Danmarks.dk Trækker det koldt fra de gamle sprossevinduer, men frygter du, at en udskiftning kan sende dig i karambolage med kommunen – eller værre endnu: Kulturarvstyrelsen? At bo i et bevaringsværdigt hus er en daglig fornøjelse, men også et ansvar. Vinduerne er ofte husets “øjne”, og det er netop dem, der får førstehjælp, når energiregningen stiger, eller malingen skaller af. Alligevel er det her, de mest snubletråde ligger gemt.
Artiklen, du nu er ved at kaste dig over, er din komplette guide til vinduesudskiftning i bevaringsværdige huse. Vi viser dig, hvordan du:
- finder ud af, om og hvornår der skal søges tilladelse,
- opfylder de skrappe – men fleksible – energikrav til U-værdi, g-værdi og Eref,
- bevarer husets sjæl gennem det rigtige materialevalg, profiler og farver,
- får styr på budget, håndværkere og tilskud, så projektet holder både økonomisk og æstetisk.
Med andre ord: Du får alle svarene, inden du ringer til tømreren – eller til kommunen. Uanset om du er i færd med at renovere en klassisk murermestervilla fra 1930’erne eller en bindingsværksidyl fra 1800-tallet, hjælper vi dig med at navigere sikkert gennem regler, dispensationer og lavenergiløsninger, uden at dit hus mister sin historiske charme.
Sæt dig godt til rette, og lad os åbne vinduet til den viden, der sikrer, at dit næste projekt både bliver godkendt og energirigtigt – og ikke mindst noget, naboerne beundrer.
Hvornår kræver vinduesudskiftning tilladelse i et bevaringsværdigt hus?
Inden du bestiller nye vinduer, er det afgørende at kende husets bevaringsstatus. Reglerne – og dermed om du skal have tilladelse – afhænger af, om huset er fredet eller blot bevaringsværdigt.
Fredet kontra bevaringsværdigt
- Fredede bygninger (ca. 9.000 i Danmark) er beskyttet af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. Her er al ændring – inklusive vinduesudskiftning – tilladelsespligtig. Ansøgningen sendes via kommunen til Slots- og Kulturstyrelsen.
- Bevaringsværdige bygninger registreres efter SAVE-systemet (Skala 1-9, hvor 1 er højst værdi). Reglerne fastsættes typisk i lokalplanen; jo lavere SAVE-tal (1-4), desto større sandsynlighed for krav om ansøgning eller dispensation ved vinduesarbejde.
Sådan tjekker du status
- BBR-meddelelsen – står der ”fredet” eller en SAVE-værdi under ”bevaringsstatus”?
- Kulturarvsstyrelsens database (kulturarv.dk/fbb) – slå adressen op for fredningsstatus og SAVE-værdi.
- Lokalplan / kommuneplan – find kort og bestemmelser på kommunens hjemmeside eller kontakt plan- og byg.
- Forhåndsdialog med kommunen – den hurtigste måde at få vished om, hvorvidt dit projekt er anmeldepligtigt eller kræver fuld byggeansøgning.
Hvad siger reglerne?
- Byggelov & Bygningsreglementet (BR18) – udskiftning af vinduer i eksisterende bygning er normalt anmeldelsesfrit, medmindre lokalplanen eller bevaringsstatus udløser tilladelseskrav.
- Lokalplaner regulerer ofte:
- Vinduestype (ramme-/posteopdeling, kitfals, sprosser m.m.).
- Materialer (træ, evt. kernetræ; træ/alu frarådes ofte).
- Farver på rammer og karme.
- Sætning af glas (en-, koblet eller forsatsramme).
- Dispensation skal søges, hvis dit projekt fraviger en konkret bestemmelse – fx hvis du ønsker 3-lags energiruder i stedet for traditionel koblet ramme.
Ansøgningsprocessen trin for trin
- Forhåndsdialog (valgfri men anbefales)
- Book et kort møde eller mail kommunen med skitse, fotos og beskrivelse.
- Få præcis afklaret, om der skal søges byggetilladelse, dispensation eller blot foretages lovpligtig anmeldelse.
