Danmarks.dk Du kan hverken se, lugte eller smage den – men radon kan trænge ind i din kælder og langsomt akkumulere i den luft, din familie indånder. Den radioaktive gas er årsag til hundredvis af danske lungekræfttilfælde hvert år, og særligt huse med kælder er i risikozonen. Alligevel er det de færreste boligejere, der ved præcis hvor højt radonniveauet er under gulvbrædderne.
Heldigvis behøver radon ikke at være et uoverskueligt gør-det-selv-projekt. Med den rette viden – og en målrettet plan – kan du drastisk reducere koncentrationen og skabe et sundt indeklima for alle i huset. I denne guide samler vi den nyeste viden om alt fra præcis måling til avanceret radonsug, så du kan vælge den metode, der passer til netop din kælder.
Læn dig tilbage, og lad os tage dig med ned i kælderen, hvor vi trin for trin gennemgår:
- Hvorfor radonsikring er altafgørende – og hvordan du måler rigtigt første gang
- Hvordan du lægger en prioriteret indsatsplan, der matcher dit hus og dit budget
- Tre gennemprøvede metoder – fra simpel tætning til fuldautomatisk radonsug og balanceret ventilation
Klar til at opdage, hvilken løsning der får radontallet til at falde samme dag, du tænder for ventilatoren? Så scroll videre og gør din kælder til et sikkert fundament for resten af boligen.
Hvorfor radonsikring i kælderen er vigtig — og hvordan du måler korrekt
Radon er en lugt-, smags- og farveløs radioaktiv ædelgas, der dannes naturligt, når uran i jord og klippe nedbrydes. Gassen trænger let ind i bygninger, hvor den kan ophobes – især i kældre og terrændæk, fordi disse ligger tættest på jordoverfladen og ofte har et let undertryk i forhold til udeluften.
Hvorfor er radon et problem?
- Sundhedsrisiko: Når radon henfalder, dannes kortlivede, radioaktive partikler. Indåndes de, kan de sætte sig i lungerne og bestråle vævet. Radon vurderes at være den næstvigtigste årsag til lungekræft efter rygning og skønnes årligt at bidrage til ca. 300 dødsfald i Danmark.
- Synergi med rygning: Rygere udsat for radon har væsentligt forhøjet risiko. At reducere radon er derfor et ekstra incitament til røgfri bolig.
Typiske indtrængningsveje i kældre
- Revner i betonplader, murværk og trappevanger
- Fuger mellem gulv og væg samt omkring trappeåbninger
- Rør- og kabelgennemføringer (vand, afløb, el, fjernvarme)
- Uttætte gulvafløb, pumpebrønde og gulvbrønde
- Konstruktioner af letbeton/lecablokke, der er porøse
- Krybeskakter og ubenyttede kanal-/skorstensløb
Radon driver ind via trykforskelle: Opvarmning i huset giver et svagt skorstenstræk, som suger jordluft (med radon) ind gennem utæthederne.
Danske anbefalinger
Miljøstyrelsen og Sundhedsstyrelsen anbefaler:
- Målsætning: Årsgennemsnit på < 100 Bq/m³.
- Handlingsniveau: Ekstra indsats skal iværksættes, hvis målingen viser > 200 Bq/m³. I praksis vælger mange at gøre noget allerede ved 100-200 Bq/m³.
Sådan måler du korrekt
Radon varierer både døgnligt og sæsonmæssigt. Derfor giver en langtidstest det sikreste resultat:
- Vælg målemetode
Mest udbredt er passive sporfilm-detektorer, som du bestiller hjem, hænger op og efter 60-90 dage sender retur til laboratoriet. De kræver ingen strøm, afgiver ingen stråling og koster typisk 250-400 kr. pr. stk. - Mål i den kolde årstid
Læg målingen i fyringssæsonen (oktober – april), hvor radonniveauet typisk er højest. Starter du sent på sæsonen, så sørg for minimum 2 måneders måleperiode. - Placér målerne korrekt
- 1-2 detektorer i boligens beboede etager og mindst én detektor i kælderen. Er kælderen indrettet til ophold, skal der måles som i andre beboelsesrum.
