Vi kender alle Ole Stephensen som det lune ansigt fra Eleva2ren, de tidlige morgener i Go’ Morgen Danmark og som den ene halvdel af Walter & Carlo-duoen. Men hvem gemte sig bag studielamperne og de rappe replikker? I denne artikel inviterer vi dig helt tæt på familiefaren Ole – manden, der hver december forvandlede hjemmet i Gentofte til et juleværksted for hustruen Julie og parrets to døtre, Marie Frederikke og Amalie Christine.
Gennem dokumenterede kilder, sjældne interviews og øjenvidneberetninger fra bisættelsen i Holte Kirke tegner vi et portræt af en mand, hvis hjerte bankede lige så meget for familien som for tv-kameraet. Hvordan balancerede han hektiske live-sendelser, nattelige optagelser og lokalpolitik med rollen som nærværende far? Hvad fortæller julens faste ritualer om sammenholdet i klanen Stephensen? Og hvordan tog de nærmeste afsked, da nationen mistede en folkekær stemme i februar 2019?
Sæt dig til rette, og lad os sammen åbne døren til det private Vangede-hjem, hvor hverdag, højtider og kærlighed skabte rammen om en af Danmarks mest kendte – og alligevel mest jordnære – journalister.
Familien Stephensen: hustruen Julie og de to døtre – hvad er offentligt kendt?
Ole Stephensen efterlod sig tre allernærmeste: hustruen Julie Stephensen og parrets to døtre, Marie Frederikke og Amalie Christine. Meget mere end navnene, deres indbyrdes relation og pigernes alder er der imidlertid ikke offentliggjort – og det er helt bevidst.
De fakta, der kan dokumenteres i åbne kilder, er disse:
- Ved Oles pludselige død 6. februar 2019 var døtrene 21 år (Marie) og 19 år (Amalie). Det fremgår af både DR’s nekrolog “Journalist Ole Stephensen er død” og TV 2’s reportager fra bisættelsen.
- Familien boede i Gentofte Kommune – nærmere betegnet i Vangede, som lokalt omtales som en bydel i Gentofte. DR angiver blot “Gentofte”, mens Se og Hør præciserer Vangede.
- Ved bisættelsen i Holte Kirke 15. februar 2019 gik enken Julie forrest sammen med døtrene. Adskillige medier – blandt andet Billed-Bladet og TV 2 – beskriver, hvordan de tre stod skulder ved skulder, mens venner, kolleger og branchefolk fyldte kirken bag dem.
Derudover er yderst lidt offentligt tilgængeligt om de to unge kvinder. Ingen af dem har optrådt i pressen før eller siden, og hverken studievalg, arbejde eller fritidsinteresser er beskrevet i registrerede interviews eller artikler. Det er et aktivt fravalg, familien har fastholdt gennem hele Ole Stephensens mangeårige mediekarriere, hvor han ellers ofte blandede privat og professionelt i sine tv-formater.
Med respekt for denne grænse skitserer medierne derfor kun det helt nødvendige, når de omtaler familien Stephensen:
- Navn og relation (hustru/døtre)
- Omtrentligt bosted (Gentofte/Vangede)
- Alder ved faderens død
Derved forbliver privatlivet i vid udstrækning privat. Journalisterne nævner, at Ole ofte omtalte familien som sit “kompas” og “frikvarter”, men konkrete historier bliver som regel stoppet dér. Sammenlignet med andre danske medieprofiler er det bemærkelsesværdigt, hvor konsekvent den grænse er blevet respekteret – ikke mindst fordi Ole Stephensen selv var en af Danmarks mest kendte tv-værter gennem fire årtier.
Resultatet er et portræt af en offentlig mand med en bevidst uoffentlig familie. Når vi i dag samler stumperne af hans eftermæle, står Julie, Marie Frederikke og Amalie Christine tydeligt som de vigtigste personer i hans liv – men stadig kun som konturer. Resten er, helt efter familiens eget ønske, deres.
