Danmarks.dk Ser dine roser triste ud, svirrer der små sorte prikker om dine chiliplanter, eller drypper bladene pludselig af klistret “honning”? Så er du højst sandsynligt blevet ramt af sommerens mest sejlivede mini-mareridt: bladlus.
Heldigvis behøver du hverken giftmaske eller laboratoriekittel for at redde dine planter. I denne guide får du syv hurtige, naturlige hacks – fra den simple haveslange til det geniale myre-stop – som faktisk virker i en dansk parcelhushave. Alle metoder er:
- Uden hård kemi (eller godkendt som mildeste udvej)
- Nemme at udføre på under 10 minutter
- Afprøvet af eksperter – og testet i almindelige haver
Vi viser dig trin for trin, hvordan du slår lusene tilbage nu, hvorfor angreb ofte eksploderer i juni-juli, og hvordan du på sigt forvandler haven til et paradis for nyttedyr – ikke bladlus.
Smut i havehandskerne, sæt vand på slangen, og scroll videre. Dine planter vil takke dig allerede i dag!
7 nemme, naturlige metoder der virker nu – fra haveslange til myre-stop
Bladlus formerer sig lynhurtigt, så en hurtig, mekanisk indsats er ofte den mest skånsomme redning for dine planter. De syv tricks nedenfor kan kombineres og skal typisk gentages hver 3.-4. dag i juni-juli, hvor trykket er højest. Start altid med de mildeste metoder – så skåner du både planterne og nyttedyrene.
- Spul bladlusene af med vand
- Sådan gør du: Stil haveslangen på en fast, men kontrolleret stråle. Ret strålen mod bladernes underside og de friske topskud – undgå at ramme stive stængler for hårdt. Potteplanter kan sættes under bruseren.
- Fordele: Nul kemi, hurtigt og gratis. Fjerner også honningdug.
- Ulemper: Kan knække sarte skud, hvis strålen er for hård. Kolonien kan vende tilbage; gentagelse er nødvendig.
- Kilde: Bolius, 23.5.2024
- Lunt brusebad til potteplanter
- Sådan gør du: Vip krukken let, så jorden ikke skylles ud. Skyl planten grundigt med lunkent (25-35 °C) vand – bladlus er vant til regnkoldt vand og dør lettere ved lidt højere temperatur.
- Fordele: Skånsom for indendørs/grønne planter; kan kombineres med metode 1.
- Ulemper: Risiko for vandskade i stuen – skyl i brusekabinen eller udenfor.
- Kilde: Bolius, 23.5.2024
- Håndpluk og klem
- Sådan gør du: Tag havehandsker på og klem eller gnub kolonierne af topskuddet. Tør eventuelt lusene af på en klud eller skyl hænderne undervejs.
- Fordele: Nøjagtig, øjeblikkelig effekt. Alarmstoffer fra knuste bladlus kan afskrække nye angribere.
- Ulemper: Tidskrævende ved store buske. Pas på sarte skud.
- Kilde: Videnskab.dk, 5.8.2025
- Klip de værst angrebne blade eller skud
- Sådan gør du: Klip de krøllede eller tættest besatte blade/skud af – helt ned til sundt væv. Læg affaldet i skraldespanden (ikke komposten).
- Fordele: Fjerner både bladlus og gemmesteder i ét snit. Stimulerer ny, sund tilvækst på mange buske og frugttræer.
- Ulemper: Ikke velegnet til planter, der er svage eller allerede mangler blade.
- Kilde: Videnskab.dk, 5.8.2025
- Stop myrerne med dobbeltklæbende eller gaffatape
- Sådan gør du: Vikl et bånd rundt om stammen – fold evt. gaffatape, så det klistrer udad. Myrerne strander på barrieren og kan ikke “mælke” bladlusene.
- Fordele: Enkel, giftfri måde at skære myrernes forsyningslinjer over – så får nyttedyrene igen frit spil.
- Ulemper: Tape skal skiftes, når det fyldes med støv/bladrester eller mister klæbeevnen.
- Kilde: Idenyt.dk, 8.4.2025; tip fra hortonom Maren Korsgaard, Pometet
- Vask honningdug og svampebelægning af
- Sådan gør du: Brug en blød bruser eller fugtig klud og skyl/gnub den klistrede belægning af bladene.
- Fordele: Bladene kan igen ånde og fotosyntetisere; mindsker tiltrækning af myrer og andre skadedyr.
- Ulemper: Fjerner ikke bladlus direkte – skal kombineres med en af de andre metoder.
- Kilde: Videnskab.dk, 5.8.2025
- Godkendt insektsæbe som sidste udvej
- Sådan gør du: Vælg et produkt, der er registreret i Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddeldatabase. Sprøjt kun på de angrebne blade (især undersider) i overskyet vejr. Skyl planten af efter ca. 10 min.
- Fordele: Virker hurtigt ved kraftige angreb, også hvor kolonien sidder inde i krøllede blade.
- Ulemper: Kvæler også nyttige insekter; brug derfor inden evt. udsætning af nyttedyr og kun lokalt.
