1. Historisk oversigt
Grundlæggelse og cricket (1891–1902)
Vejle Boldklub blev stiftet den 3. maj 1891 af 23 borgere fra Vejle, primært som en cricketklub under navnet Vejle Cricket Club. Klubben udsprang af en generel idrætsbevægelse i Europa, hvor cricket var populært blandt borgerskabet. Initiativet kom fra lokale entusiaster, som ønskede at dyrke britiske sportsdiscipliner i Jylland.
I de første år var aktiviteterne koncentreret om cricketturneringer på græsarealer ved Horsensvej, mens fodbold ikke fandt vej ind i klubbens program før 1902. De tidlige kampe blev ofte afholdt mod militære eller handelsrejsende mænd på besøg i byen. Det var dog først med fodboldens ankomst, at Vejle Boldklub for alvor begyndte at finde sin identitet som fodboldklub.
Fodboldtilføjelsen og tidlige kampe
I 1902 blev fodbold officiel del af Vejle Boldklub, og klubben deltog hurtigt i lokale jyske turneringer. De første kampe blev spillet i hvide trøjer med blå striber, og kvaliteten svingede afhængigt af tilgangen til nye spillere. Modstanderne var ofte andre idrætsklubber i Jylland, som AGF fra Århus og B 1909 fra Odense.
Udover at spille turneringskampe blev der også arrangeret træningssamlinger og sociale turneringer internt i Vejle. Klubben oplevede i disse år både triumfer og nederlag, men vigtigst var, at fundamentet for en langsigtet fodboldkultur blev lagt. Den tidlige støtte fra lokale erhvervsdrivende sikrede midler til udstyr og boldindkøb.
Indflytning på vejle stadion
I 1922 flyttede Vejle Boldklub ind på den nye idrætspark i Nørreskoven, der senere blev kendt som Vejle Stadion. Anlægget blev opført som nødhjælpsarbejde i 1921–22 og indviet officielt den 1. juni 1924. Det gav klubben en fast hjemmebane med tribuner og baneforhold i en kvalitet, som kunne tiltrække større publikum.
Vejle Stadion blev i de følgende år udbygget med trætribuner, omklædningsrum og lysanlæg. Fra 1939 fandtes der en trætribune, der dog nedbrændte i 1951, hvorefter en fast siddetribune på 900 pladser blev opført i 1953. Med etableringen af lysanlæg i 1960 kunne klubben nu spille aftenkampe, hvilket var banebrydende i datidens danske fodbold.
2. Første guldalder (1910–1920)
Jyske mesterskaber
Årene 1910–1920 regnes som VB’s første guldalder, hvor klubben nåede finalen om det jyske mesterskab syv gange på ét årti. Inden for perioden vandt man titler i 1912, 1913, 1914 og 1915, hvilket cementerede Vejle som en jysk storklub. Dette var opnået trods beskedne træningsfaciliteter og begrænset spillerrekruttering.
Disse tidlige mesterskaber gav grobund for klubkultur, tilskuersucces og øget interesse fra byens borgere. Over 2.000 tilskuere kom til finalekampene, hvilket var usædvanligt højt for dengang. Mange af spillerne var lokale håndværkere og butiksejere, der dyrkede fodbold på deltidsbasis.
Provinsmesterskabet 1914
Højdepunktet i den første guldalder var provinsmesterskabet i 1914, hvor VB blev kåret som Danmarks bedste klub uden for København. Titlen blev vundet efter en finalesejr mod Odense Boldklub, og VB kunne dermed bryste sig af at være provinsmester. Det var første gang en jysk klub opnåede denne ære.
Sejren fik stor opmærksomhed i datidens sportsblade og krævede en turné til København for at spille kamp mod københavnske hold. På turen mødte VB stor respekt, selv om man ikke altid kunne måle sig på teknisk finesse. Alligevel viste provinsmestrene, at hårdt arbejde og offensiv taktik kunne rykke grænser i dansk fodbold.
Afslutning på guldalderen
Efter 1917 begyndte klubbens dominans i Jylland at aftage, da nye konkurrenter som Aarhus Fremad og Randers Freja rejste sig. VB formåede dog stadig at nå enkelte finaleopgør i 1916 og 1917, men uden at genskabe de første års overvældende triumfer. Træningsmetoder forblev uprofessionelle, hvilket satte grænser for klubbens videre udvikling.