- Indsend ansøgning/anmeldelse via Byg & Miljø:
- Projektbeskrivelse – hvad skal udskiftes og hvorfor.
- Fotodokumentation – alle facader + nærbilleder af vinduer.
- Opmålingstegning – eksisterende og forslag (plan, snit, facade).
- Materiale- og farvevalg – beskriv type (fx kernetræ, koblet), profiltegning, farvekode (NCS/RAL).
- Energidokumentation – U-værdi eller Eref-beregning, hvis kommunen kræver det (ofte kun ved væsentlige ændringer).
- Sagsbehandling
- Kommunen har typisk 4-6 uger for småsager; fredede bygninger + høringer kan tage 2-4 måneder.
- Eventuelle naboorienteringer/trafik-/arkitekturråd kan forlænge processen.
- Tilladelse & klagefrist
- Får du en godkendelse, må du først starte arbejdet efter udløbet af den 4-ugers klagefrist.
- Husk at færdigmelde projektet, hvis kommunen kræver det.
Tip: Del hellere for meget end for lidt dokumentation i første runde – det sparer ekstra runder med ”mangellister” og forkorter den samlede behandlingstid.
Energikrav og U-værdier – sådan efterlever du reglerne uden at miste husets udtryk
Når du skifter vinduer, må du både dokumentere varmetab og solindfald:
- U-værdi (W/m²K) angiver, hvor meget varme der passerer gennem vinduet pr. m² ved én grads temperaturforskel. Lav U-værdi = lille varmetab.
- g-værdi (-) beskriver hvor stor en andel af solens energi der lukkes ind. Høj g-værdi giver gratis solvarme – men kan også give overophedning.
- Eref (kWh/m² pr. år) er vinduets samlede energibalance (varmetab minus soltilskud). Hvis Eref er ≥ 0, lever vinduet som udgangspunkt op til kravene, selv om U-værdien måske er en smule høj.
Bygningsreglementets krav ved udskiftning
I BR18 gælder der komponentkrav, når du udskifter vinduer i eksisterende bygninger:
| Vinduestype | Maks. U-værdi | Alternativt krav |
|---|---|---|
| Facade- og havedøre m. glas | 1,65 W/m²K | Eref ≥ 0 |
| Tagvinduer | 1,85 W/m²K | Eref ≥ 0 |
Tallene gælder hele vinduet (ramme + karm + glas). Du skal altså kende producentens energimærke for netop den dimension, du bestiller.
Kommunen kan give dispensation, hvis arkitektur og kulturværdi vil lide væsentlig skade ved at overholde standardkravet. I praksis betyder det:
- Klassiske smalle sprosser eller kitfals kan få lov at beholde 2-lags koblede rammer, hvis du f.eks. indsætter energiglas i forsatsen.
- Kommunen vil normalt kræve, at du dokumenterer, at bedre energiløsninger er undersøgt (fx vakuumglas, forsatsramme) og at det samlede energitab fra vinduesudskiftningen forbedres i forhold til den eksisterende tilstand.
Hvilken energidokumentation efterspørger kommunen?
Kravene varierer, men typisk skal du indsende:
- Producentdata på de valgte vinduer (U, g, Eref og CE-mærkning).
- En kort komponentberegning eller vedhæfte en SBi-anvisning 213 om vinduers energimærkning.
- Ved dispensation: sammenligning af nuværende løsning vs. foreslået løsning, inkl. foto og beskrivelse af de arkitektoniske hensyn.
Løsninger der forener bevaring og energikrav
1. Forsatsvinduer
Et indre forsatsramme med hærdet energiglas kan sænke U-værdien til 1,3-1,5 W/m²K. Den originale ydre ramme forbliver urørt, og sprossernes bredde bevares. Husk dampspærresystem (tæt indvendigt, diffusionsåbent udvendigt) for at undgå kondens i spalten.
2. Koblede rammer
Et kopivindue med koblet yderramme og 2-lags energiglas indvendigt giver U-værdier ned til ca. 1,2 W/m²K. Kan fremstilles i kernetræ med samme profil som det oprindelige. Sørg for ventilationsstudser mellem rammerne, ellers samler der sig fugt.
