Danmarks.dk Står du med nøglerne til et klassisk parcelhus fra 70’erne – og et varmeregnskab, der hiver smilet af dig hver vinter? Så er du langt fra den eneste. De karakteristiske brede vinduespartier, som engang gav moderne charme og masser af dagslys, er i dag ofte husets største energisluger. Men skal medicinen være de eftertragtede 3-lagsruder, eller kan du nøjes med moderne 2-lags energiruder?
I denne guide går vi helt tæt på vinduernes rolle i det ikoniske 70’er-parcelhus. Vi tjekker alt fra strålekulde og træk til U-værdier og dagslys og giver dig et klart billede af, hvornår 3-lagsruder er pengene værd – og hvornår de ikke er. Undervejs får du konkrete råd til at aflæse rudestempler, spotte slidte tætningslister og forstå, hvordan vinduernes energibalance påvirker både din varmeregning og dit indeklima.
Uanset om du drømmer om lavere CO₂-aftryk, bedre vinterkomfort eller blot et hyggeligere opholdsrum uden kondens på ruderne, giver artiklen dig de nøgletal og tommelfingerregler, du skal bruge for at træffe den rigtige beslutning. Læs videre – og få styr på, om 3-lagsruder er den rigtige opgradering til netop dit 70’er-hjem.
Udgangspunktet i et 70’er-parcelhus: vinduernes tilstand, varmeforbrug og helheden i klimaskærmen
Et parcelhus fra 1970’erne står ofte med originale termoruder, trærammer og et energiforbrug, der er kalibreret efter tidens billige oliepriser. Inden du bestiller nye ruder, bør du derfor danne dig et overblik over:
1. Vinduerne – Glas og afstandslister
- Originale termoruder (2-lag uden belægning) kendes på en stempling i én af hjørnerne eller på afstandslisten mellem glassene. Står der fx “12-74”, er ruden produceret i december 1974.
- Efterisatte energiruder fra 90’erne/00’erne vil ofte have et Low-E-symbol eller teksten “Energy” på afstandslisten samt en varmkant i sort/grå plast frem for blank aluminium.
- Hold en lighter-test: Tænd en lighter 10 cm fra glasset. Refleksionen i et gammelt 2-lags glas giver to gule flammer; i en moderne energirude vil ét af de fire refleksbilleder være svagt lilla (belægningen).
2. Rammer, karme og samlinger
- Træ: Tryk med en skruetrækker i bunden af lodpost og bundkarm. Giver træet efter, er der råd og udskiftning er nært forestående.
- Tætningslister: Gummiet skal være blødt og fjeder tilbage. Er det fladt og hårdt, trænger det til udskiftning – uanset om ruden skiftes eller ej.
- Kuldebroer: Ældre vinduer har ofte massive alu-afstandslister og ingen varmkant. Det giver kuldestråling og dugrand ved inderglasset.
3. Husets varmeforbrug og klimaskærm som helhed
Energibalancen afhænger ikke kun af glas, men også af lofts- og hulmursisolering, kælderdæk, tage og installationer. Notér:
- Årligt varmeforbrug i kWh – kan aflæses på årsopgørelse fra fjernvarme eller olie/gasforbrug.
- Varmeforsyning (fjernvarme, varmepumpe, gas) og nuværende varmetarif – det bestemmer tilbagebetalingstiden.
- Termografering eller IR-kamera en kold dag afslører, om varmetabet især sker ved vinduerne.
4. Solorientering og dagslys
- Mod øst/syd giver solens lavere vinterbane gratis opvarmning. Et for lavt g-tal i 3-lagsruder kan fjerne denne gevinst.
- Mod nord/vest er der minimal solvarme; her er lav U-værdi vigtigere end højt lysindfald.
- Indendørs dagslysfaktorer bør fortsat ligge over 2 %, ellers opleves rummene mørke – særligt i køkken/alrum.
5. Ventilation og indeklima
- 70’er-huse har oftest naturlig ventilation gennem vinduer, ventiler i facade og skorstenstræk. Nye tætte ruder kræver ekstra fokus på udluftning eller et Mekanisk Ventilationsanlæg med varmegenvinding (MVHR).
- Tjek for indvendig kondens på ruden om morgenen – især nedenfor 15 mm fra bundlisten. Det viser utilstrækkelig ventilation eller høj fugtproduktion.
- Er temperaturen på inderglasset under 17 °C, mærkes strålekulde og risikoen for skimmelsvamp stiger.
6. Praktisk komforttest
- Træk: Før et stearinlys rundt om falsen en blæsende dag. Flammen blafrer der, hvor tætningslisterne ikke slutter tæt.
- Luftlækage: Sæt et A4-ark i klemme, luk vinduet og prøv at trække det ud. Glider det let, er der justering eller udskiftning af beslag og pakninger i vente.
