Én ting er at blive født for tidligt – noget andet er at overleve 12 livstruende tarmsammenvoksninger, år på hospitalet og et barndomstraume, der sætter sig i både krop og sjæl.
Den prisbelønnede skuespiller Sebastian Bull Rygaard Sarning er kun 29 år, men hans livshistorie rummer allerede stof til flere filmmanuskripter end de roller, han har haft i Submarino, 9. april og senest biografhittet Vogter. I dag møder vi ham som den karismatiske stjerne, der dansede sig ind i danskernes hjerter med Asta Björk i Vild med dans – men bag det brede smil gemmer der sig en fortælling om traumer, tilknytning og en brændende drøm om engang selv at blive far.
I denne artikel zoomer vi ind på ”barnet Sebastian”, der blev døbt i sygehussengen, og på ”den voksne Sebastian”, der sammen med sin forlovede planlægger bryllup før baby. Undervejs spørger vi: Hvordan heler man et arret sind, så næste generation ikke arver smerten? Og hvad kan alle os andre – forældre, kommende forældre eller blot nysgerrige læsere – lære af hans rejse?
Læs med, når vi folder historien ud fra den svære start på Rigshospitalet over den intense mor-søn-relation til kærligheden og fremtidsplanerne med Asta. Måske finder du netop de indsigter, der kan støtte dig eller dine nærmeste i at turde tale om det svære – og skabe plads til det liv, I drømmer om.
Hvem er Sebastian Bull? Karriere, kæreste og hvorfor hans barndom fylder
Skuespilleren Sebastian Bull Rygaard Sarning blev født den 25. september 1995 i Hellerup, og allerede som helt ung markerede han sig som et af dansk films mest lovende talenter. Ifølge Wikipedia fik han sin spillefilmsdebut som 14-årig i Thomas Vinterbergs “Submarino” (2010), hvor han spillede den ene af de hårdt prøvede brødre – en rolle, der stadig nævnes som en af de stærkeste ungdomspræstationer i nyere dansk film.
Siden har Bull bevæget sig ubesværet mellem spillefilm og tv-serier: som menig soldat i krigsdramaet “9. april” (2015), gidsel i actionthrilleren “Gidseltagningen” (2019) og den komplekse Mik i DR3-serien “Doggystyle” (2018-2022). I 2024 vendte han tilbage til det mørkere stof i spillefilmen “Vogter”, hvor hans præstation igen fik anmelderroser for både nærvær og rå sårbarhed.
Off-screen lærte seerne ham at kende fra en helt anden vinkel, da han i efteråret 2023 tørnede ud på dansegulvet i Vild med dans (sæson 20). Sammen med sin partner og kæreste, den islandske professionelle danser Asta Björk Ivarsdottir, dansede parret sig til en flot femteplads – og samtidig til seernes hjerter med deres tydelige kemi og humor.
Netop forholdet til Asta, forlovelsen og drømmen om en fremtidig familie gør Sebastians personlige historie ekstra aktuel i dag. Hans egen barske begyndelse på livet – præget af alvorlig sygdom, talrige operationer og lange hospitalsophold – har efterladt dybe spor, som han i stigende grad sætter ord på offentligt. Hvorfor? Fordi han, som han siger, “vil bryde traumerne, før jeg selv skal være far”. Dermed bliver hans barndom ikke blot et tilbageblik, men et spejl for de valg og prioriteter, han og Asta træffer i takt med, at deres bryllups- og familieplaner tager form.
Den svære start: for tidlig fødsel, 12 tarmsammenvoksninger og år på Rigshospitalet
Sebastian Bull Rygaard Sarning tog sine første åndedrag en måned for tidligt på Gentofte Hospital i 1995. Den spæde start blev hurtigt dramatisk: den nyfødte kastede konstant op, og forældrene – Ruth og Jakob – blev efter få døgn henvist akut til Rigshospitalet. Her fandt lægerne årsagen: tarmen var vokset sammen hele 12 steder, så næringsstoffer og væske ikke kunne passere normalt (Alt for Damerne, 27. marts 2025).
Den første operation var så usikker, at en præst kiggede forbi opvågningsstuen for at spørge, om forældrene ønskede ham døbt, hvis det værst tænkelige skulle ske. Indgrebet lykkedes, men det markerede blot begyndelsen på cirka 2½ år med gentagne indlæggelser, sonder og observationer. Familien pendlede nærmest fast mellem hjemmet i Hellerup og Rigshospitalets børnekirurgiske afdeling, alt imens lægerne overvågede, om nye sammenvoksninger dukkede op.
Forældrenes hverdag blev sat på pause, og hospitalsstuen blev et midlertidigt hjem, hvor jul og fødselsdage blev fejret med biplyde fra monitorer som lydkulisse. Ruth har siden fortalt, at hun sjældent forlod sin søns side i de første leveår – en fysisk nærhed, der senere skulle vise sig både at beskytte og at binde (Alt for Damerne).
I dag beskriver Sebastian den tidlige kamp som “fundamentet for alt”, men også som kilden til en særlig form for følelsesmæssig nedkøling. Han forklarer, at et langvarigt, livstruende forløb kan lære et barn at “skrue ned” for systemet for at kunne klare traumet. Resultatet er et menneske, der på én gang er ekstremt sårbart og samtidig vant til at parkere smerten et sted, hvor den ikke forstyrrer hverdagen for meget.
Set i bakspejlet mener han, at oplevelsen har givet ham en “grunduro” – en konstant fornemmelse af, at noget kan gå galt – men også en overlevelsesstyrke, der har gavnet både karrieren og privatlivet. “Hvis man kan komme igennem dét, kan man komme igennem meget,” har han sagt, mens han dog understreger, at styrken kom med en pris: en barndom, hvor hospitalslyset ofte var det første og sidste, han så på en dag (Alt for Damerne, 27. marts 2025).