- Anbring detektoren 0,8-2 m over gulv, mindst 30 cm fra væg og uden for direkte sollys, træk og varmekilder.
- Undgå vådrum (bad, bryggers med åbent vaskeri) og rum med konstant udluftning, medmindre det er opholdsrum.
- Hold normal hverdagsbrug
Luft ud, opvarm og benyt huset som sædvanligt, så resultatet repræsenterer dine faktiske levevilkår. - Fortolkning af resultatet
Laboratoriet sender et gennemsnitstal pr. detektor med ± 10-30 % usikkerhed. Sammenlign værdierne med de danske handlingsniveauer ovenfor.
Eksempel: Viser kælderen 250 Bq/m³, mens stueplan ligger på 90 Bq/m³, bør primært kælderen radonsikres, men du overvejer også overtryks- eller tætningstiltag mod beboelsen.
Når du har tallene – Hvad så?
Resultatet afgør omfanget af den videre indsats:
- < 100 Bq/m³: Ingen akutte tiltag. Overvej dog radonsikring ved fremtidige renoveringer.
- 100-200 Bq/m³: Gør-det-selv tætning, bedre udluftning og forberedt radonsug kan bringe niveauet ned.
- > 200 Bq/m³: Professionel undersøgelse og kombinerede løsninger (tætning, radonsug, trykstyring) anbefales.
Efter en afhjælpning bør du altid gentage målingen for at dokumentere effekten og sikre, at værdien fastholdes under 100 Bq/m³.
Plan for indsats: prioritering efter måleniveau, konstruktion og brug
Dit måleresultat er kompasset for den videre indsats. Jo højere niveau, jo hurtigere – og mere indgribende – skal du handle.
1. Fra måling til handleplan
| Målt middelværdi (Bq/m³) | Anbefalet reaktion | Tidsramme |
| < 100 | Ingen akut indsats. Overvej forebyggende tætning ved kommende renovering. | Når det er bekvemt |
| 100-200 | Let til middel indsats (DIY muligt): tæt revner, luk afløb, kontroller ventilation. | Inden for 1 år |
| 200-400 | Middel til avanceret indsats: radonsug, radonbrønd eller mekanisk ventilation. Ofte fagfolk. | Inden for 6 mdr. |
| > 400 | Hurtig, professionel indsats og kombinerede metoder. Genmåling efter max 3 mdr. | Straks |
2. Trinvis beslutningsguide
- Kortlæg huset
• Er kælderen opvarmet, beboet, lager eller blot teknikrum?
• Notér gulvtype (støbt plade, klinkegulv, krybekælder), vægmateriale og eventuelt dræn.
• Find alle gennemføringer, defekte fuger og direkte luftveje. - Start med de lavthængende frugter
• Tæt revner/fuger med radontætte masser.
• Monter tætte propper/manchetter i afløb, rør og kabelgennemføringer.
• Sørg for grundig – men kontrolleret – udluftning (fx timerstyret udsug). - Evaluer
• Foretag en korttidskontrolmåling (7-10 dage) 4-6 uger efter tiltag, så du ikke venter hele fyringssæsonen. - Avancerede tiltag ved fortsat høj koncentration
• Tilvalg A: Radonsug eller radonbrønd (sub-slab depressurisering).
• Tilvalg B: Balanceret ventilation med let overtryk mod terræn.
• Tilvalg C: Radonmembran i forbindelse med nyt terrændæk/kældergulv. - Genmåling og løbende drift
• Lav en ny langtidsmåling den efterfølgende fyringssæson.
• Indfør serviceaftale på ventilatorer og alarmer, og justér ventilationen mellem sommer og vinter.