Hverdagsliv og traditioner: den nære familie, julen og fælles projekter
Når Ole Stephensen indimellem løftede sløret for familiens privatliv, var det som regel med et glimt i øjet – og altid på egne præmisser. Et af de få interviews, hvor han selv satte ord på hjemmets rytme, er Alt for Damernes julesnak. Her skitserede han en højtid, der bevidst var holdt tæt på den nærmeste kreds:
- Julen blev fejret i stuen i Gentofte sammen med hustruen Julie og døtrene Marie Frederikke og Amalie Christine – plus en lille håndfuld svigerfamilie. Intimt, ”fordi det er dér, nærværet bor”, som Ole formulerede det.
- Døtrene var på daværende tidspunkt 21 og 19 år, men traditionerne var de samme som da de var små: Gaverne måtte kun åbnes én ad gangen. På den måde fik hver gave – og hver giver – fuld opmærksomhed.
- Pakkekalenderen blev for år tilbage udskiftet med fire adventspakker. Da pigerne nåede voksenalderen, droppede familien helt gavekavalkaden i december – ”man kan jo ikke købe sig til hygge”, som Ole tørt konstaterede.
Nærlæggende var også parrets fælles arbejdsprojekt: hundeshoppen.dk. Webshoppen, der solgte alt fra hundefoder til legetøj, havde sin travleste periode i december. Ole beskrev det som en ”familieproduktion”, hvor hele huset duftede af pap og pakkesedler, før juletræet overhovedet blev pyntet.
Stephensen lagde aldrig skjul på sin forkærlighed for klassiske julefilm – “der, hvor sneen falder i rigtige fnug, ikke i computere”, som han sagde – og familien måtte hvert år igennem en visningsrunde af Love Actually, Fars Fede Juleferie og It’s a Wonderful Life. Den interne familie-joke var dog Oles egen rolle i Krummernes Jul: Døtrene kunne citere hans replikker ordret, og faren tog drillerierne med stoisk ro.
Små detaljer, javist, men tilsammen viser de et hjem, hvor højtiden fortsat var børnenes fest – også da ”børnene” var på vej mod voksenlivet. Og hvor fælles projekter, om det så var en tv-rolle eller en hundewebshop, først gav mening, når de kunne forankres i familiens hverdag.
Karrieren i korte træk – og balancen med familielivet
Ole Stephensens professionelle liv spænder over godt fire årtier og flere medier – fra print over tv til lokalpolitik. Herunder ses de væsentligste milepæle, efterfulgt af et blik på, hvordan de skiftende arbejdsrytmer har spillet sammen med rollen som ægtemand og far.
- Kriminalreporter på Aktuelt – efter endt journalistuddannelse blev Stephensen i slut-70’erne én af de stemmer, der dækkede Københavns mere rå sider fra rets- og politigange.
- DR-årene og Lørdagskanalen – i begyndelsen af 80’erne rykkede han på skærmen som vært på blandt andet den populære Lørdagskanalen, et job med studieoptagelser i weekenden.
- Filmfarcen Walter & Carlo – Op på fars hat (1985) – den folkekære komedie gav ham kultstatus og et stadig genkendeligt grin i biografmørket.
- Gennembruddet på TV 2 – med kanalens start i 1988 blev Stephensen en af frontfigurerne på aftenprogrammet Eleva2ren. Direktesendte studieaftener betød mange sene hjemkomster til Gentofte-adressen.
- Medskaber og morgenvært på Go’ Morgen Danmark (1996-2008) – hvor Ole mødte før daggry for at sende danskerne godt af sted. Det gav til gengæld eftermiddage fri til at hente døtrene, når skole og fritidsaktiviteter kaldte.
- Bøger og formidling – blandt de mest solgte var spil-guiden Tænk – jeg vandt! (2004), som Danske Spil bestilte 360.000 eksemplarer af. I 2018 fulgte erindringsbogen Rub & stub – over stok og sten.