Overgangen til professionel fodbold i resten af Europa lagde pres på VB om at modernisere strukturer, men klubben måtte nøjes med lokale turneringer frem til 1920. Det første guldalderafsnit afsluttedes dermed med et skifte i fokus mod ungdomsudvikling og bedre faciliteter på Vejle Stadion. Klubben var nu klar til næste fase i sin udvikling.
3. Opblomstring i 1950’erne
Oprykning til 2. Division og landsholdsspillere
Den 22. maj 1952 sikrede Vejle Boldklub med en nervepirrende sejr over Odense KFUM oprykning til 2. division foran 15.000 tilskuere på Vejle Stadion. Centerforward Bent Sørensen scorede afgørende mål og blev siden klubbens første landsholdsspiller. Hans præstationer var med til at sætte VB på det nationale fodboldkort.
Efter oprykningen deltog VB i en række kvalifikationskampe mod københavnske hold, hvor tilskuerne strømmede til i tusindvis. Den offensive spillestil, som blev introduceret af træner Frits Gotfredsen, gjorde VB til underholdende fodbold. Flere spillere blev udtaget til regionale samletrupper, hvilket gav klubben endnu større anerkendelse.
Debut i 1. Division og 36 års rekord
Fire år senere, den 10. juni 1956, besejrede VB B93 i Københavns Idrætspark og sikrede oprykning til 1. division foran 25.000 tilskuere. Med Bent Sørensens sejrsmål indledtes en epoke, hvor Vejle Boldklub spillede 36 år i træk i Danmarks øverste række—en rekord, som først blev slået flere årtier senere. Klubben oplevede stabilitet og kontinuitet på højeste niveau.
Oplevelsen i 1. division medførte øgede indtægter fra billet- og sponsorater, hvilket blev investeret i bedre træningsudstyr og ungdomsafdeling. VB fastholdt sin offensive spillestil og begik sig ofte bedst i kampe mod defensivt orienterede modstandere. De røde trøjer og hvide bukser blev nu genkendt i hele Danmark som symbol på et aggressivt og underholdende VB-mandskab.
The double 1958 og extension i 1959
I 1958 opnåede VB den hidtil største triumf i klubbens historie ved at vinde både det danske mesterskab og DBU’s landspokal—The Double. Tommy Troelsen og Henning Enoksen var profiler på det offensive hold, mens Frits Gotfredsens taktik blev hyldet landsdækkende. Fejringen samlede op imod 20.000 tilskuere på stadionet dagen efter titlen blev sikret.
Året efter vandt VB landspokalen igen efter en dramatisk finale mod AGF med 33.000 tilskuere i Idrætsparken. Kampen gik til omkamp, hvor VB vandt 1–0, men målscorer er stadig ikke entydigt bekræftet. Dobbelttriumfen i 1958–59 blev grundlaget for klubbens status som én af Danmarks førende topklubber i efterkrigstiden.
4. 1970’ernes storhedstid
Mesterskabet 1971 og europæisk debut
I forbindelse med klubbens 80-års jubilæum i 1971 vandt VB det danske mesterskab for anden gang. Triumfen blev sikret fire runder før afslutningen takket være en formidabel offensiv. Holdets charmefodbold trak fulde huse til Vejle Stadion, og VB kvalificerede sig dermed for første gang til Mesterholdenes Europa Cup.
Debutkampen i Mesterholdenes Europa Cup fandt sted mod belgiske Anderlecht i september 1972. På udebane tabte VB 4–2, men danske Finn Johansen stod for to mål, der viste at vejlenserne kunne matche større europæiske klubber. Hjemmekampen endte med et 0–3-nederlag, men erfaringen blev grundlag for senere europæiske succeser.
Double-sæsonen 1972
Sæsonen 1971–72 blev kronet af en gentagelse af The Double, hvor VB igen sikrede både mesterskab og pokal. Forud for det afgørende mesterskab viste holdet 10 sejre på stribe i efterårssæsonen, hvilket var en demonstration af overlegenhed. Allan Simonsen, Flemming Serritslev og Karsten Lund var blandt nøglespillerne, mens Gotfredsen fortsatte som inspirerende træner.
Efter triumfen i 1972 skiftede Allan Simonsen til Borussia Mönchengladbach, hvor han i 1977 blev kåret som Årets Fodboldspiller i Europa—the only Dane ever to receive the honour. Simonsens afgang var et bevis på VB’s evne til at udvikle spillere til international klasse. Klubben opnåede derved status som ’talentfabrik’ i dansk fodbold.