3. Uopvarmet & ubrugt vs. Beboet kælder
- Uopvarmet/ubrugt: Radon er stadig et problem, hvis luft trækkes op til boligarealet. Prioritér tætning mod stueplan (kælderdør, trappelem) og begræns trykforskel ved at holde døren lukket. Mekanisk udsugning i kælderen kan være nok, fordi komfortventilation ikke er nødvendig.
- Beboet/opvarmet: Her skal du sikre både lav radon og god indekomfort. Kombiner tætning med balanceret ventilation eller radonsug, så du undgår fugt- og kuldeproblemer.
4. Konstruktion og typiske luftveje
| Kældertype | Primære indtrængningsveje | Førstevalgs-tiltag |
| Støbt betonplade på jord | Mikrorevner, samling gulv/væg, rørgennemføringer | Tætning + radonsug igennem pladen |
| Klinkegulv med sandpude | Løse fuger, afløb og hullerne mellem klinker | Udkradsning & ny fuge, radonbrønd udefra |
| Krybekælder | Lækager i dæk, utæt lem, ventilationsriste | Tætn dæk + mekanisk udsugning i kryberummet |
| Kælder med dræn | Drænledning fungerer som “radonskole” til fundament | Tætn dræntilslutning, evt. radonbrønd koblet til dræn |
5. Hvornår kan du gøre det selv – Og hvornår skal der fagfolk på?
- DIY egner sig til:
• Montage af tætningslister, manchetter og radontætte fuger.
• Sikring af gulvafløb med vandlås/prop.
• Installation af små udsugningsventilatorer med gennemstrømningsmåler. - Fagfolk bør inddrages, når:
• Du skal bore igennem bærende konstruktioner til radonsug.
• Der kræves dimensionering af ventilatorer, lyd- eller kondensberegninger.
• Resultatet skal dokumenteres til forsikring eller ved salg.
• Radonniveauet overstiger 400 Bq/m³ – eller 200 Bq/m³ i en beboet kælder.
6. Forventede effekter & kombinationsløsninger
Erfaringstal fra Bygningsstyrelsen viser:
- Grundig tætning alene: 10-50 % reduktion.
- Radonsug (korrekt dimensioneret): 70-95 % reduktion.
- Balanceret ventilation med CO₂-styring: 40-75 % reduktion.
- Kombination af tætning + radonsug: typisk > 90 % og mest stabile resultater.
Start derfor med at tømme de lavthængende frugter, men vær ikke bange for at planlægge en trinvis opgradering. Radonindsats er sjældent “alt eller intet” – den rigtige kombination af metoder giver både det lavest mulige radontal og det bedste indeklima til netop dit hus.
Metode 1: Tætning og bygningsfysiske forbedringer
Før du griber til mere avancerede – og dyrere – radonsikringsmetoder, bør du altid gennemgå kælderen for åbenlyse lækager. En grundig tætning kan ofte halvere radonniveauet og giver et solidt udgangspunkt for eventuel supplerende indsats.
1. Kortlægning af utætheder
- Gulv-væg-overgangen: Revner i forbindelse med sætninger eller mangelfuld fuge.
- Rør- og kabelgennemføringer: Vand, varme, el og fjernvarme er klassiske radonmotorveje.
- Afløb, gulvbrønde og samlebrønde: Glem ikke udluftningsrør, der kan suge jordluft direkte ind.
- Sprækker i betondæk og fundament: Inklusive gamle borehuller og ubrugte bolthuller.
- Døre, skakte og trappenedgange mod beboelse: Lækager her giver lynhurtig transport op i stueplan.
2. Valg af radontætte materialer
- Elastiske fugemasser (fx MS-polymer eller butyl) med dokumenteret radondiffusionsmodstand.
- Manchetter/bøsninger til rør – preskrimpes eller kittes på plads, så de kan bevæge sig uden at sprække.