- Kilde: Bolius, 23.5.2024
Tip: Kombinér f.eks. vandspuling (1) med en myrebarriere (5) – så vælter kolonien omkuld, og myrerne kan ikke genetablere den. Hold øje de næste dage og gentag efter behov.
Kend fjenden: Hvad er bladlus, hvornår kommer de, og hvor skadelige er de?
For at vinde kampen – eller i det mindste holde tabene nede – skal du først forstå, hvem du står overfor. Her får du den vigtigste baggrundsviden om bladlusenes udseende, livscyklus og skadevirkning, så du kan reagere i tide og med de rigtige midler.
Kendetegn: Sådan ser de ud
- Små, dråbeformede insekter på 1-3 mm.
- Farven varierer fra gullig/grønlig til brun eller helt sort.
- Det sikre kendetegn er de to bagudrettede rygrør (cornicles), som bruges til at udskille forsvarsstoffer.
- Typiske arter i danske pryd- og køkkenhaver: agurkbladlus, ferskenbladlus, stribet kartoffelbladlus og kartoffelbladlus (Bolius 23.5.2024).
Rekordhurtig formering
Det, der gør bladlus til en plage, er deres jomfrufødsel (partenogenese). En hun kan sætte 40-100 unger i løbet af blot tre uger – helt uden befrugtning. Én enkelt overvintret hun kan derfor starte en hel koloni, som fordobler sig næsten eksplosivt, når temperatur og fugt er optimale(Videnskab.dk 5.8.2025).
Sæson og klima
- De første større angreb ses oftest i juni.
- Toppen kommer i juni-juli, hvor varme og moderat fugt giver perfekte betingelser.
- Milde vintre betyder flere overlevende æg/larver og dermed en hurtigere “opstart” næste år (Bolius).
Adfærd: Hvor gemmer de sig?
- Sommerstadierne er som regel vingeløse og flytter sig kun få centimeter ad gangen – derfor sidder kolonierne tæt på hinanden.
- Krøllede blade, topskud og bladundersider giver skygge og ly og bliver hurtigt fyldt.
- Senere på sæsonen dannes vingede individer, som kan sprede sig til nye planter og lægge æg til næste år (Videnskab.dk).
Skader og symptomer – Hvad sker der med planten?
- Sugeskader: Når bladlusene tapper saft, kan blade og skud krølle, blege og standse væksten.
- Honningdug: Klistrer bladene til og tiltrækker sodskimmel, som lægger et sort lag og hæmmer fotosyntesen; begge dele kan dog vaskes af.
- Virusspredning: Særligt problematisk i køkken- og drivhuset.
- Sarte prydplanter: Roser, klematis og unge frugttræer viser synlige skader først.
En (uundværlig) del af økosystemet
Selv om de irriterer os, er bladlus madpakke for mariehøns, svirrefluer, snyltehvepse, guldøjer m.fl. En sund plante tåler et moderat tryk, og nyttedyrene skal have noget at leve af. Derfor handler bladlusbekæmpelse om balance: målrettede indgreb, når angrebet bliver for massivt, men ingen unødigt “totalangreb”, som også slår rovdyr og parasitter ihjel(Bolius).
Forebyg angreb: Skab en rovdyr‑venlig have og stærke planter
Jo bedre dine planter trives – og jo flere naturlige fjender der bor i haven – desto sjældnere skal du hive haveslangen eller insektsæben frem. Nedenfor finder du fem langsigtede strategier, der forebygger bladlusangreb og holder økosystemet i balance.
1. Hold planterne i trivsel
- Bladlus går først efter stressede planter. Sørg for jævn fugt i rodzonen, især i tørre juniperioder, og giv gødning efter behov, så planterne ikke skifter mellem “vækst” og “overlevelse”.
- Placér sol- og skyggekære arter det rigtige sted, så de ikke svækkes af for meget sol, blæst eller konkurrence.
- Fjern ukrudt, der stjæler vand og næring – men lad enkelte brændenælder, tidsler m.fl. stå i et hjørne; de fungerer som “lokkeplanter”, hvor nyttedyr kan finde bladlus først.
(Kilder: Bolius, 23.5.2024; Videnskab.dk, 5.8.2025)
2. Gør haven venlig for nyttedyr
- Mariehøns: Én voksen kan spise op mod 50 bladlus om dagen. Giv dem ly i kvasbunker, stendiger og ved at lade visne staudetoppe stå vinteren over.
- Svirrefluer: Larverne er glubske rovdyr, mens de voksne skal have nektar og pollen. Undgå bredspektrede sprøjtemidler, som også slår dem ihjel.
- Snyltehvepse & guldøjer: Overvintrer i sprækker og hulrum; lad lidt “rod” være – fx et gammelt bræt, et stykke bark eller et insekthotel.
- Fugle: Sæt redekasser op i 2-3 m højde og sørg for ferskvand – mejser og spurve piller gerne bladlus af frugttræer til deres unger.
(Kilde: Bolius, 23.5.2024)
3. Plant blomster til nyttedyr
- Blomsterstriber mellem bede – fx morgenfruer, hør, honningurt og kornblomster – leverer kontinuerlig nektar.