Tæt på mor – traumer, tilknytning og heling i “Et nyt kapitel”
Efter de opslidende år på Rigshospitalets børneafdeling blev Ruth ikke bare Sebastians mor, men hans urokkelige livline. Hendes trygge duft, lyden af hendes skridt i gangen og endda det lange mørke hår, som han kunne flette fingrene ind i, var konkrete holdepunkter, der signalerede: Du er i sikkerhed. Da han begyndte i skole, havde den tidlige angstbidt sig så fast, at selv en enkelt nat hos en klassekammerat, eller tanken om lejrskole, kunne udløse kvalme og søvnløse nætter – for hvad nu hvis mor ikke kom tilbage?
Til Alt for Damerne (27. marts 2025) fortæller han desuden om et overgreb begået af en voksen i børnehaven. Han deler ingen detaljer – men kalder det ”endnu en sprække i min fornemmelse af, at verden vil mig det godt.” Episoden forstærkede hans afhængighed af Ruth og gjorde adskillelse næsten utålelig. Da hun nogle år senere luftede tanken om at klippe det hår, der havde været hans ”sikkerhedstæppe”, brød han sammen. Hun beholdt lokkerne, men forstod først dér, hvor dybt såret han stadig var.
Som 17-årig opsøgte Sebastian en psykiater, fordi angsten og de natlige flashbacks blev for voldsomme. ”Jeg var nødt til at lære, at min mor ikke kunne være både min redningsmand og min iltbeholder resten af livet,” siger han i dag. Terapi gav ham sprog for traumet og redskaber til gradvist at stå på egne ben – uden samtidig at skubbe Ruth væk.
I den populære podcast “Et nyt kapitel” vender mor og søn nu blikket bagud sammen. I en afsnitlang samtale beskriver Ruth sin egen, vedvarende sorg over alt det, hun ikke kunne skærme ham fra: ”Det river stadig i mig, men jeg må også tro på, at vi kan hele,” siger hun. Hun opfordrer ham til at lade kærligheden flyde indad – mod sig selv – og udad mod forlovede Asta, så barndommens frygt ikke stjæler pladsen i det nye familiekapitel, de drømmer om. For Sebastian er optagelserne et levende bevis på, at selv gammel smerte kan få nye farver, når den deles i tillid og kærlighed.
Vejen videre: kærlighed til Asta, bryllup før baby – og hvad andre kan lære
Efter tre år med fælles hjem, hund og danseglæde har Sebastian Bull og koreografen Asta Björk Ivarsdottir sat en klar kurs for deres fælles fremtid. I et interview med Se og Hør (7. februar 2025) afslørede parret, at “vi er nok lidt gammeldags – vi vil giftes, før vi sætter børn i verden”. Forlovelsen faldt i december 2024, da Sebastian friede på en sneklædt decemberaften under nordlyset i Akranes, Asta Björks hjemby på Island.
Brylluppet er sat til sommeren 2026, og planerne tegner til en islandsk-dansk maratonfest over flere dage. Især Asta Björks store islandske familie – med alt fra bedsteforældre til fjerne kusiner – skal kunne nå frem, og parret drømmer om både et rådhusvielse i København og en traditionel islandsk ceremoni i en lille kirke ved kysten. “Ellers får min mor aldrig alle sine søskende med,” smiler Asta.
Selv om brylluppet fylder det meste af samtalerne ved køkkenbordet, skeler de allerede til det, der skal komme bagefter: børn på sigt. Drømmen er der – men tempoet er bevidst. Sebastian har flere gange fortalt, at han først vil føle sig “helt rodfæstet som ægtemand”, før han vover springet ind i faderrollen. Valget er samtidig et ønske om at lade traumearbejdet fra barndommen bundfælde sig, så han kan møde sine fremtidige børn uden den frygt, han selv bar rundt på.
En vigtig motivation har været venskabet med Morten Kjeldgaard og Frederik Haun, som i DR-serien “Far, far og børn” (2024) delte deres rejse mod tvillingeforældreskabet via bærer Nanna Brandt. Serien fik ifølge Sebastian “tårerne til at trille” og mindede ham om, hvor stærkt et forældrepar kan stå, når de tør tale åbent om både drømme og tvivl.
Hvad kan du som læser tage med dig?
Mange, der har oplevet sygdom, tab eller andre traumer tidligt i livet, genfinder elementer af deres historie, når de skal skabe egen familie. Det behøver hverken at forsinke kærligheden eller barneplanerne, men bevidstheden om fortiden kan være en styrke, hvis man:
- Taler åbent med partneren om frygt og behov – præcis som Sebastian og Asta gør med “bryllup før baby”.
- Søger professionel hjælp, hvis gamle sår blusser op. Terapi eller parrådgivning kan skabe ro og fælles fodslag.
- Sætter tempoet ned og giver plads til milepæle – hvad enten det er en vielse, uddannelse eller andet, der føles vigtigt før børn.
- Finder rollemodeller; serier som “Far, far og børn” eller samtaler med venner kan vise, at der findes mange veje til et trygt familieliv.
Har du eller din partner brug for støtte, så kig forbi:
- Børns Vilkår – rådgivning til forældre og kommende forældre om alt fra tilknytning til svære minder.
- Psykiatrifonden – information og hjælp, hvis traumer, angst eller depression fylder.
Som Sebastian selv formulerer det: “Jeg vil ikke være perfekt, men jeg vil være bevidst – det skylder jeg både Asta og de børn, vi engang håber på.” Vejen videre er sjældent snorlige, men med åbenhed, kærlighed og støtte kan selv de mest barske begyndelser føre til et stærkt og trygt familieliv.