Pokaltriumfer og europæiske resultater
I 1975 og 1977 sikrede VB yderligere to landspokalsejre, henholdsvis over Holbæk i 1975 og B1909 i 1977. Gert Eg blev ofte matchvinder, og pokaltriumferne førte til deltagelse i Pokalvindernes Europa Cup. Her nåede VB kvartfinalen i 1978, den største europæiske bedrift hidtil.
Undervejs i 1977–78 slog VB Progrès Niedercorn med 10–0 i første runde og PAOK med samlet 4–2 i anden runde, inden en samlet 0–7-nederlag til FC Twente satte en stopper for drømmene. Bedriften med kvartfinalen var på daværende tidspunkt kun opnået af AGF én gang før. Dette Europacup-eventyr gav VB international anerkendelse og styrkede klubbens profil.
5. 1980’erne: Professionalisme og pokalfest
Pokalvunster og pokalen til ejendom
I 1981 vandt VB landspokalen for sjette gang, og med sejren mod Frem sikrede klubben pokalen til ejendom. Det betød, at den trofæ-prægede pokal fik permanent plads i klubhuset på Vejle Stadion. Kampen mod Frem endte 2–1, og tilskuere fra nær og fjern fejrede triumfen.
Pokaltriumfen var kulminationen på et årti, hvor VB havde svært ved at fastholde tidligere års dominans i ligaen. Pokalturneringen gav imidlertid mulighed for at skabe sportslig glans og fastholde publikumsinteressen. Det lykkedes at samle en bred opbakning omkring klubben på trods af skiftende ligapositioner.
Mesterskabet 1984 og simonsens tilbagevenden
Efter et par år uden væsentlige ligatriumfer vendte Allan Simonsen tilbage til VB i 1983 og bidrog til klubbens femte mesterskab i 1984. Under manager Ebbe Skovdahl spillede holdet offensiv og effektiv fodbold, hvor den unge John Sivebæk og Steen Thychosen var nøglespillere. Thychosen blev ligatopscorer med 24 mål, og VB kunne igen placere det danske mesterskab i pokalskabet.
Sejren cementerede VB’s position som én af tidens store danske fodboldklubber. Tilbagekomsten af en europæisk anerkendt stjerne havde både sportslige og kommercielle effekter, da sponsorinteressen steg markant. Genskabelsen af mesterskabet gav samtidig nye ambitioner om europæisk gentagelse.
Købmændene og klubkrise
I 1988 overtog en gruppe lokale forretningsfolk, kendt som ”de fire købmænd”, klubben i et forsøg på at sikre økonomisk opbakning og sportslig genopblussen. De hentede navne som Preben Elkjær og Keld Bordinggaard til VB, men sportslige resultater udeblev. Cheftræner Ebbe Skovdahl nåede ikke at skabe holdfølelse trods et imponerende spillerkatalog.
Investeringerne viste sig at være utilstrækkelige, da professionelle strukturer og sportslig drift i stigende grad krævede langsigtet planlægning. Konsekvensen blev sportslige tilbageslag og økonomiske udfordringer, som førte til ny nedrykning i starten af 1990’erne. Klubben måtte herefter sætte fuld fokus på genopbygning og ungdomsudvikling.
6. 1990’erne: Nedrykning og comeback
Det sorte 1991 og allan simonsen som træner
I 1991, på klubbens 100-års jubilæum, oplevede VB for første gang siden 1956 nedrykning fra den bedste række. Mange profiler forsvandt, og klubben stod uden købmændenes økonomiske opbakning. For at vende skuden ansatte man den tidligere storspiller Allan Simonsen som cheftræner—en utraditionel beslutning med store forventninger.
Simonsens trænertid blev en vanskelig affære, da de sportslige resultater udeblev. Trods hans karisma lykkedes det ikke at genfinde det gamle vindergen, og nedrykningen til 1. division i 1991 blev en realitet. Klubben måtte nu konsolidere sig i næstbedste række og planlægge for en længerevarende genoprejsning.
Ole fritsens genrejsning
Efter flere svage sæsoner tog klubben i 1994 en beslutning om at ansætte den tidligere succesfulde ungdomstræner Ole Fritsen som cheftræner. Fritsen kendte klubben indefra og satsede på at bygge et ungt hold op omkring egne talenter. Spillere som Thomas Gravesen, Allan Gaarde og Peter Graulund fik chancen på førsteholdet.
Under Fritsen spillede VB attraktiv offensiv fodbold og opnåede oprykning til Superligaen i 1995 efter kun ét år i 1. division. Genkomsten i landets bedste række gav ny energi i klubben og tro på, at en mere langsigtet strategi kunne lykkes. Fritsens unge hold sluttede som nummer to i 1997 og kvalificerede sig til UEFA Cup to gange under hans ledelse.
