Den store guide til danske boligejere

Artikelsektion

Hvor gammel er Søren Vester? Det overraskende svar og hvad det betyder

Han hopper rundt i drivhuset i slåbrok, gyder ideer ud over tv-skærmen og når alligevel hjem til herregymnastik tirsdag kl. 20. Man skulle tro, at sådan et energibundt var sidst i trediverne – men nej. Spørgsmålet “Hvor gammel er Søren Vester egentlig?” får jævnligt både sofa-seere og haveentusiaster til at løfte øjenbrynene, og svaret er mere overraskende, end tallene alene afslører.

I denne artikel dykker vi ned i det præcise fødselsår, myterne om hans alder og – måske vigtigst – hvad alderen betyder for os andre, der bygger, planter og skaber fællesskab i Danmarks huse og haver. Vi zoomer ind på hans landsbylaboratorium i Thise, trækker de praktiske læringer frem til din egen matrikel og viser, hvorfor et par årtier med erfaring kan gå hånd i hånd med en nærmest ungdommelig virkelyst.

Klar til at få det korte – men ikke helt så enkle – svar? Læs med og bliv klogere på både tallet, historien og de konkrete hus-&-have-tips, der følger med.

Det korte svar: Født i 1978 – altså ca. 47–48 år i 2026

Bottom line: Søren Vester er født i 1978. Da vi skriver den 28. februar 2026, betyder det, at han enten allerede er fyldt 48 år – eller fylder 48 senere på året. Derfor angiver vi hans alder som cirka 47 – 48 år.

Fødselsåret 1978 kan efterprøves i flere uafhængige kilder:

Ingen af ovenstående kilder angiver hans præcise fødselsdato, så den korrekte redaktionelle metode er:

  1. Angiv fødselsåret som faktum (1978).
  2. Udregn alderen som et interval (47-48 år pr. 28-02-2026).
  3. Opdater intervallet, når året skifter – eller erstatt det med en præcis alder, hvis en troværdig kilde senere offentliggør fødselsdatoen.

Dermed undgår vi at “gætte” og sikrer, at alders­angivelsen er både korrekt og transparent for læserne.

Hvorfor virker svaret overraskende?

Når vi afslører, at Søren Vester er født i 1978 og altså er midten af 40’erne, reagerer mange med et spontant “Det havde jeg ikke gættet!”. Overraskelsen skyldes mindre selve tallet og mere den markante kontrast mellem hans unge udtryk og hans lange meritliste. Tre hovedspor snyder øjet og får folk til at skyde ved siden af:

  • Et landsbyliv i konstant bevægelse
    I Thise er Vester både formand for borgerforeningen, med i bestyrelsen bag den rednings­operation, der holder Thise Købmandshandel kørende, og medtræner for et herregymnastikhold. Hver tirsdag kl. 20 står han klar i hallen – så vigtig er træningen, at hans tv-produktioner planlægges, så han kan være hjemme hver anden uge. Den slags fysisk og socialt overskud forbinder de fleste med nogen, der er yngre end “snart 50”.
  • Gymnastik i slåbrok og andre finurligheder
    Hans humoristiske stil kulminerede ved Landsstævnet 2017, hvor holdet “Æ’ Brokhold” gav opvisning iført slåbrok. Samme selvironi går igen i hverdagen – han hopper bogstaveligt talt rundt i sin have i træsko og deler videoerne på sociale medier. Den legende tilgang signalerer ungdom, selv om fødselsattesten siger noget andet.
  • En tv-karriere, der både føles lang og frisk
    Mange år på skærmen – fra “I hus til halsen” over “Vores genbrugshjem” til det aktuelle “Søren Vesters have” – giver indtryk af stor erfaring og kunne få én til at tro, at han er ældre end han er. Omvendt gør hans nærvær, energi og det faktum, at han ofte optræder sammen med familier i 30’erne, at andre gætter ham yngre. Kombinationen skaber et aldersmæssigt limbo, hvor intet gæt synes helt sikkert.

Resultatet er, at Søren Vester på én gang virker både ældre (på grund af meritlisten og modenheden) og yngre (på grund af energien og selv­ironien). Derfor kommer det bag på mange, at han rent faktisk nærmer sig 50 – et bevis på, at alder langt fra er den bedste indikator for tempo og rækkevidde i Danmarks Hus & Have.