3. Energiglas og specialglas
- Lav-e belægning (typisk på inderste side af yderste glas) reflekterer langbølget varme tilbage.
- Argonfyld imellem glaslag sænker U med ca. 0,2-0,3.
- Vakuumglas (4+0,3+4 mm) passer til smalle kitfalser og opnår U ≈ 0,7 – men er dyrt og kræver præcis montage.
4. Tætningslister og beslag
Nye skjulte silicone/EPDM-lister omkring rammer kan ofte give 5-10 % reduktion i varmetab for kun få hundrede kroner pr. vindue. Kontroller at originale hængsler og stormkroge justeres, så rammen slutter tæt uden at sætte sig.
5. Fugt, kondens og ventilation
Når du gør vinduerne tættere, skal fugten ud et andet sted. Følg disse tommelfingerregler:
- Sørg for udluftningsventiler i karm eller mur (min. 10 l/s pr. opholdsrum) – helst skjult bag vinduesrammen.
- Hold indvendige forsatser tættere end ydersiden, så fugt diffunderer udad.
- Hold den relative luftfugtighed under 45-50 % om vinteren for at undgå kondens på de kolde flader.
- Efterstram ikke energirenoveringen, hvis huset har massive, kalkede vægge; der skal stadig være en vis naturlig luftskifte.
Konklusion
Det kan lade sig gøre at opfylde BR18’s energikrav – eller få dispensation – uden at miste den historiske charme. Nøglen er en grundig energidokumentation kombineret med løsninger som forsatsvinduer, koblede rammer og moderne energiglas. Så holder du både varmen og husets klassiske udtryk.
Valg af vinduer, udførelse og økonomi
Det rigtige vindue i et bevaringsværdigt hus er først og fremmest et, der ikke kan ses som en udskiftning. Start derfor med at gennemgå husets eksisterende vinduer: profilbredder, hængsling, sprosseopdeling, farver og glasopbygning. Herfra vælger du materialer og konstruktion, der matcher – eller bevidst kopierer – de originale.
- Træ – fyr eller kernetræ: Den klassiske løsning til ældre huse. Vælg kernetræ (tætårig fyr, lærk eller mahogni), hvis du vil minimere behovet for løbende maling. Husk, at overfladebehandling i lyse linoliemalinger ofte er bygningsmyndighedens foretrukne.
- Træ/alu: Kan give færre vedligeholdelsesudgifter, men alu-kappen ændrer udtrykket. Til bevaringsværdige facader vælger kommunen ofte træ hele vejen rundt; ellers skal alu-profilerne males i samme glans og farve som de gamle trærammer.
- Kopivinduer: Specialfremstillet hos snedker med håndkitning, slanke sprosser og “stormkrog”-beslag. Giver mening, når huset har SAVE-værdi 1-4, hvor detaljerne er bærende for kulturværdien, eller når lokalplanen direkte kræver kopi af det oprindelige.
Profiler, sprosser og glas – Detaljerne der afslører vinduet
Små forskelle i profilbredder kan ses langt fra gaden. Sigt mod samme (eller slankere) karm- og rammeprofiler som før, og undgå “skrå” energisprosser, hvis de ikke fandtes oprindeligt.
- Sprosser: Ægte kitfals-sprosser (25-30 mm) bevarer det raffinerede spil i lyset. Vælger du “renoveringsramme”, så bed levering i 2-lags energirude med warm edge afstandsprofil i grå eller hvid – ikke metalblank.
- Kitfals: Synlig kitfals i linoliekit er ofte et krav ved SAVE 1-3. Ved mindre restriktive huse kan “falskit” (transparent silikone) accepteres, hvis kanten tildækkes af glasliste i træ.
- Farver: Brug RAL/NCS-koder fra lokalplanen eller husets oprindelige farvelag (undersøg med farvesnit). Blank glans 40-60 passer til historicistiske bygninger, mens glans 25-35 passer til 1920’ernes og 30’ernes huse.