Sølvmedaljer og uefa cup-deltagelse
1997-sæsonen blev kronet af sølvmedaljer i Superligaen—a klubbens bedste resultat siden midten af 1970’erne. Med andenpladsen fulgte deltagelse i UEFA Cup, hvor VB blev slået ud i første runde af Hapoel Petah Tikva fra Israel. På trods af et samlet nederlag på 0–1 viste holdet, at det kunne konkurrere på højt niveau.
Resultaterne betød, at Fritsen blev kåret til Årets Træner i Danmark, og at VB fik et ry som talentfabrik for unge, ambitiøse spillere. Klubben begyndte at sælge udvalgte profiler til udlandet, hvilket skabte en vigtig indtægtsstrøm. Samtidig fødtes ønsket om at kombinere sportslig succes med kommerciel vækst.
7. 2000–2015: Udfordringer, fusion og modernisering
Nedrykninger og økonomisk krise
Ved årtusindskiftet rykkede VB igen ned fra Superligaen, og efter en kort retur fulgte endnu en nedrykning i 2002. Klubben stod i 2004 på nippet til at rykke ud af 1. division og truede med konkurs. En række fusioner og nødløsninger blev forsøgt for at redde økonomien, men uden held på lang sigt.
I kølvandet på de sportslige og økonomiske kriser blev der sat fokus på en reorganisering af drift og sponsorstrategi. Indkaldelse af lokale erhvervsfolk banede vej for en fire-punkts-plan, der skulle sikre oprykning, stabilitet og vækst. Samtidig blev ungdomsafdeling og træningsfaciliteter prioriteret.
Fire-punkts-planen og nye faciliteter
Den såkaldte fire-punkts-plan blev lanceret i 2004 og bestod af: nyt stadion, oprykning til Superligaen, diversificerede indtægtskilder og en ny sponsorstrategi. I 2006 nåede VB Superligaen, men måtte hurtigt forlade den igen på grund af elendige resultater i efteråret. Planen viste imidlertid, at klubben havde ambitioner om langsigtet konsolidering.
I 2008 indviedes det nye Vejle Stadion med plads til 11.060 tilskuere og moderne erhvervslokaler i hjørnetårnene. Samtidig blev VB Parken—klubbens træningsanlæg—udbygget til en moderne facilitet. Investeringer i anlæg og organisation dannede grundlaget for senere sportslige genopretninger.
Fusionen med kolding fc og ophør
I december 2010 indgik VB en fusion med Kolding FC under navnet Vejle Boldklub Kolding fra sommeren 2011. Målet var at skabe et stærkere sydjysk powerhus i dansk fodbold, men samarbejdet vaklede fra start. Navneskiftet skabte forvirring blandt fans, og sportslige resultater levede ikke op til forventningerne.
Samarbejdet ophørte den 18. april 2013, da Kolding IF trak sig ud. VB overtog fusionens licens i 1. division, genoptog navnet Vejle Boldklub og genoplivede lokal forankring. Erfaringerne fra fusionen viste, at stærk lokal identitet og engagerede supportere er altafgørende for klubbens langsigtede succes.
8. Den moderne epoke (2016–2025)
Zolotko og udenlandsk ejerskab
Den 28. juni 2016 overtog Andrei Zolotko fra Moldova aktiemajoriteten (60%) i VB Alliancen A/S, mens lokal erhvervsmand Klaus Eskildsen beholder 40%. Zolotko, tidligere spilleragent, lovede investering i sportslig talentudvikling og kommerciel ekspansion. Samtidig blev svenske Andreas Alm ansat som cheftræner på en toårig kontrakt.
Ejerskiftet førte til en næsten komplet udskiftning af truppen i 1. division, hvor 23 spillere forlod klubben og 22 nye blev hentet. Mange kom fra ikke-europæiske markeder, mens en bred gruppe unge talenter fik chancen. Strategien var at kombinere veteraner med fysiske profiler og tekniske talenter for at rykke op i Superligaen.
Oprykninger og nedrykninger
Under Alm sluttede VB 2016/17 på en 9. plads i 1. division, og trænersamarbejdet blev opsagt. Italienske Adolfo Sormani førte klubben til oprykning i 2017/18-sæsonen som suveræn nordicBet Liga-vinder. Oprykningen til Superligaen blev fejret massivt, men igen blev det en kort fornøjelse, da holdet rykkede ned efter én sæson.