- Tidlige forårskilder som krokus, lungeurt og tidlige løgplanter hjælper dronningesvirrefluer i gang.
- Sene sensommerkilder som anisisop, hjortetrøst og gul stenurt forlænger sæsonen for rovdyr.
Larver af svirrefluer kan æde op mod 500 bladlus i deres korte larvestadie – det betaler sig at fodre forældrene! (Kilde: Videnskab.dk, 5.8.2025)
4. Overvåg og reager tidligt
- Lav en hurtig “topskud-tjek” når du alligevel vander: flip blade og kig efter de karakteristiske små dråbeformede insekter.
- I juni-juli bør du inspicere hver uge. Det tager under fem minutter pr. bed og sparer dig for større udbrud.
- Klip eller klem de første kolonier af, før bladene når at krølle og skjule dem. Hermed begrænser du ynglepladsen.
(Kilde: Videnskab.dk, 5.8.2025)
5. Supplér med købte nyttedyr i lukkede miljøer
- I drivhus, orangeri eller udestue kan du bestille rovinsekter som Aphidoletes aphidimyza (galmyg) eller Aphidius colemani (snyltehveps) online.
- Sæt dem ud tidligt – når du kun ser få bladlus – og undgå insektsæbe i mindst en uge før udsætning.
- Sørg for 18-28 °C, lidt fugt og vindstille forhold, så de nye “medhjælpere” ikke tørrer ud eller blæser væk.
(Kilde: Bolius, 23.5.2024)
Huske-liste til den rovdyrvenlige have
- Vand jævnt, gød moderat og undgå stress → sunde planter.
- Lad hjørner af haven være vilde og undlad gifte → flere nyttedyr.
- Så blomster i flere farver og sæsoner → kontinuerlig fødekilde.
- Tjek topskud ugentligt i juni-juli → stop angreb tidligt.
- Overvej biologisk bekæmpelse i drivhus → ingen kemi, mere balance.
Når du arbejder med naturen i stedet for imod den, bliver kampen mod bladlus ikke en årligt tilbagevendende krig, men blot et lille punkt på to-do-listen.
Myter, midler og regler i Danmark: Det her virker – og det her bør du undgå
- Trærnes aske omkring roser
Bladlusene lander typisk flyvende på planten, så en aske-barriere i jorden stopper dem ikke. Dertil kommer, at aske kan indeholde tungmetaller; den må kun bruges i prydhaven og aldrig i køkkenhaven (kilde: Bolius, 23.5.2024). - Hvidløg i bedet eller på sprayflaske
Lugten kan forvirre lusene øjeblikkeligt, men effekten forsvinder hurtigt, og populationen henter sig ind igen. Ingen troværdige forsøg viser varig bekæmpelse (kilde: Bolius, 23.5.2024).
Husråd vs. Dansk lovgivning – Brun sæbe og sprit er ikke lovlige bekæmpelsesmidler
Danske havefora nævner jævnligt brun sæbe, opvaskemiddel, eddike eller spritopløsninger. Det kan slå bladlus ihjel, men er pr. Miljøstyrelsens regler ikke godkendte pesticider. Du må alene bruge midler, der står i Bekæmpelsesmiddeldatabasen.
Vil du sprøjte, så vælg en registreret insektsæbe fra havecenteret, og følg etiketten slavisk. Hjemmerørte blandinger er både ulovlige og uforudsigelige i styrke (kilde: Bolius, 23.5.2024; Videnskab.dk, 5.8.2025).
Sådan minimerer du bivirkninger – Også med “blide” midler
- Sprøjt kun hvor der sidder lus – primært bladundersider og topskud.
- Undgå middagssol; insektsæbe på fugtige blade i fuld sol kan give bladsvidning.
- Skyl planten af efter 3-5 minutter, så sæberester ikke tørrer ind.
- Vent med at udsætte mariehøns, svirrefluer m.m., til mindst et par dage efter behandling.
Bryd myrernes “malkeri” – En lovlig, effektiv barriere
Myrer forsvarer bladlusene for honningdug og forlænger derved angrebet. Sæt en 3-4 cm bred ring af dobbeltklæbende tape eller gaffatape (foldet med klæbesiden udad) tæt om stammen på frugttræer, roser og hækposter. Tjek hver 1-2 uge, og udskift når tapen er fuld af snavs eller mister klæbeevne (kilde: Idenyt, 8.4.2025).
Opsummering – Husk rækkefølgen
1) Start altid med mekaniske eller økologiske metoder: spuling, lunt brusebad, klemning, beskæring, vask af honningdug og myrebarriere.
2) Giv nyttedyrene de bedste arbejdsforhold – både de naturlige i haven og de købte til drivhuset.
3) Først hvis ovenstående ikke virker, griber du til et godkendt pesticid (insektsæbe) – målrettet, skånsomt og i overensstemmelse med etiketten.
Sætter du denne prioritet, bevarer du balancen i haven og undgår unødige fejltrin.