Ce- og energimærkning – Papirarbejdet du ikke må glemme
Alle nye vinduer i EU skal være CE-mærkede. Desuden kræver Bygningsreglementet dokumentation for:
- U-værdi (ramme/karm + glas), typisk krav ≤ 1,2 W/m²K
- Lufttæthed (klasse 4 anbefales)
- Modstand mod slagregn (klasse 9A)
Er huset omfattet af undtagelser for bevaringsværdige ejendomme, kan kommunen acceptere højere U-værdi, men du skal stadig dokumentere “bedst mulige” løsning. Bed vinduesleverandøren om et prøvningscertifikat og et Energimærke A med Eref-værdi.
Korrekt montage & fugeopbygning
Selv de bedste vinduer taber effekt og levetid ved forkert montering. Kræv, at håndværkeren følger:
- Fugeprincip 1: Inde tættere end ude. Indvendig fuge: damptæt bånd eller fugemasse. Midterzone: isolering (eks. bagstop + fugeskum). Udvendig fuge: diffusionsåben (kompribånd eller mørtelfuge).
- Karmklo eller montagekiler: Korrekt forankring i murværket, så vinduet står i lod – især vigtigt ved smalle historiske rammer.
- Ventilationsløsning: Overvej friskluftsventil eller spalteventil, så du ikke skaber fugtproblemer, når de gamle utætheder forsvinder.
Vedligehold – Budgetter på lang sigt
- Trævindue (alm. fyr): Maling hver 5-7 år. Levetid 35-45 år ved god vedligehold, pris ca. 3.500-4.500 kr./m² inkl. montage.
- Kernetræ eller træ/alu: Maling hvert 10-12 år (alu ingen maling). Levetid 50+ år. Pris ca. 4.200-5.000 kr./m².
- Kopivindue: Snedkerpris 5.500-8.000 kr./m² – men høj bevaringsværdi og ofte et krav. Udskiftning kan øge salgsprisen i kulturmiljøer.
Med en energibesparelse på 100-200 kWh pr. m² rudeflade årligt kan tilbagebetalingstiden ligge mellem 15 og 25 år. Indregn også komfortgevinster (mindre træk, højere overfladetemperatur).
Håndværker med kulturbaggrund – Sådan indhenter du tilbud
- Søg efter tømrere/snedkere listet på Bygningskultur Danmarks håndværkerliste eller hos Historiske Huse.
- Bed om fotodokumenterede referenceprojekter i bevaringsværdige huse.
- Anfør i udbudsmaterialet: profiltegninger, glasopbygning, farvekoder, krav til CE/energimærkning og specifik fugeopbygning.
- Vælg tilbud med fast pris og tidsplan; sørg for, at der er 5-årig garanti (Byg Garanti eller lignende).
Tilskud og fradrag
- Bygningspuljen: Energistyrelsens tilskud til energiforbedringer (årlige ansøgningsrunder). Kræver energiberegning fra energikonsulent.
- Kommunal byfornyelse: Nogle kommuner giver tilskud til facaderenovering og kopivinduer i bevaringsværdige huse.
- Håndværkerfradrag (BoligJob): Dækker arbejdsløn ved energiforbedringer – tjek årlige beløbsgrænser.
- Desuden kan energiselskabernes tilskud søges (varierer, men er ofte lavt efter 2021-reformen).
Mini-checkliste: Fra idé til færdigt projekt
- 1. Opmål eksisterende vinduer og fotografer detaljer.
- 2. Dialog med kommunen om krav til profiler, glas og farver.
- 3. Indhent tre tilbud fra vinduesproducenter/håndværkere med historisk ekspertise.
- 4. Vælg produkt (materiale, glas, beslag) og få CE-/energimærkedokumentation.
- 5. Søg tilskud og indsend evt. ansøgning/dispensationsmateriale.
- 6. Montage: Følg fugeprincipperne, kvalitetssikring undervejs.
- 7. Aflevering & vedligeholdelsesplan – aftal første serviceeftersyn inden for 12 måneder.
Med den rette kombination af materialevalg, håndværksmæssig udførelse og økonomisk planlægning kan du opgradere energien og bevare arkitekturen – til glæde for både varmeregningen og husets kulturhistoriske værdi.