Rumænske Constantin Gâlcă overtog trænerrollen i 2019 og sørgede for oprykning i 2019/20, trods begrænset oprykningsplads. I Superligaen 2020/21 sikrede VB overlevelse på 10. pladsen, men på grund af fortsatte sportslige udsving rykkede klubben ned i 2021/22. Under Ivan Prelec vandt VB 1. division i 2022/23 og rykkede op igen, hvor man i 2023/24 sluttede som nummer ni.
Tilbagevenden til lokalt ejerskab
I februar 2025 solgte Zolotko sine aktier til et konsortium ledet af Klaus Eskildsen og lokal erhvervsleder Tage Pedersen. Eskildsen blev viceformand, mens Pedersen blev formand for den nye bestyrelse. Skiftet markerede en tilbagevenden til lokal forankring og øget engagement i Vejle-området.
Sportsligt var sæsonstarten skidt med ti nederlag i træk, og træner Ivan Prelec trådte tilbage i september 2024. Mihai Teja overtog, men blev i februar 2025 afløst af interim-duoen Steffen Kielstrup og Johnny Mølby, efter at holdet havde sikret overlevelse i andensidste spillerunde. Fremtiden ser præget af lokal ejerskab, økonomisk stabilitet og fokus på infrastruktur.
9. Stadion, træningsfaciliteter og klubbens hjem
Historien om vejle stadion
Vejle Stadion blev oprindeligt opført som idrætspark i Nørreskoven i årene 1921–24 og indviet den 1. juni 1924. Oprettelsen blev gennemført som nødhjælpsarbejde, hvilket skabte en stærk folkelig forankring i anlægget. Fra 1939 fandtes der en trætribune, som dog brændte i 1951.
Efter branden blev der i 1953 opført en permanent siddetribune med 900 pladser, som blev udbygget med flere sektioner i slut-1950’erne. I 1960 fik stadion lysanlæg, hvilket gjorde aftenkampe mulige. I 1970 overtog Vejle Kommune driftsansvaret, og i 1995 førte sikkerhedsproblemer til planer om et helt nyt anlæg.
Vb parken: Træningsanlægget
VB Parken er klubbens interne træningsanlæg beliggende vest for Vejle Stadion og blev lanceringstidspunktet midt i 2000’erne. Anlægget omfatter flere kunstgræs- og naturgræsbaner, moderne fitnessfaciliteter, kontorer og rekreationsområder. Det er blevet udbygget løbende for at tiltrække og fastholde talenter.
Der er særligt fokus på at give ungdomsspillere optimale rammer med fysioterapi, ernæringsvejledning og videoanalyse. Klubben fremhæver selv, at VB Parken er blandt Danmarks mest moderne anlæg for professionel fodbold. Der afholdes dagligt træning for både ungdomshold og førstehold med separat målmands- og fysisk trænerudstyr.
Planer for fremtiden
Vejle Boldklub arbejder løbende med at opgradere stadionets faciliteter, herunder VIP-lounges, presseområder og publikumstoiletter. Kommunale planer om et kommende kollektivtrafikknudepunkt ved stadion vil øge tilgængeligheden for tilskuere. Der er også drøftelser om at udvide kapaciteten ved større publikumsevents.
På træningssiden overvejes etablering af flere indendørs baner for at sikre kontinuerlig træning i vintermånederne. Desuden er der et mål om at implementere bæredygtige løsninger som solceller og regnvandsopsamling til baneforsyning. Klubbens ambition er at fastholde rollen som en professionel facilitetsudvikler i dansk fodbold.
10. Fans, kultur og rivalisering
The crazy reds og fankultur
Vejle Boldklubs officielle fanklub ‘The Crazy Reds’ (TCR) blev etableret i 1995 som efterfølger til den tidligere ‘VB’s Fanklub’ fra 1978. TCR voksede hurtigt til over 1.500 medlemmer i 1999 og har siden svinget mellem 200 og 1.000 afhængigt af klubbens sportslige status. Fanmiljøet er kendt for sine rød-hvide farver, kor, tifos og rejser til udekampe.
Fanklubben organiserer supporterrejser, sociale arrangementer og velgørenhedsinitiativer under mottoet ’Rød Passion’. På kampdagene samles TCR ofte bag målet på den sydlige endetribune og skaber højlydt stemning. Medlemmerne er aktive på sociale medier og i lokalområdet, hvor de promoverer fair play og modkæmper racisme under sloganet ’Vejle siger nej til racisme’.