- Overfladetemperatur: Brug et IR-termometer på midten af ruden ved 0 °C ude og 20 °C inde. Originale termoruder ligger typisk på 9-11 °C, nyere energiruder 14-16 °C, mens 3-lags ruder kan ligge over 17 °C.
Opsummering
Når du kender glastype, karmens sundhed, lufttæthed og energiforbrug, har du et solidt grundlag for at vurdere, om rudeskift eller komplette vinduesudskiftninger skal stå øverst på to-do-listen – og om 3-lagsruder overhovedet er den bedste investering i netop dit 70’er-parcelhus.
3-lagsruder vs. moderne 2-lags energiruder: energi, komfort, dagslys og teknik
De tre vigtigste tal, når du sammenligner ruder, er:
- U-værdi – hvor meget varme der siver ud. Jo lavere, jo bedre.
- Eref – det samlede energitilskud (solindfald minus varmetab) målt i kWh/m² pr. år.
- g-værdi – hvor stor en andel af solenergien der kommer ind som varme.
| Rudetype (glasdel) | Typisk U-værdi | g-værdi | Eref (DK) |
|---|---|---|---|
| Ældre 2-lags (1980-90) | ≈ 2,8-3,0 | 0,70 | -60 til -30 |
| Moderne 2-lags energirude | ≈ 1,1-1,3 | 0,55-0,63 | 0 til +10 |
| 3-lags energirude | ≈ 0,5-0,7 | 0,45-0,50 | -5 til +5 |
Fordele og ulemper kort fortalt
- Varmetab & vinterkomfort
3-lag halverer varmetabet i forhold til 2-lag og giver markant højere indvendig overfladetemperatur – færre kolde tæer og mindre trækfornemmelse. - Lys & solvarme
2-lag slipper 10-15 % mere dagslys og solenergi ind. På syd- og østfacader kan det bidrage positivt til varmeregnskabet. - Vægt & tykkelse
3-lags ruder er ca. 30-40 % tungere og 10-12 mm tykkere. Det kan presse de oprindelige 70’er-rammer, hængsler og lukkebeslag. - Lyd
Et ekstra glaslag giver 1-3 dB bedre lydreduktion. Vælg forskellig glastykkelse eller lamineret glas, hvis trafikstøj er et problem. - Dug & kondens
Indvendig kondens næsten elimineres med 3-lag. Til gengæld kan du opleve udvendig dug kolde morgener – et tegn på lavt varmetab, ikke en fejl.
Tekniske detaljer du bør kende
- Varmkant (”warm edge”) afstandsprofiler er standard i dag og mindsker kuldebroer omkring ruden.
- Low-E belægninger findes i flere varianter: højlys, solafskærmende eller kombineret. Vælg efter facadens orientering.
- Sikkerhed & indbrud – overvej lamineret indvendigt glas (P2A/P4A) ved terrassedøre og lavtsiddende vinduer.
- Beslag & rammer – træ/alu-rammer fra 70’erne kan ofte tage en energirudeopgradering til moderne 2-lags. 3-lag kræver som regel nyt beslag eller helt nye vinduer.
Økonomi i overskrifter
Prisniveau (2023-tal):
- Rudeskift i eksisterende rammer:
2-lags energirude: ca. 900-1.100 kr/m²
3-lags energirude: ca. 1.200-1.500 kr/m² - Komplet vinduesudskiftning (træ/alu):
2-lags: 2.000-3.000 kr/m² åbning
3-lags: 2.500-3.500 kr/m² åbning
Tilbagebetalingseksempel for et sydvendt vindue på 1,5 m²:
- Nuværende rude: U 2,8 → nyt 2-lag: U 1,2 = ca. 30 kWh/år sparet.
- Nyt 3-lag: U 0,6 = yderligere 15 kWh/år sparet.
- Varmepris 1,20 kr/kWh (gas):
• 2-lags besparelse: ~36 kr/år
• Ekstra besparelse ved 3-lag: ~18 kr/år - Merpris 3-lag i eksisterende ramme: +450 kr
→ simpel tilbagebetaling: 450 kr / 18 kr ≈ 25 år.
Når du alligevel skifter hele vinduet, bliver merprisen for 3-lag mindre pr. kWh sparet, og tilbagebetalingstiden falder typisk til 10-15 år.
Co₂-gevinst
Hver sparet kWh varme fra naturgas reducerer udledningen med ca. 0,23 kg CO₂. Et parcelhus med 20 m² vinduer kan skære 150-200 kg CO₂/år ved at gå fra gamle termoruder til moderne 3-lag – lidt mindre hvis du har varmepumpe, men effekten holder i hele rudens levetid (25-40 år).
Bundlinjen: Vælg 3-lag hvor komfort, lavt varmetab og fremtidssikring vægtes højest – især på kolde, skyggefulde facader. Er budget, dagslys eller eksisterende rammer største hensyn, kan en moderne 2-lags energirude stadig være det fornuftige kompromis.