- Radonstop-propper til midlertidigt lukkede afløb.
- Selvklæbende radonbånd til mindre revner, som efterfølgende pudses eller males.
- Tætningslister og dørtærskler med lav luftlækage til døre mod beboelse.
3. Sådan udfører du tætningsarbejdet
- Rens revner for støv og løse partikler – fugemassen hæfter kun på rent, tørt underlag.
- Udvid fine revner (< 0,5 mm) en smule med fugefræser, så fugemassen får nok volumen til at arbejde.
- Påfør primer ved sugende underlag (letklinker, porebeton).
- Fug med radontæt masse i én kontinuerlig bevægelse. Glat med fugtig spartel for at sikre fuld kontakt.
- Montér manchetter rundt om rør; afslut med en elastisk fuge hele vejen rundt.
- Luk afløb temporært med propper indtil permanent løsning er installeret (fx vandlås med høj vandstand).
- Justér dørkarm, monter tætningslister og evt. automatisk dørtærskel for under 4 mm frigang.
4. Fugt og ventilation – Pas på bivirkningerne
Tætningen reducerer også utilsigtet ventilation, hvilket kan øge relativ luftfugtighed.
- Kontrollér, at mekanisk udsugning eller naturlige ventilationsåbninger er dimensioneret til den nye tæthed.
- Sørg for tilførsel af erstatningsluft fra ren side (over terræn), ellers risikerer du undertryk og radonflow ad nye veje.
- Hold altid kælderlugter og skimmelsvampe i skak med regelmæssig udluftning eller installeret ventilationsanlæg.
5. Typiske faldgruber
- Ufuldstændig inspektion: Små revner bag reoler og installationer bliver let overset, men lækker lige så meget.
- Forkert fugevalg: Billige akrylfuger bliver sprøde og slipper radon igennem efter få år.
- Ingen bagstop: Overdimensioneret fuge revner, medmindre der indsættes bagstop-snor.
- Manglende fugtsikring: Fugemasse løsner ved stående vand i afløb eller damptryk i væg.
6. Kontrol og dokumentation
- Udfør trykprøvning (blower door) eller simpel røgtest for at afsløre restutætheder.
- Vent 2-4 uger for fuld udhærdning af fugemasser.
- Sæt derefter en opfølgningsmåling med sporfilm i 1-3 måneder for at verificere effekt.
- Notér materialer, datostempler og billeder i din boligmappe – dokumentation er værdifuld ved salg.
Gennemfører du ovenstående trin omhyggeligt, kan du ofte bringe radonniveauet ned til under 100 Bq/m³ uden yderligere tiltag. Mislykkes det, har du i det mindste skabt de nødvendige forudsætninger for, at radonsug eller ventilation virker optimalt.
Metode 2: Radonsug og radonbrønd (sub-slab depressurisering)
Når der etableres sub-slab depressurisering, skabes et let undertryk i det kapillære lag under kælder- eller terrændækket. Undertrykket opsuger jordluften, før den når ind i huset, og ventilerer den ud over tag eller terræn.
- Radonsug: Sugpunkt boreres indefra gennem gulvet eller ydervæggen og kobles til en rørføring med ventilator.
- Radonbrønd: En brønd graves udenfor huset ned til fundamentets underside og forbindes til et lodret rørsystem med ventilator.
Indvendigt radonsug eller udvendig radonbrønd?
| Løsning | Fordele | Ulemper / hensyn |
|---|---|---|
| Indvendigt radonsug |
|
|
| Udvendig radonbrønd |
|
|
Placering og antal sugpunkter
- Start med ét centralt sugpunkt. Til huse over 120 m² eller med flere sektioner kan 2-3 punkter blive nødvendige.
- Sugpunkter placeres ved samlinger, revner eller afløb hvor radontrykket er højest – målt med røgpatron eller tryksensor.