- Skandinavisk Filmkompagni – som medstifter kastede Stephensen sig over reklame- og filmproduktion i baggrunden af rampelyset.
- Politisk engagement – i 2016 meldte han sig under de konservative faner, og ved kommunalvalget 2017 fik han sæde i Gentofte Kommunalbestyrelse. Lokalpolitik foregår oftest om aftenen, men i egen kommune, hvilket ifølge ham selv gjorde det lettere at “cykle hjem til middagsbordet i tide”.
Balancen mellem spotlight og stuer
Stephensen talte jævnligt om, hvordan skemaet skiftede karakter: Fra de sene Eleva2ren-aftener, hvor hustruen Julie typisk allerede havde puttet pigerne, til de brutalt tidlige morgenvagter på Go’ Morgen Danmark, hvor han til gengæld var familiefar fra kl. 12 og frem. Overgangen til forfatter- og produktionsarbejde gav mere fleksibilitet, mens kommunalpolitikken holdt ham tæt på hjemmet i Vangede/Gentofte.
Konkrete detaljer om døtrene Marie Frederikke og Amalie Christine er aldrig blevet delt offentligt ud over deres navne og fødselsår, men Stephensen gav indtryk af, at netop muligheden for at være til stede “mellem skole og sengetid” var en ledestjerne, når han takkede ja eller nej til nye projekter.
Dermed blev karrieren ikke bare et CV, men et puslespil lagt omkring det liv, han ønskede sammen med Julie og pigerne – et valg, der også høres i kollegers minder om den “familiefar, der altid skyndte sig hjem”, som DRs nekrolog formulerede det.
Afsked og eftermæle: bisættelsen i Holte Kirke og den nære kreds
Fredag den 15. februar 2019 fyldtes Holte Kirke af mennesker, der ønskede at tage det sidste farvel til Ole Stephensen. Netop denne kirke havde en særlig resonans for familien: her var Ole både døbt og konfirmeret, og hans mor havde i sin tid sunget som kirkens sopran. Kulden udenfor stod i kontrast til den varme stemning indenfor, hvor bænkerækkerne var besat af familie, venner, kolleger og samarbejdspartnere fra tv-branchen og det politiske liv (TV 2).
Familien tog den forreste plads. Enken Julie Stephensen ankom arm i arm med parrets to døtre, Marie Frederikke og Amalie Christine, som ved faderens død var hhv. 21 og 19 år. De tre førte an, da kisten blev båret ind og senere ud af kirken af Oles nærmeste (Billed-Bladet).
Bisættelsen blev præget af personlige taler. Broderen Erik Stephensen mindedes Ole som “familiens limstift” – den, der samlede og aldrig mistede humoren, heller ikke når kameraerne var slukket. Barndomsvennen og mangeårige producer Jørgen Koldbæk beskrev en kollega med “en sjælden blanding af nysgerrighed og hjertevarme”, som altid havde tid til at række hånden ud til de nye i branchen. Flere af talerne faldt sammen om ét ord: generøs.
Salmevalget understregede samme lys og livsglæde:
- Op, al den ting, som Gud har gjort
- Det er i dag et vejr, et solskinsvejr!
- Kastanjens hvide lys
Efter ceremonien samlede de fremmødte sig udenfor i vinterlyset, hvor døtrene takkede for deltagelsen med stille nik og kram. Gentofte-lokalpressen bemærkede, hvordan mange havde medbragt små håndskrevne kort snarere end blomster, en gestus der illustrerede den personlige forbindelse, Ole havde skabt til sine seere og læsere (Se og Hør).
Bisættelsen blev dermed et koncentrat af de mange roller, Ole Stephensen nåede at udfylde: journalist, tv-vært, skuespiller, lokalpolitiker – men først og sidst ægtemand og far. Det er også sådan, eftermælet står tilbage hos dem, der kendte ham bedst: Som en mand, der elskede rampelyset, men altid slukkede spotten, når han trådte ind ad døren derhjemme.