Beslutningsguide og anbefalinger: hvornår giver 3-lag mening, og hvad skal du vælge, skifte og søge?
A. Undersøg rammer & karme
– Er træet sundt, uden råd og med tæt maling/overflade?
– Er beslag slappe, eller kan de strammes?
B. Tjek tætninger
– Klem en A4-seddel i vinduet; kan du trække den ud uden modstand, er listen træt.
C. Mål ruderne
– Se efter stempling i afstandslisten (4-12-4 = 2-lags, 4-12-4-12-4 = 3-lags).
– Termoruder fra 70’erne har typisk U ≈ 2,9-3,0 W/m²K; moderne 2-lags ligger omkring 1,1-1,3, og 3-lags omkring 0,7-0,8.
2. Rudeskift eller fuldt vinduesskift?
- Rudeskift (billigst) er relevant, hvis:
- Rammer/karme er strukturelt sunde og ikke råddende.
- Beslag og falsdybde kan bære en tungere 3-lagsrude (≈ +7-8 kg/m²).
- Du kan leve med ældre design/utætheder som klares med nye tætningslister.
- Fuldt vinduesskift er smartest, hvis:
- Der er råd, svamp eller kuldebroer i karm.
- Du ønsker lavere vedligehold (alu/træ eller plast).
- Du alligevel renoverer facade, udskifter dampspærre eller går efter Bygningsklasse 2020-niveau.
3. Hvornår er 3-lags det oplagte valg?
- Nord- og vestfacader uden direkte sol, hvor Eref alligevel er negativ.
- Rum med oplevet koldstråling og træk – f.eks. stue med store siddemiljøer tæt ved glas.
- Boliger med høj varmepris (fjernvarme på dyr takst eller el-/pilleopvarmning).
- Ved samtidig ambition om lavenergi-/Passivhus-standard.
- Når dug på indersiden er et problem (3-lags inderside er varmere).
4. Hvornår rækker moderne 2-lags?
- Syd- og østvendte vinduer, hvor solgevinsten (g-værdi 0,55-0,60) er vigtig for gratis opvarmning.
- Små vinduesfag med begrænset ophold tæt på glasset (f.eks. badeværelser, depot).
- Når dagslys vægter højt, og du vil undgå mørkere rum.
- Hvis rammen ikke kan bære 3-lag uden dyr forstærkning.
- Hvis budgettet er stramt, og du hellere vil fordele midler på flere energitiltag.
5. Koordinér med andre energitiltag
Vinduesvalget bør altid ses sammen med:
- Loftisolering: Ofte den mest rentable kWh.
- Hulmursisolering: Billigt og hurtigt udført.
- Mekanisk ventilation med varmegenvinding: Mindsker fugt, radon og energitab ved luftskifte.
- Solafskærmning: Hvis du går 3-lag på sydfacader, så husk at styre sommerkomforten.
6. Regler, tilskud og dokumentation
- Bygningsreglementet (BR18): Udskifter du mere end 30 % af vinduesarealet, skal nye elementer opfylde U ≤ 1,1 (2-lag) eller 0,8 (3-lag kombineret med karm).
- Energimærkning: Husk at få opdateret mærket efter større udskiftning – kan løfte boligens karakter.
- Håndværkerfradrag eller tilskud via Bygningspuljen: 3-lags vinduer kan give højere støtte, hvis din nuværende rude er termoglas fra før 1995.
- Dokumentation: Gem CE-mærkning, datablade (U, g, Eref) og garantibevis; der kræves 5 års garanti mod dug i hulrum.
7. Praktisk tjekliste til tilbud og montering
- Indhent min. 3 skriftlige tilbud. Sammenlign ikke kun pris, men også U-værdi, glasopbygning, varmkant og montageprincip.
- Spørg til vægt og hængselkapacitet – især ved rudeskift.
- Sikring: Overvej hærdet eller lamineret glas mod brud/indbrud.
- Aftal afdækning og bortskaffelse af gamle ruder (bly-/PCB-holdigt fugemasse skal specialbehandles).
- Tjek at montøren fuger med diffusionsåben tape udvendigt og diffusionstæt indvendigt (”tørende fuge”).
- Få en tryktest (Blower Door), hvis du udskifter mange elementer – det koster ca. 3-4 000 kr. men afslører utætheder.
- Afslut med en syn og skøns-gennemgang før sidste rate betales.
Konklusion: I et klassisk 70’er-parcelhus vil 3-lags ofte betale sig på de kolde facadeflader og i opholdsrum, mens moderne 2-lags kan være et lysere og billigere valg mod syd/øst. Brug guiden ovenfor – og lad altid økonomi, komfort og helhedsplan gå hånd i hånd.
