dine egne kartofler, lær en gammel håndværksteknik eller meld dig til et af Franks kommende foredrag. På den måde holder du hegnet intakt, mens du bringer ånden fra Kastaniegården hjem til din egen have – helt i tråd med filosofien hos Danmarks Hus & Have.