Rival opgør: Ac horsens og fc fredericia
De primære rivalopgør er lokalbraget mod AC Horsens, som ofte omtales som ’Trekants-derbyet’ på grund af byernes nære geografiske placering. Kampene er præget af intensitet og tæt score, uafhængig af holdenes form. Fans fra begge lejre mødes til opgørene, hvor kampen om æren ofte vægtes højere end liga-point.
Et andet lokalopgør er mod FC Fredericia, selv om Fredericia aldrig har spillet i Superligaen. Opgørene i 1. division har dog været vigtige for regionens fodboldlandskab og har givet grundlag for stærke tilskueropbakninger. Der er således altid ekstra fokus på mentaliteten og fighten mellem klubbernes spillere.
Fanoplevelser og aktiviteter
Udover kampdage arrangerer VB-supportere fælles træningskampe, fanklubsture til europæiske kampe og sociale events i ’Champions Club’. Fanprojektet har desuden etableret ungdomsfanklubber for børn under 16 år, hvor de kan lære om klubbens historie og kultur. Gymnasiehøjskoler og lokale virksomheder samarbejder med TCR om sponsorater og events.
Hvert år udkommer ’Fanzine Red Chronicles’—en selvstændig magasin om klubbens fortid og nutid, skrevet af fans. På stadion afholdes ølsmagninger, lokale madboder og supportsange-opvarmning før kick-off. Denne brede fanindsats har medvirket til at opretholde en stabil tilskuerunderskrift trods skiftende sportslige resultater.
11. Spillere, trænere og ledelse
Profiler og landsholdsspillere
VB har fostret talenter som Allan Simonsen—eneste danske Ballon d’Or-vinder—og internationale navne som Thomas Gravesen, Ulrik le Fevre, Tommy Troelsen og John Sivebæk. I oktober 1960 var fire VB-spillere udtaget til OL-sølvholdet i Rom: Enoksen, Troelsen, Mejer og Poul Jensen (anfører). Profilernes afsked med klubben har ofte ført til store salgstransaktioner.
Andre bemærkelsesværdige navne inkluderer Peter Graulund, som er klubbens topscorer, og Gert Eg, som har flest officielle kampe. Mange af disse spillere kom tilbage som trænere eller medarbejdere—f.eks. Steen Thychosen som talentchef og Gert Eg som bestyrelsesmedlem. VB’s evne til at fastholde tidligere stjerner i organisationen har styrket kontinuiteten i klubben.
Trænerhistorie og anførertradition
Listen af cheftrænere tæller navne som Ole Fritsen, Ebbe Skovdahl, Ove Christensen, Mats Gren og mere nyligt Constantin Gâlcă, Ivan Prelec og Mihai Teja. Mange trænere er tidligere VB-spillere, hvilket understøtter en intern kultur. Anførerbindet har siddet på spillere som Finn Christensen, Steffen Kielstrup (tre omgange), Niels Bisp Rasmussen og senest Jacob Schoop.
Flere trænere har vundet priser som Årets Træner, og anførerrollen er ofte givet til klubbens mest erfarne spiller. Overgangen i anførerkarussellen har sjældent skabt uro, da bindet betragtes som et ærefuldt formandskab. Dette har bidraget til en stabil ledelsesstruktur på banen, selv når resultaterne har svinget.
Ledelsesstruktur og ejerforhold
Efter 2016 er VB organiseret under VB Alliancen A/S, hvor bestyrelsesformanden er Andrei Zolotko og næstformand Klaus Eskildsen. Øvrige bestyrelsesmedlemmer inkluderer Lucas Chang Jin og Gert Eg. Den daglige drift ledes af direktør Henrik Tønder med afdelingsledere for økonomi, administration, kommunikation og teknisk setup.
Efter salget i februar 2025 består ejerkredsen af en lokal investorgruppe med Klaus Eskildsen og Tage Pedersen i spidsen. Der er lagt vægt på at forene erhvervslivets ressourcer med lokal forankring og sportslig ambition. Klubben har dermed fået en flersidet bestyrelse, hvor fodboldfaglighed og erhvervskyndighed går hånd i hånd.
12. Europæisk historie
Mesterholdenes europa cup
VB har deltaget i Mesterholdenes Europa Cup (forløber for Champions League) fire gange: 1972–73, 1973–74, 1979–80 og 1985–86. Debuten mod Anderlecht i 1972 endte samlet 2–7 til belgierne, men viste VB’s europæiske ambitioner. I 1973/74 slog man FC Nantes ud med 3–2 samlet, inden en snæver udskillelse mod Celtic.