Hvad betyder alderen i praksis for hans rolle i dansk hus & have?

Når vi taler om Søren Vester som ca. 47-48-årig, er tallet langt mere end kuriosa. Det forklarer, hvorfor han – trods et ungt udtryk – besidder den sjældne kombination af hands-on-erfaring, designfaglig tyngde og samfundsblik, som gør ham til en særligt troværdig stemme for danske boligejere.

1. Erfaringen fra et langtidsprojekt – Præstegården i thise

  • 12½ års kontinuerligt byggeri: Familien har ”kobberbryllup med byggekreditten”, som Vester selv formulerer det (Kristeligt Dagblad).
  • Respekt for historien: Overetagen i den gamle præstegård (opført 1886) er nu færdig; næste kapitel er haven.
  • Innovation på historisk grund: Specialdesignet ståltag, der spiller op til kirkens blytag, og et 200 m2 drivhus, som forlænger havesæsonen markant.

For husejere viser casen, at langvarige projekter kræver både tålmodighed og idéer, men at de også kan skabe værdi, når nyt og gammelt tænkes sammen.

2. Designfaglighed i øjenhøjde

  • Uddannet fra Danmarks Designskole og indehaver af Vesters Workshop.
  • Har indrettet toprestauranter som Formel B, Restaurant Palægade og Kählers Spisesalon (Femina).

Med nær 25 års brancheerfaring kan Vester oversætte professionelle greb til løsninger, de fleste parcel- og rækkehus­ejere kan eftergøre – uden at miste jordforbindelsen.

3. Fællesskab som boligsikkerhed

  • Lokal købmand på kredit: I Thise forudbetaler beboerne, så butikken har likviditet; Vester har selv sat 4.000 kr. ind (DR).
  • Effekt på huspriser: Nærindkøb er afgørende for tilflytning og dermed værdistabilitet – en konkret påmindelse om, at naboskab kan være en lige så god investering som nyt køkken.
  • Praksisnær ledelse: Som formand for borgerforeningen og frivillig gymnastiktræner hver tirsdag kl. 20 omsætter han ord til handling.

4. Et politisk blik på skatten

Med alderen er kommet et bredere perspektiv: Vester argumenterer for lavere grundskyld i landområder og højere beskatning ved hussalg som en vej til balance mellem by og land (kilde: DR-interview ovenfor). Danmarks Hus & Have tager ikke stilling, men pointerer, at skattereglerne netop påvirker din boligøkonomi.

Bottom line: Søren Vesters alder har givet ham den robuste erfaring og det netværk, der gør hans råd både realistiske og vidensbaserede – uanset om de handler om tagkonstruktion, drivhusdyrkning eller at holde den lokale købmand i live.

Kort biografi: Fra Durup til Thise – familie, uddannelse og tv

Fødselsår og rødder
Søren Vester kom til verden i 1978 i landsbyen Durup på Salling – et årstal, der placerer ham midt i den generation, der voksede op med både walk-man og w-lan. Allerede som dreng havde han fingrene i værktøjskassen på forældrenes gård, og nysgerrigheden for materialer førte ham senere til hovedstaden.

Uddannelse og virksomhed
Efter gymnasiet tog han til København og blev uddannet designer fra Danmarks Designskole. I dag driver han sin egen tegnestue, Vesters Workshop, hvor han løser indretnings-, design- og foredragsopgaver for alt fra gourmetrestauranter til lokale landsbyhuse.

Flytningen hjemad – fra brosten til bondemuld
I 2008 valgte han og hustruen Dorthe at forlade lejlighedslivet i København til fordel for natur, nærhed og netværk. Turen gik til Thise (stavet »Thiese« i nogle kilder) ved Limfjorden, blot 12 km fra hans barndomsby. Beslutningen blev truffet, længe før »remote work« var et modeord – men har siden vist sig at være en perfekt ramme for både familieliv og kreativt virke.