- For brønde: grav til minimum 300 mm under gulvets underside og fyld rundt om brønden med groft singelslag for at øge permeabiliteten.
Dimensionering af rør og ventilator
Ventilator og rør vælges, så de kan opretholde ca. 50-150 Pa undertryk under gulvet.
- Luftmængde: 40-100 m³/h pr. sugpunkt dækker de fleste enfamiliehuse; mål tryk og øg efter behov.
- Rør: Ø75-110 mm PVC eller PEH er almindelige. Kort og lige ruter minimerer tryktab.
- Ventilator: Vælg energibesparende EC-motorer (< 30 W) med trinløs regulering og udendørs kapsling (IP54+).
- Lyddæmpning: Gummimanchetter, flexslanger eller vægdæmper på sugesiden reducerer strukturlyd.
Etablering – Trin for trin
- Bor Ø110-150 mm hul gennem beton (kerneboring) eller grav brønd udefra.
- Fjern betonprop og suppler med sugnet/slagge for luftgennemstrømning.
- Montér radontæt muffe eller manchet omkring rørgennemføring.
- Før røret til ventilator, helst over tagkip eller minimum 40 cm over terræn og 1 m fra åbninger.
- Tæt alle samlinger med radontape eller svejste sokkelrør.
- Tilslut strøm via afbryder og installationskabel (fast tilslutning).
- Verificér undertryk med manometer og justér.
Kondens- og frosthåndtering
- Hældning på min. 1 cm/m mod kondensudtag eller gulvafløb.
- Isoler udendørs rør (30-50 mm cellegummi) og anvend UV-resistent kappe.
- Kondenspumpe eller drænslange anbefales, hvor afløb mangler.
Drift, overvågning og vedligehold
- Kontinuerlig drift: Ventilatoren skal køre 24/7, dog med laveste nødvendige trin i sommerperioden.
- Overvågning:
- Manometer på sugeside (trykkontrol).
- Årlig radonlangtidsmåling (2-3 måneder) for at dokumentere effekt.
- Evt. radonsensor med datalogger for realtidsvisning.
- Service: Rens sugnet og kontrollér kondensafløb én gang pr. år. EC-ventilatorer har typisk 40-60.000 driftstimer før lejeskift.
Typiske, dokumenterede reduktioner
Rapporter fra SBi og Realdania viser 70-95 % reduktion fra >400 Bq/m³ til under 50-100 Bq/m³ i danske kældre, når radonsug kombineres med grundlæggende tætning. Effekten aftager, hvis ventilatoren standses, hvorfor permanent drift og løbende kontrol er afgørende.
Metode 3: Ventilation, trykstyring og renoveringsløsninger
Ventilations- og trykstyringsløsninger er ofte det naturlige næste skridt, når tætning alene ikke bringer radonniveauet tilstrækkeligt langt ned, eller hvis man alligevel står over for en større renovering i kælderen. Nedenfor gennemgår vi de mest anvendte principper, hvordan de kombineres med andre bygningsdele, og hvad du skal være opmærksom på, før og efter installation.
Mekanisk udsugning vs. Balanceret ventilation
| Løsning | Fordele | Ulemper | Typiske radonreduktioner* |
|---|---|---|---|
| Mekanisk udsugning (en eller flere ventilatorer, der suger luft ud af kælderen) |
|
|
30-70 % |
| Balanceret ventilation med varmegenvinding (HRV) |
|
|
50-90 % |
*Reduktioner afhænger af kælderens tæthed, driftsstrategi og korrekt indregulering.
Praktiske råd til valg og dimensionering
- Beregn luftskifte: Som hovedregel bør en beboet kælder ventileres med 0,5-1,0 luftskifte/time. Er kælderen kun til opbevaring, kan man ofte nøjes med 0,3-0,5.
- Placér udsugning strategisk: I hjørner, langs ydervægge og nær gulv, hvor radonkoncentrationen er højest.