I 1979/80 kvalificerede VB sig igen via mesterskabet, besejrede Austria Wien samlet 4–3, og tabte i anden runde til jugoslaviske Hajduk Split 2–4 over to kampe. I 1985/86 blev klubben slået ud af senere vinderen Steaua București med samlet 2–5, efter at have presset romænerne til at udligne i det 89. minut i første kamp. Disse kampe har formet klubbens europæiske erfaring og kultur.
Pokalvindernes europa cup
VB kvalificerede sig til Pokalvindernes Europa Cup seks gange og nåede sin højdepunkt i 1977–78 med kvartfinalepladsen. Undervejs blev Progrès Niedercorn (10–0) og PAOK (4–2) slået ud, inden et overlegenheds-nederlag til FC Twente på 0–7 samlet. Kvartfinalen var blot tredje gang en dansk klub opnåede dette niveau.
I 1975 og 1981 deltog VB også, men røg ud mod hollandske Den Haag (0–4) og portugisiske Porto (1–5). De europæiske pokalkampe gav klubben vigtige internationale kontakter og taktisk erfaring. Disse bedrifter styrkede respekten for dansk klubfodbold i Europa.
Uefa cup / europa league
I UEFA Cup’en har VB fire optrædener: 1990–91, 1997–98, 1998–99 og senest 1999–00. I 1998–99 slog man Oțelul Galați 6–0 samlet, inden en mindeværdig 1–0-hjemmesejr over Real Betis blev vendt til 0–5 i Sevilla. Den kamp står som bevis på VB’s charme, men også forskellen på europæisk topniveau.
I 1997–98 røg VB ud mod Hapoel Petah Tikva med 0–1 samlet, og i 1990–91 blev Admira Wacker for stor en mundfuld med 0–4 samlet. Selvom UEFA Cup-deltagelserne var koncentreret til slut-90’erne, viste VB evnen til at kvalificere sig via nationale resultater. De europæiske optrædener har sat spor i klubbens historie og givet værdifuld erfaring.
13. Logo, farver og sponsorer
Trøjefarvernes udvikling
Fra introduktionen af fodbold i 1902 optrådte VB i blå/hvide trøjer, hvorefter man i 1907 bar helhvide dragter frem til 1911. Siden da har den karakteristiske røde trøje med hvide bukser og strømper været klubfarven. Rødt symboliserer ild, passion og offensiv fodbold, hvilket klubben holder fast i.
I 1977 indgik VB en sponsor- og tøjleverandøraftale med Hummel og Intersport/HC Sport, som blev Danmarks længstløbende tøjaftale. Siden er skiftet til Adidas, Puma og senere igen Hummel, men farverne har aldrig været genstand for større justeringer. De røde trøjer bærer fortsat VB’s emblem på venstre bryst.
Sponsoraftaler og champions club
I begyndelsen af 2006 introducerede VB konceptet Champions Club som hovedsponsor i stedet for én enkelt virksomhed. Medlemmer af sponsorgruppen bidrager økonomisk og får til gengæld profileringsmuligheder i klubben. Trøjeoversiden blev brugt til mærkesager frem for enkeltlogoer, eksempelvis ’Vejle siger nej til racisme’.
Fra 2015–18 prydede VTK og BLITE fronten, og fra 2018 er Arbejdernes Landsbank og AL Finans hovedsponsorater. Disse sponsorater har lagt vægt på samhørighed med lokalsamfundet, kulturelle begivenheder og sociale initiativer. Sponsorstrategien afspejler klubbens dobbelte fokus på sportslig topfodbold og erhvervs- og kulturforankring.
Klubemblemmet og identitet
VB’s logo består af et rundet skjold med bogstaverne V, B og K over hinanden i rødt og hvidt. Emblemet er en hyldest til klubbens lange tradition og bruges på såvel spillertøj som merchandise og digitalt materiale. Designet har gennemgået mindre fornyelser, men grundformen er uændret siden 1950’erne.
Identiteten bygger på et samspil mellem klanfølelse, offensiv spillefilosofi og lokal patriotisme. Emblemet fungerer som samlingsmærke for både spillere og fans, der i dag bruger det som tatoveringer, fane-illustrationer og profilbilleder på sociale medier. Klubben understreger, at VB-logoet står for troværdighed, sammenhold og ydmyghed mod stærke modstandere.