Boligen: Præstegården fra 1886
Familien bor i dag i en hvidkalket præstegård fra 1886. Huset er gennem årene forvandlet fra slidt embedbolig til moderne familiehjem – dog stadig med respekt for blyinddækkede tagrender og kirkens silhuet lige bag hækken. Her deler Søren hverdagen med:
• hustruen Dorthe
• sønnerne Holger og Sigurd
• den finske laphund Isa, som jævnligt sniger sig med i DR-programmet Søren Vesters have
Kameraet holder sig derimod stort set fra resten af familien; som Søren siger: »Det her er fars arbejde.«

TV-karriere i korte træk

  1. I hus til halsen – ni sæsoner som designer og problemløser for pressede boligejere.
  2. Vores genbrugshjem – fokus på up-cycling og kreative second-hand-løsninger.
  3. Mesterskaberne – DR’s konkurrence om nytænkende håndværk.
  4. Vesters Verden – portrætserie om livet i Salling og Thises fællesskaber.
  5. Søren Vesters have – aktuelle haveløsninger med jord under neglene og grin i baghånden.

Sammenlagt giver disse punkter et alderstjek: Fra studiestart i 1990’erne, via familieflytningen i 2008 til tv-gennembruddet i 2010’erne, passer årstallet 1978 som hånd i handske – og forklarer, hvorfor en mand i slut-40’erne kan rumme både ungdommelig energi og solid erfaring på samme tid.

Landsbylaboratoriet Thise: købmand, kreditsystem og tirsdags-gymnastik

Når man spørger »Hvad bruger en 47-48-årig havedesigner sin energi på uden for TV-kameraet?«,er svaret i Søren Vesters tilfælde: at teste idéer i real-life i landsbyen Thise nord for Skive.Thise er blevet hans laboratorium for fællesskab, hvor han sætter lige dele designhjerne,hjerteblod og sved på spil – og her er tre konkrete greb, boligejere andre steder kan lade sig inspirere af.

1. Formand, købmand, gymnastiktræner – Én person, flere hatte

  • Borgerforening: Som formand insisterer Vester på princippet om, at man i et lille lokalsamfund skal »give lidt mere, end man tager«. Det gælder alt fra at arrangere sommerfest til at skrive høringssvar til kommunen.
  • Thise Købmandshandel: Han sidder i den frivillige driftsgruppe og bruger sin designerfaglighed til at tænke butikken som et mødested frem for blot et sted at købe mælk.
  • Herregymnastikholdet: Hver tirsdag kl. 20 trækker han i trænings-T-shirt sammen med sin fætter og 52 mænd i alle aldre. Aftalen med DR’s produktion er klar: »Optag kun hver anden tirsdag – jeg springer ikke gymnastikken over.« Den konsekvens viser, hvordan moden erfaring ofte handler om at holde rytmen i hverdagen.

2. Kreditsystemet: Flydende kassekredit fra borgerne

Kernen i den lokale købmand er et forudbetalingssystem, som giver butikkenlikviditet til indkøb af varer:

  1. I marts indbetalte Søren Vester 4.000 kr. til sin personlige konto i butikken.
  2. I maj fulgte han op med yderligere 1.150 kr.
  3. Omkring 100 borgere har gjort det samme, så købmanden råder over et solidt driftstillæg.

Resultatet er, at Thise ikke kun bevarer én dagligvarebutik – den kan tilmed førespecial- og luksusvarer, som normalt kun findes i større byer. Dermed demonstrerer landsbyen, at kvalitet kan trives lokalt, når man organiserer sig klogt.

3. Indkøb som boligsikkerhed: Hvorfor købmanden påvirker kvadratmeterprisen

»Hvis den sidste butik lukker, ryger 100.000 kr. af salgsprisen på et almindeligt hus herude,« estimerer Vester i DR-interviewet.

Tal fra DSK og Landdistrikternes Fællesråd viser, at Danmarkhar mistet over 600 dagligvarebutikker siden 2017, og at mere end 200 sogne i dag står helt uden butik.Vesters pointe er hurtigt omsat til privatøkonomi:

  • Nærhed til dagligvareindkøb er et ønske hos langt de fleste boligkøbere.
  • Ingen butik = færre interesserede købere = lavere udbudspris.
  • Aktivt lokalt engagement kan derfor stabilisere eller hæve værdien af din bolig i yderområder.