- Sikr frisk tilluft: For mekanisk udsugning skal der være sikre tilluftveje gennem ventiler eller spalter, der ikke ligger i direkte kontakt med jord (fx vindue i lysgrav).
- Støj og vibrationer: Montér fleksible lyddæmpere og vibrationsdæmpere, især hvis ventilatoren placeres under opholdsrum.
Let overtryk mod terræn – Når udsugning ikke er nok
En effektiv metode til at forhindre radongas i at blive suget ind i bygningen er at etablere et let, kontrolleret overtryk i kælderen – typisk 5-10 Pa i forhold til jordtrykket. Det kan skabes med:
- Balanceret ventilation, hvor tilluften bevidst indreguleres en anelse højere end udsugningen.
- En dedikeret tilluftventilator, der blæser filtreret udeluft ind gennem gulv- eller vægrist.
Overtryk forudsætter dog, at:
- Kælderen er meget tæt mod beboelsesetagerne for at undgå fugt- og radontransport opad.
- Fugtlasten håndteres – overtryk kan presse fugtig luft ind i vægge, hvis der er kuldebroer.
Tætning mod stueplan – Ingen genvej for radon
Uanset ventilationsvalg bør der etableres en lufttæt barriere mellem kælder og stueplan:
- Tæt dør med karmtætning og automatisk bundtætning
- Tætte installationsgennemføringer (EL, VVS, datakabler) med radonmanchetter
- Lukkede trappeopgange eller svingdøre
Samspil med dræn og kapillarbrydende lag
Effekten af ventilationen forringes, hvis kældervægge og gulve står mod vedvarende fugtigt terræn. Tjek derfor:
- Omfangsdræn: Er drænet funktionsdygtigt, og leder det vand væk? Et velfungerende dræn sænker fugtindholdet i jorden, hvilket minimerer transporten af radonholdig luft ind gennem revner.
- Kapillarbrydende lag: Hvis du udskifter terrændækket, bør du lægge et mindst 150 mm tykt lag vasket singels (8-16 mm) med trykfast radonmembran ovenpå. Det fungerer som både fugt- og radonbarriere.
Radonmembran ved gulvrenovering
Når et gammelt beton- eller klinkegulv renoveres, har du en oplagt mulighed for at lægge en radonmembran eller radondug. Vigtige punkter:
- Membranen skal have dokumenteret radontæthed (typisk < 1 · 10-7 m/s luftpermeabilitet).
- Alle samlinger svejses eller tapes iht. leverandørens anvisninger.
- Gennemføringer til afløb og rør lukkes med godkendte bøsninger og manchetter.
- Membranen beskyttes af slidlag (min. 50 mm trykfast beton) før endelig gulvbelægning.
Efterkontrol, drift og sæsonjustering
- Nye langtidsmålinger: Vent mindst 30 døgn efter idriftsættelse, så systemet har fundet sin balance. Brug igen 2-3 målere i hele fyringssæsonen.
- Overvågning: Installér gerne en kontinuerlig radonmonitor, der viser niveauet i realtid. Det gør det lettere at opdage filtertilstopning, ventilatorstop eller ændrede trykforhold.
- Service: Rens eller udskift filtre to gange årligt, smør bevægelige dele og kontroller kanaler for kondens.
- Sæsonskift: Om vinteren kan luftskiftet sænkes for at spare varme, mens det om sommeren øges for at modvirke fugt. Justér kun, hvis radonmonitoren bekræfter fortsat lavt niveau.
- Dokumentation: Gem alle målerapporter, servicebilag og driftsindstillinger. Det øger både sikkerheden og husets værdi ved salg.
Med den rette kombination af ventilation, trykstyring, tætning og dræn kan radonkoncentrationen i de fleste kældre reduceres markant – ofte til under Miljøstyrelsens målsætning på 100 Bq/m³. Nøglen er at arbejde helhedsorienteret og følge op med løbende målinger.