14. Statistik og rekorder
Flest kampe og flest mål
Klubrekorden for flest kampe indtages af Gert Eg med 530 officielle kampe i perioden 1970–1983. Eg fungerede senere som spilleragent og bestyrelsesmedlem, hvilket understreger VB’s fokus på kontinuitet. På topscorerlisten fører Peter Graulund med 119 mål, fordelt over to perioder i VB.
Andre markante navne inkluderer Steen Thychosen (113 mål) og Allan Simonsen (84 mål). Scoringerne strækker sig fra jyske mesterskaber til Superliga og pokalfinaler, hvilket vidner om bred sportslig succes. Statistikkerne opdateres løbende af klubben og offentliggøres på VB’s hjemmeside.
Yngste debutanter og ballon d’or
VB’s yngste debutant er Mads Greve, der fik kampdebut i Superligaen 17 år og 23 dage gammel. Klubben har tradition for at lade ungdomsspillere bryde igennem, hvilket også ses ved navne som Thomas Gravesen og Kaspar Dalgas. Yngste debuteranter omtales med stolthed i klubbens ungdomsakademi.
Allan Simonsen er den eneste VB-spiller, der er blevet Ballon d’Or-nomineret og endda placeret som nummer tre i 1983. Denne unikke bedrift markerer klubben som én af de få danske klubber, der har fostret en af Europas absolut bedste spillere. Simonsens nominering er fortsat et pejlemærke i VB’s talentarbejde.
Rekorder i superligaen og pokalturneringen
VB har rekorden for længste ubesejrede periode i 1. division ved oprykning i 2008 med 78 point fra 30 kampe. Klubben deler tredjepladsen for flest pokaltitler (6) sammen med Brøndby. Derudover har VB rekorden for de fleste hjemmebanemål i en enkelt Superligasæson (45 mål i 1984).
Andre bemærkelsesværdige rekorder omfatter højeste tilskuergennemsnit i 1958 (over 15.000) og største sejr (10–0 mod Progrès Niedercorn i Pokalvindernes Cup). Rekordstatistikkerne anvendes internt til at inspirere nye generationer og synliggøre klubbens historiske højdepunkt. De fremgår også af VB’s officielle årbøger.
15. Meritter og titler
Danske mesterskaber
VB har vundet det danske mesterskab fem gange: 1957–58, 1970–71, 1971–72, 1977–78 og 1983–84. Disse triumfer placerer klubben som én af de mest vindende provinsklubber, kun overgået af AGF og B 1903. Fem mesterskaber vidner om både sportslig kvalitet og stabilitet over flere årtier.
Derudover har VB vundet 2. division/1. division tre gange: 2005–06, 2007–08 og 2017–18. Disse titler er ligeså vigtige, da de gav oprykning og styrkede troen på genopretninger. Samlede kan man tale om otte ligatitler, når niveauet under Superliga-tiden medregnes.
Pokaltriumfer
Vejle Boldklub har derudover vundet Landspokalen seks gange: 1957–58, 1958–59, 1971–72, 1974–75, 1976–77 og 1980–81. Det er en delt tredjeplads i dansk sammenhæng, kun overgået af FCK og Brøndby. Pokalsejrene inkluderer dramatisk omkampe, store tilskuerskarer og europæisk deltagelse.
VB har desuden sikret The Double to gange: 1958 og 1972. Dette dobbeltslag i lands pokal og mesterskab var dengang unikt i dansk fodbold og hævede klubbens profil betydeligt. Ingen anden provinsklub har opnået det samme antal dobbelttriumfer.
The double og betydning
The Double i VB-regi understreger klubbens evne til at præstere under pres både i liga og pokalturnering. I 1958 gav det VB første internationale opmærksomhed, mens 1972 repræsenterer den absolutte sportslige top. Dobbelttitlerne har været kulturelle pejlemærker for klubbens senere ambitionsniveau.
Disse meritter har affødt mindeværdige øjeblikke for supporterne og markeret overgangen fra lokal fodboldklub til nationalt kraftcenter. De to double-sæsoner hyldes stadig ved jubilæumsarrangementer og i klubbens officielle historieudgivelser. De står som en påmindelse om VB’s betydning i dansk fodboldhistorie.
Referencer
- Dansk Wikipedia: “Vejle Boldklub” (besøgt 2025)
- Engelsk Wikipedia: “Vejle Boldklub” (besøgt 2025)
- UEFA.com – Klubrekorder og europæiske optrædener (2018)
- Vejle Boldklub officielle hjemmeside – Statistik og historie