4. Tirsdags-gymnastik som samfunds-termometer

Gymnastikholdet er mere end motion; det er landsbyens sociale motor. Når 52 mænd møder hinanden ugentligt, udveksles håndværkstips, pas-på-vejen-rygter og anbefalinger af lokale håndværkere.Det er præcis den form for netværk, der nedsætter vedligeholdelsesomkostninger og øger trygheden for alle husejere.At Vester – trods TV-optagelser, foredrag og designopgaver – alligevel står på halgulvet hver anden tirsdag,viser hvordan kontinuitet i midt-livet (alder 47-48) kan være en drivkraft snarere end en begrænsning.

Hvad kan du – Som boligejer – Tage med fra thise?

  • Organisér en købekraft-pulje: En simpel forudbetalt konto kan være forskellen mellem liv og død for den lokale butik.
  • Sæt tid af i kalenderen: Lav faste aftaler, der går forud for kalenderpres, ligesom Vester gør med gymnastikken.
  • Tænk fællesskab som ejendomssikring: Lokal frivillighed er ikke kun »hyggeligt« – det er en hård, økonomisk faktor for boligværdier.

Thise viser dermed, hvordan en designer i slut-40’erne bruger sin erfaring til at klæde både hus, have og hele landsbyen på til fremtiden – én forudbetaling, én flik-flak og én tirsdag ad gangen.

Fakta og kildekritik: Sådan skriver vi alder korrekt

Redaktionelt princip: Når vi angiver en persons alder, peger vi altid først på dokumenterbare fødselsoplysninger og regner os derefter frem til et interval på den aktuelle dato. På den måde undgår vi både upræcise gæt og “regnefejl”, som hurtigt kan opstå, når kilder indeholder forældede aldersangivelser.

  1. Verificerbare fakta om fødselsår
    To uafhængige medier nævner klart 1978 som Søren Vesters fødselsår:

    • Kristeligt Dagblad: “Mit hjem er til fest og fællesskab”
    • Alt for Damerne: “Søren Vester: 5 spændende ting, som du måske ikke vidste om ham”

    Dermed har vi et solidt faktagrundlag, der opfylder kravet om mindst to kilder.

  2. Plausibilitetstjek
    BILLED-BLADET omtaler ham som “43-årige” i juni 2021. Tæller man baglæns, lander vi igen på 1978 (2021 − 43 = 1978), hvilket styrker troværdigheden af fødselsåret.

  3. Dags dato & aldersinterval
    • Dato for denne artikel: .
    • Regnemetode: 2026 − 1978 = 48.
    Fordi vi ikke kender hans præcise fødselsdag, skriver vi “47-48 år”. Intervallet favner, at han kan være fyldt – eller endnu ikke fyldt – år i kalenderåret.

  4. Undgå baglæns-regning til et eksakt tal
    Har kilden kun et årstal, må vi ikke konvertere det til en eksakt alder på dagen. Det gælder også selv om artikler eller opslag på sociale medier antyder en dato. Kun hvis Søren Vester selv, eller en officiel biografi, publicerer fødselsdatoen, opdaterer vi til et præcist tal.

  5. Løbende opdatering
    Skulle en troværdig kilde senere offentliggøre fødselsdagen, indsætter vi datoen og regner alderen nøjagtigt ud – samt tidsstempler ændringen i bunden af artiklen.

  6. Kontekstkilder – men ikke alderkilder
    DR’s portræt om landsbylivet i Thise og Feminas helside om hans designfilosofi giver værdifuld baggrund, men de bruges ikke til at fastslå alder – kun til at forstå, hvordan livsbane og engagement forklarer hans popularitet blandt danske boligejere.

  7. Husk datostempel på citater
    Når vi citerer udsagnet “jeg er 43”, angiver vi altid årstallet for citatet i parentes, så læseren kan se, at tallet ikke gælder i dag.

Med denne metode kan læserne have fuld tillid til, at vores aldersangivelser er så præcise, som kildematerialet tillader – hverken mere eller mindre.

You may also like

Indholdsfortegnelse

→ Indhold